4223/19

Beskrivelse:

Behandling af parodontitis og protesebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig mand, der henvendte sig til tandlægen for første gang den 24. august 2007. Den 24. september 2007 blev der taget røntgen og konstateret behandlingskrævende caries i tænderne 3+4,5 og 7,6-4,5,6. Desuden var tænderne 8,5+ og 8- udtrækningsmoden, og patienten blev informeret om behandlingskrævende parodontitis. Ifølge journalen var patienten ikke klar til parodontitisbehandling samme dag, og det blev derfor aftalt, at der fremadrettet skulle behandles en fjerdedel af munden ad gangen. Den 12. november 2007 blev der foretaget parodontalbehandling og akupunktur. Desuden blev tanden 8- trukket ud. Den 12. juni 2008 blev tænderne +4,5 behandlet med plastfyldninger. Tænderne -4,5 blev behandlet med plastfyldninger den 13. juni 2009. Desuden blev tanden -6 renboret, og patienten blev informeret om, at tanden enten skulle rodbehandles eller trækkes ud. Dette ønskede patienten imidlertid at overveje nærmere. Tanden -6 blev herefter trukket ud den 17. september 2009. Den 31. marts 2011 blev der taget røntgen og registreret caries i tænderne 3+4 samt 7,6-5. Ved næste konsultation den 12. september 2011 blev der taget røntgen samt konstateret caries i tanden 6+. Desuden blev tanden 7- behandlet med en fyldning, mens tanden 6- blev trukket ud. Ifølge journalen var patienten indstillet på gennemførelse af en gennemgribende behandling. Den 8. maj 2012 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden -5, og det blev noteret, at der alene skulle foretages nødtørftig behandling et år frem. Ifølge journalen fra den 22. maj 2012 blev der udført parodontalbehandling på tanden -5, som tillige blev behandlet med en plastfyldning. Efterfølgende blev tanden 6+ behandlet med plastfyldning den 23. august 2012. I den forbindelse blev patienten informeret om, at der var store parodontitisproblemer, men patienten var ikke interesseret i yderligere undersøgelse eller behandling. Den 23. maj 2013 blev der foretaget tandrensning, mens tanden +4 blev behandlet med en plastfyldning den 23. september 2013. Patienten opsøgte en anden tandlæge den 13. marts 2014 med henblik på vurdering af protesebehandling. Den 19. marts 2014 blev der foretaget parodontalregistrering og –behandling af den behandlende tandlæge. Patienten henvendte sig igen den 30. april 2014 med smerter og stor hævelse i venstre side af underkæben. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden -5. Rodbehandlingen af tanden -5 blev derfor fortsat. Parodontalbehandlingen blev afsluttet den 4. juni 2014, og i den forbindelse blev det noteret, at der skulle foretages opfølgende behandling heraf hver tredje måned. Den 11. november 2014 blev der foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensninger. Desuden blev rodbehandlingen af tanden -5 fortsat. Ifølge journalen af 2. marts 2015 blev det aftalt, at patienten skulle have en helprotese i overkæben samt den delprotese i underkæben efter intensiv parodontalbehandling af bevaringsværdige tænder. De resterede tænder i overkæben blev derfor trukket ud den 26. september 2016, og der blev udleveret en helprotese. Ifølge journalen fra den 7. oktober 2016 var patienten godt tilfreds med protesen i overkæben. Den 21. november 2016 blev tænderne 2,1-1,2 trukket ud, og der blev cementeret en midlertidig bro fra tanden 3- til tanden -3. Patienten henvendte sig igen den 2. maj 2017, da protesen i overkæben var løs og generede. Der blev derfor den 15. maj 2017 taget aftryk til underforing af protesen. Efterfølgende kørte patienten selv til tandteknikeren for færdiggørelse. Den 1. juni 2018 blev der igen foretaget underforing af overkæbeprotesen.

Patienten søger nu om erstatning for ufærdig og for lang behandling med flere skader undervejs. 

1. instans afgørelse:

I brev af 26. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at behandling foretaget mere end 10 år før anmeldelsen til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning den 20. marts 2019 er forældet. Tryg ville derfor alene vurdere behandling foretaget fra 17. september 2009 og frem.

Tryg fandt herefter, at for så vidt angår patientens parodontitislidelse havde patienten allerede parodontitis ved første henvendelse til tandlægen i 2007. Desuden viser journalmaterialet i den periode, der vurderes, at tandlægen har registreret og forsøgt at gennemføre behandling af såvel patientens parodontitis som patientens huller i tænderne under hele forløbet. Imidlertid har behandlingsforløbet været usammenhængende på grund af patientens ustabile fremmøde og økonomiske vanskeligheder.

Tryg fandt på den baggrund, at årsagen til patientens ukontrollerede parodontitislidelse skal søges i patientens ustabile fremmøde og hans økonomiske vanskeligheder i perioden fra 17. september 2009 og frem.

Tryg fandt dermed, at patientens ukontrollerede parodontitislidelse ikke skyldes forhold ved behandlingen hos tandlægen, og der er dermed ikke sket en behandlingsskade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tryg fandt endvidere, at for så vidt angår protesebehandlingen i overkæben i september 2016 er patienten ikke tilfreds med protesen, og der er foretaget ny underforing flere gange.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultat, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny protese, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen   for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. oktober 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen af patientens parodontitis er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

For så vidt angår protesebehandlingen finder nævnet, at denne behandling kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige protesebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til patientens manglende tilfredshed med behandlingen, forløbet og journalføringen, skal nævnet henvise patienten til at indgive en klage til Styrelsen for Patientklager, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. I den forbindelse henvises til Styrelsens hjemmeside for nærmere information om forældelsesfristerne for indbringelse af sagen.