4229/19

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der den 27. oktober 2016 fik gennemgået mulighederne for tandregulering af fortænderne i overkæben. Der blev herefter påbegyndt tandreguleringsbehandling den 17. januar 2017 med fast apparatur, som blev reguleret ved 15 konsultationer frem til den 3. august 2017. Behandlingen blev herefter afsluttet, og der blev udleveret skinner til fastholdelse af tandstillingen. Den 10. august 2017 blev der foretaget korrektioner af tandformene på fortænderne med plast. Patienten henvendte sig igen den 22. august 2017 på grund af ubehagsgener fra et overbid, der var opstået efter tandreguleringsbehandlingen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny tandreguleringsbehandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 11. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at kliniske fotos af den 6. januar 2017 viser trangstilling af tænderne i overkæben, og at der ved sammenbid ikke er kontakt på tanden 2+ og +2, da tænderne sidder forskudt udad. Det var herefter relevant at tilbyde behandling med tandregulering.

Tryg fandt videre, at kliniske fotos af den 4. august 2018 efter tandreguleringen viser en lige tandbue, og notater fra journalen beskriver et overbid ved tænderne 1+ og +1.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny og/eller yderligere tandregulering, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. oktober 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tandreguleringsbehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.