4150/19

Beskrivelse:

Implantatbehandling og efterfølgende betændelse samt smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 25. april 2014 bl.a. fik konstateret, at tanden +5 var løsnet af 2. grad. Tanden var rodspidsopereret og havde kun lidt fæste. Patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden. Patienten henvendte sig igen den 5. november 2014 efter udtrækning af tænderne +6 og +7. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde smerter i +4 og lidt i +1 samt følte sig syg. Mulige behandlingsplaner blev herefter drøftet. Den 22. maj 2015 blev det bl.a. noteret, at patienten var gået i gang med implantatbehandling regio +3 og +5 hos den gamle tandlæge. Ifølge journalen fra den 24. august 2015 blev der taget røntgen af implantatet regio +3 og noteret, at knoglekvaliteten måske var lidt dårlig mesialt for implantatet, som kunne give symptomer hos patienten i form af hævelse op mod øjet, hævet kind og aflukning i næse. Desuden blev der taget røntgen af tanden +5, som fandtes at vise intet abnormt. Efterfølgende blev patienten henvist til en kæbekirurg for en second opinion af implantater i regio +3,5. Den 9. november 2015 blev der isat et implantat i regio +1, og den 10. november 2015 blev der isat en smileprotese. Patienten blev herefter set af kæbekirurgen den 12. november 2015, som fandt, at der skulle foretages en nærmere undersøgelse af omfanget af den manglende knogle og ved større defekter, skulle implantaterne fjernes, laves knogleopbygning samt isættelse af nye. Ifølge journalen fra den 16. november 2015 oplyste patienten telefonisk, at hun havde fået konsultation hos tandlægen, som havde isat de to implantater og ville anmode tandlægen om at lave en skadessag med henblik på isættelse af to nye implantater +3,5. Den 25. november 2015 blev der foretaget eksplorativ opklapning regio +3,5 af kæbekirurgen, hvor der bl.a. blev konstateret horisontalt knogletab. Patienten blev herefter anbefalet fjernelse af skruerne, heling og isættelse af nye samt nødvendig genopbygning af knoglen. Den 7. december 2015 blev implantaterne regio +3,5 fjernet af kæbekirurgen, og den 18. april 2016 blev der isat to nye implantater i regio +3,5. Den 16. maj 2016 blev der monteret abutment og krone på implantatet +1 samt en porcelænsbro regio +2 til +6 af den behandlende tandlæge. Ifølge journalen fra den 13. juni 2016 fra kæbekirurgen blev der monteret healingabutment på implantaterne +3,5 og patienten blev henvist til videre behandling hos den behandlende tandlæge. Af journalen fra den behandlende tandlæge fremgår det den 14. juni 2016, at kæbekirurgen havde oplyst, at patienten var klar til aftrykstagning. Efter det oplyste skulle broen være isat den 15. august 2016, hvilket tillige er noteret den 1. december 2016 i journalen. Den 1. december 2016 blev det tillige noteret, at patienten havde gener fra bl.a. regio +5, og der blev taget røntgen af +6. Den 5. december 2016 noterede kæbekirurgen, at patienten havde henvendt sig, og at der var blevet påsat bro/krone den 15. august 2016 med efterfølgende gener. Patienten blev derfor undersøgt af kæbekirurgen den 7. december 2016, hvor der blev konstateret blødning. Patienten blev herefter informeret om vigtigheden af sufficient renhold. Den 31. marts 2017 noterede den behandlende tandlæge, at der var knækket et stort stykke af porcelænet af regio +3, som herefter blev pålimet. Efterfølgende havde patienten fortsat gener, og den 21. juni 2017 blev +5,6 slebet. Den 27. juni 2017 var der igen knækket et stykke af regio +3, som blev cementeret. Ifølge journalen fra den 21. september 2017 blev det aftalt, at patienten skulle have en bidskinne. Der blev derfor taget aftryk til en bidskinne den 17. oktober 2017 efter beslibning af +6 og lidt +5. Patienten blev herefter henvist til Tandlægeskolen for en nærmere udredning af patientens gener og smerter. Den 12. januar 2018 var patienten derfor til undersøgelse på Tandlægeskolen, hvor det blev konstateret, at der var tale om persisterende og idiopatiske smerter. Der kunne ikke konstateres beskadigelse af nerveforsyningen til det smertefulde område, men der var oplagt diskrepans i patientens fornemmelse af broarbejdet i venstre side af overkæben. Der vil formentlig være behov for omlavning af broarbejdet og det var ok at fortsætte bidskinnebehandlingen. Den 4. februar 2019 blev implantaterne og bro fjernet.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, kørselsudgifter m.m., godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus og dermed sket en skade påført som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at implantatbehandlingen kan omgøres ved at fjerne den eksisterende bro og implantater på samme vilkår som ved den oprindelige behandling med implantatbåren bro eller en aftagelig delprotese.

Tryg fandt således, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg bemærkede endvidere, at der inden implantatbehandlingen den 22. maj 2015 havde været en længere periode med sygdomstegn og ubehagssymptomer, som ser ud til at fortsætte. Om end der er tidsmæssig sammenhæng med den udførte implantat og brobehandling, fandt Tryg også, at der ikke kan konstateres en dokumenteret årsagssammenhæng mellem patientens gener og behandlingen. I den forbindelse konkluderede en undersøgelse, at patientens gener ikke kunne forklares med behandlingen, men at smerterne opstod fra en ukendt årsag. Det betyder, at patientens gener og smerter ikke kan anerkendes som en skade efter loven. Patienten er dermed ikke berettiget til erstatning efter loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. juli 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den udførte behandling har været bedst mulig under de givne omstændigheder, og at der således er handlet relevant på den opståede betændelse, som ikke er en følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

Nævnet finder videre, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens gener er en følge af den udførte behandling hos tandlægen, da tidligere journal dokumenterer, at patienten havde gener forud for de udførte behandlinger hos tandlægen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.