4227/19

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende behov for behandling af anden tand. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der i september 2014 fik rodbehandlet tanden +1 på grund af betændelse i tandnerven. I november 2014 blev der ordineret penicillin på grund af smerter, og den 20. februar 2015 blev det forsøgt at lave rodbehandlingen om med fjernelse af rodfyldningen, da røntgen viste tegn på rodspidsbetændelse. Den 4. marts 2015 blev det igen forsøgt at fjerne mere af rodfyldningen. Ifølge journalen fra den 25. marts 2015 blev tanden udrenset og skyllet på grund af betændelsessekret i rodkanalen. Efterfølgende havde patienten fortsat smerter og fik ordineret antibiotika flere gange. Ved konsultation den 6. august 2015 blev muligheden for tandudtrækning drøftet. Patienten blev herefter henvist til en specialtandlæge, som den 8. oktober 2015 foretog en operation, hvor der blev konstateret en større mængde betændelse ved rodspidsenden. Desuden blev der konstateret en gennembrydning af rodoverfladen på rodens forside samt en længdegående fraktur som følge heraf. Patienten blev derfor informeret om, at tanden ikke kunne bevares. Tanden blev derfor udtrukket og den 22. oktober 2015 blev der isat en midlertidig protese.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 18. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen efter de almindelige forvaltningsretlige regler om genoptagelse.

Tryg fandt, at patientens seneste brev ikke indeholder nye faktiske eller retlige oplysninger i forhold til den anmeldelse/ de oplysninger, som patienten tidligere har sendt.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journalmaterialet, at tanden +1 blev udtaget, og at der senere blev isat et implantat på en anden tandklinik. Der er foretaget rodbehandling, og senere kirurgisk rodbehandling af tanden +2, og der er noteret mulige gener/ smerter fra området svarende til +2,3,4,5, men ikke ved +1.

Tryg fandt derfor, at da der er udført en skadesudbedrende behandling af gennembrydningen ved +1 hos en anden tandklinik, og da der er gener fra en tand og et område, som ikke er relateret til den anerkendte skade, er der ikke grundlag for at genoptage behandlingen af sagen.

Tryg gjorde dog opmærksom på, at hvis patienten mener, at hun er blevet påført en skade i forbindelse med isættelse af implantatet, kan patienten indsende en ny anmeldelse vedrørende dette. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. oktober 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens gener ved tanden +2 og dermed behov for behandling er en følge af den anerkendte skade i form af gennembrydning ved tanden +1.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at sagen ikke kan genoptages.