Skip to content

4187/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der løbende har konsulteret tandlægen siden 2011 og frem til og med den 8. marts 2018. I den forbindelse er der løbende foretaget fyldningsbehandlinger af tænderne 8-,-5,+2,+4 og 7+7, og der er blevet taget bite wings den 17. februar 2011, den 21. august 2014 og røntgen den 8. marts 2018 af tanden +4. Patienten henvendte sig igen på klinikken den 30. august 2018 med smerter fra tanden 7+. Anden tandlæge konstaterede, at der var en fraktur af tanden og patienten blev informeret om, at tanden kunne bevares med rodbehandling, opbygning og krone. Dette ønskede patienten imidlertid ikke, hvorfor tanden blev trukket ud. Den 8. januar 2019 blev der taget bite wings og røntgen til diagnostik og behandling. Patienten blev informeret om, at tænderne +6,7 skulle trækkes ud, mens tænderne 4+4 og 5-4,5,7 skulle behandles med fyldning og/eller krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden +6 den 21. august 2014 fremstod med en rodbehandlet tandrod uden rationale for yderligere behandling. Tanden manglede kronen og behandlingen, der på dette tidspunkt skulle udføres, ville med overvejende sandsynlighed være udtrækning, som svarer til den behandling, som tanden skulle have på anmeldelsestidspunktet.

Tryg fandt videre, at tanden +7 ses i 2014 med hele kronen genopbygget i sølv, og tanden blev repareret med en fyldning den 20. oktober 2015 og igen den 28. oktober 2016. Desuden viser røntgenbillede af 8. januar 2019 tanden +7 med tab af tandbærende knogle, rodspidsbetændelse og en tabt fyldning. Den indhentede journal har igennem årene vist, at tanden +7 løbende er blevet repareret med fyldninger og behandlingen, som skal udføres nu, svarer til den behandling, tanden skulle have haft tilbage i 2014, hvor man fra tandlægens side burde have foretaget diagnosticeringen.

Tryg fandt dermed, at tanden +7’s grundlidelse kan behandles med en rodbehandling, opbygning og krone eller helt udtages.

Tryg fandt herefter sammenfattende, at behovet for behandlingen af tænderne +6 og +7 kan henføres til grundlidelsen hul, fyldning og følgetilstande hertil svarende til den samme udskudte behandling, som skulle foretages tidligere. Dermed er der ikke sket en erstatningsberettigende skade for tænderne +6 og +7 ved tandlægen.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede dateret den 21. august 2014 viser tænderne 4+4 og 5-4,5,7 genopbygget med store fyldninger. Tanden 5- havde allerede da brug for en ny kronebehandling, da hele kronen på tanden manglede på dette tidspunkt.

Tryg fandt herefter, at hvis man sammenligner de indhentede røntgenbilleder fra 8. januar 2019 med dem i 2014, så er tilstanden med overvejende sandsynlighed tilsvarende. Det betyder, at de behandlinger, som nu skal gennemføres, alt overvejende kan henføres til patientens grundlidelse værende huller, slidte fyldninger og knækkede tænder. De nuværende behandlingsbehov er derfor tilsvarende de behandlingsbehov, som patienten havde allerede i 2014. Dermed er der ikke tale om en erstatningsberettigende skade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter sine manglende rettidige behandlinger ved tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. september 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det nuværende behandlingsbehov af tænderne +6,7 svarer til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført som følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf. Det forhold, at behandlingerne ikke er udført tidligere, har ikke medført et øget behandlingsbehov, og der er alene tale om udskudt behandling.

For så vidt angår de øvrige tænder finder nævnet ligeledes, at behandlingerne kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Der er således alene tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.