4168/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 48-årig mand, der den 2. september 2013 fik taget røntgen og konstateret caries i tanden 8+. Tanden 8+ blev derfor fjernet den 21. oktober 2013. Den 8. august 2016 blev der konstateret caries i tanden 6+, og der blev indledt rodbehandling af tanden. Efter endnu en rodfyldningsseance den 15. august 2016 blev tanden 6+ rodfyldt og aflukket med cement den 22. august 2016. Ifølge journalen fra den 28. september 2016 var tanden 6+ knækket, og den 24. oktober 2016 blev der taget røntgen af tanden. Tanden blev herefter opbygget med rodstift og plast. Den 15. november 2016 blev der cementeret en krone på tanden. Ifølge journalen fra den 27. februar 2018 blev der taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Patienten henvendte sig den 14. februar 2019 med tabt krone på tanden 6+. Det blev noteret, at kronen indeholdt opbygningen, og at tanden var angrebet af caries i et sådant omfang, at tanden ikke kunne bevares. Den 22. februar 2019 blev der noteret caries i tanden 5+ samt indikation for udtrækning af tanden 6+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopretning af skaden, der er sket – enten bro eller implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af manglende diagnosticering og behandling af hul i tanden 6+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede af 2. oktober 2013 dokumenterer tanden 6+ med hul i den fremadvendende flade på tanden. Hul i en tand er ikke en behandlerpåført skade, men derimod forhold ved patienten selv. Det vil sige, at det forhold, at en tand får hul, skyldes påvirkninger i form af kosten, mundhygiejne, evnen til at danne spyt m.m. Hvis hullet derimod ikke behandles rettidigt og medfører en forøget behandling, er dette en skade i lovens forstand.

Tryg fandt herefter, at tandlægen først opdagede hullet den 8. august 2016, hvor tanden rodfyldes og efterfølgende kronebehandles.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 27. februar 2018 viser, at kronen på tanden 6+ ikke har kontakt til tanden 7+, og at der ses hul under kronen på tandens bagudvendende flade.

Tryg fandt derfor, at den erfarne specialist havde sørget for, at det behandlingskrævende hul i tanden 6+ var blevet fundet og renboret den 2. oktober 2013, hvorefter tanden samtidig var blevet restaureret med en krone. Herved havde man med overvejende sandsynlighed sikret, at tandens behandlingsbehov blev holdt på lavest mulige niveau. Kronebehandling af tanden er et udtryk for en forøget behandling, og dermed at der er sket en skade efter KEL.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til den rodbehandling, patienten fik foretaget på tanden 6+. Herudover dækkes fjernelse af tanden 6+ og rekonstruktion af denne med enten implantat eller bro fra tænderne 7+ og 5+.

Tryg fandt dog, at der skønsmæssigt vil blive fratrukket 5.500 kr. svarende til den udgift, patienten har haft til kronen på tanden 6+, da tandarbejdet ikke har været udført efter almindelig anerkendt standard. Spørgsmålet om tilbagebetaling af honoraret for det tidligere udførte arbejde er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Patienten skal derfor rette sit eventuelle krav om tilbagebetaling overfor tandlægen. Hvis patienten ikke kan opnå enighed med tandlægen, har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. september 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der skal foretages fradrag for udgiften til krone på tanden 6+, idet kronen skulle have været lavet om under alle omstændigheder, da der var dårlig kontakt til nabotanden. Der kan alene tilkendes erstatning for mérudgifter som følge af den anerkendte skade og ikke for udgifter, som under alle omstændigheder er et mellemværende mellem patienten og tandlægen.  

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

For så vidt angår patientens eventuelle krav om tilbagebetaling af honoraret for den udførte kronebehandling skal nævnet henvise patienten til at gøre patientens krav gældende overfor den tandlæge, der udførte behandlingen, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.