Skip to content

4224/19

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende rodfraktur. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kronebehandling og efterfølgende rodfraktur. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig mand, der den 5. september 2016 henvendte sig hos tandlægen med løs tandkrone på tanden -7. Kronen blev derfor fjernet helt, og tanden blev renboret og erstattet med en midlertidig krone. I den forbindelse blev patienten informeret om, at kronen var midlertidig og skulle erstattes med en ny permanent tandkrone. Der blev herefter indledt kronebehandling den 3. januar 2017, hvor der blev konstateret dyb caries i tanden, som gik helt ned til knoglekanten. Der blev herefter fjernet noget af tandkødet, så det var muligt at tage aftryk til kronen. Den 9. januar 2017 blev kronen cementeret på tanden. Ved undersøgelse den 8. december 2017 oplyste patienten, at han følte, at kronen var for høj. Tandkronen blev derfor slebet til. Patienten kontaktede igen tandlægen den 29. december 2017, da han fortsat følte, at kronen var for høj. Kronen blev igen slebet, og der blev taget røntgen af tanden. I den forbindelse blev der noteret ikke behandlingskrævende tilstande på tanden. Patienten henvendte sig den 12. juni 2018 på grund af gener fra kindtænderne i venstre side af underkæben. I den forbindelse blev det konstateret fordybet tandkødslomme på tanden   -7. Der blev herefter taget røntgen, som fandtes at vise caries under kronen. Det blev vurderet, at tanden ikke kunne bevares, hvorfor den blev fjernet operativt den 14. juni 2018. Efterfølgende er der blevet isat et implantat i regio -7 den 5. december 2018.

Patienten søger nu om erstatning for mistet tand i form af et implantat samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenoptagelse af den 30. september 2016 dokumenterer markant hul i tanden -7 i sådan en grad, at tanden -7 allerede på dette tidspunkt med overvejende sandsynlighed ikke kunne bevares.

Tryg fandt videre, at der ud fra røntgenoptagelse var svarende til 1 mm sund tand tilbage i bunden af tanden ud for røddernes forgreningspunkt. Ligeledes ses der tab af knogle mellem rødderne svarende til røddernes forgreningspunkt.

Tryg fandt dermed, at tanden -7 med overvejende sandsynlighed mistes som følge af grundlidelsen, hul i tanden. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. I den forbindelse bemærkes det, at patienten ifølge journalen allerede den 1. oktober 2018 havde kontaktet tandlægen omkring tilbagebetaling af -7’s behandling. Hvorvidt patienten har fået tilbagebetalt beløbet, kunne Tryg dog ikke se. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. oktober 2019.

Røntgen af 29. december 2017 viser, at tanden var stærkt svækket efter dyb caries under kronen. Et farvefoto fra 14. juni 2018 viser revnedannelse i rodens længderetning af kronen, og journalen dokumenterer, at der var opstået en tandkødslomme på 6-7 mm i tilknytning til denne revne. Det er derfor overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af længdegående rodfraktur, hvilket skyldes grundlidelsen caries og ikke den forudgående kronebehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår patientens eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for den udførte kronebehandling skal nævnet henvise patienten til at gøre patientens krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.