4219/19

Beskrivelse:

Behov for ny behandling med rodstifter og kroner. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 56-årig mand, der den 21. november 2014 fik rodbehandlet tanden 2+ af tidligere tandlæge. Den 22. december 2014 blev der isat en stift i tanden 2+, og de 17. februar 2015 blev der cementeret en krone på tanden. Patienten henvendte sig den 22. august 2016 med smerter fra 3+ samt løs krone på tanden 2+. En tandlæge på klinikken informerede patienten om, at rodstiften var for kort, og at den tidligere tandlæge ikke længere arbejdede på klinikken. Patienten blev derfor anbefalet at henvende sig til den tidligere tandlæge, som der nu arbejdede på den behandlende tandlæges klinik, for at få lavet kronen om. Patienten henvendte sig derfor til den behandlende tandlæge (= tidligere tandlæge), som den 22. september 2016 rodbehandlede tanden 3+. Den 18. oktober 2016 blev tænderne +2,3 rodbehandlet, og den 11. november 2016 blev tanden +2 forsynet med en rodstift og plastopbygning. Den 22. november 2016 blev tanden 3+ præpareret til krone, mens blev tanden +3 blev behandlet med en rodstift og plastopbygning den 30. november 2016. Kronen blev cementeret på tanden 3+ den 8. december 2016, og den 20. december 2016 blev tænderne +2,3 præpareret til kroner. Kronerne blev herefter cementeret på tænderne +2,3 den 10. januar 2017. Ifølge journalen fra den 13. juni 217 var tanden +3 fraktureret, og der blev planlagt udtrækning og erstatning heraf med implantat. Den 21. juni 2017 blev kronen recementeret på tanden +3, hvilket blev foretaget igen den 7. november 2013. Ifølge journalen fra den 7. maj 2018 blev der taget røntgen og noteret fraktur af rodstift. Det blev igen noteret, at tanden skulle trækkes ud og erstattes med implantat. Dette blev igen noteret den 27. august 2018, og den 4. oktober 2018 blev tanden +3 trukket ud. Patienten henvendte sig på Tandlægeskolen den 14. november 2018, hvor der blev registreret betændelse ved tanden 2+ samt rodspidsbetændelse ved tanden +1. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der planlægges udtrækning af tænder i overkæben og erstatning heraf med en implantatforankret bro.

Patienten søger nu om erstatning for tænderne 3,2+.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at det fremgår af journalen, at patientens tandsæt i overmunden var reduceret og bestod af 5 tænder, 3,2,1+1,2. Desuden er tænderne 3,2+1,2 rodbehandlet og herefter blevet forstærket med stift og konebehandlet slutteligt.

Tryg fandt derfor, at det tandlægefaglig er et tandsæt uden kindtænder, som med overvejende sandsynlighed vil medføre hård belastning på de resterende tænder ved tygning og brug.

Tryg fandt videre, at tanden +3 er flækket, og det fremgår, at dette skete ved en ulykke. Der foreligger tilsagn til erstatning fra anden side, hvorved patienten har fået erstatning til implantat på denne tand.

Tryg fandt derfor, at tabet af tanden +3 ikke udgør en erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt endvidere, at rodstifterne i tænderne 2+1,2, der er anvendt til at forstærke tænderne, er for korte og tynde. Desuden er det dokumenteret, at kronerne er løsnet fra selve tandsubstansen og efterfølgende remonteret.

Tryg fandt i den forbindelse, at det ikke kan afvises, at der muligvis skal ske omgørelse af stifter og kroner på tænderne 2+1,2.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få udtage de korte stifter på tænderne, omgjort rodbehandlingerne og herefter få fremstillet nye opbygninger og kroner, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller få forringet tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg bemærkede også, at tænder i overmunden, der herefter vurderes med dårlig prognose, og som ikke kan behandles, med overvejende sandsynlighed ikke mistes som følge af behandlingerne, men som følge af grundlidelsen svarende til et markant reduceret tandsæt, hvor der opstår stor og betydelig belastning. Derudover er de enkelte tænder ligeledes svækket med årsag i hul og følgetilstande til dette.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. oktober 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med stiftopbygninger og kroner af tænderne 2+1,2 kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår patientens eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger skal nævnet henvise patienten til at gøre patientens krav gældende over for den tandlæge, der har udført behandlingerne, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.