4236/19

Beskrivelse:

Behov for tandreguleringsbehandling. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der fik tanden +4 restaureret med fyldning den 3, juni 2005, 8. februar 2008, 25. marts 2008, 14. august 2009 og igen den 2. december 2010. Den 26. maj 2011 blev tænderne 6- og 3- restaureret med plastfyldninger, mens tanden 5+ blev restaureret med plastfyldning den 29. marts 2012. Ifølge journalen fra den 22. august 2012 blev tanden +3 restaureret med plast, mens tanden 6- blev restaureret med plast den 21. december 2012 og igen den 16. maj 2013. I juli 2013 og igen i april 2014 blev tanden 4+ restaureret med plastfyldning, mens tanden +4 fik udskiftet sølvfyldningen i oktober 2014. Den 18. november 2014 blev tanden 5+ restaureret med plastfyldning, mens tanden 4+ blev restaureret med plastfyldning den 3. december 2014 og igen den 8. januar 2015. Ifølge journalen fra den 16. april 2015 var fyldningen i tanden 4+ tabt, og der blev noteret dybt bid. Desuden var overkæbefortænderne presset udad, og der var bid på tandkødet. Der var udelukkende belastning på tænderne 5,4+3,4, som var udtalt slidte. Det blev videre noteret, at bidhøjden var reduceret med 5-6 mm., og patienten blev informeret om, at den nødvendige behandling ville bestå af bidhævning og tandregulering af overmundsfortænderne med efterfølgende protetisk behandling af tænderne 7,6+4,5,6. Ifølge journalen ville patienten overveje dette. Den 27. juli 2015 blev det noteret, at patienten havde klaget over mangelfuld information om behandlingsmuligheder af overbid samt mangelfuld information om, at overbid forårsagede sprængte fyldninger. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der den 3. december 2015 blev påbegyndt rodbehandling af tanden +4. Den 3. marts 2016 blev rodbehandlingen afsluttet, og tanden blev restaureret med plastfyldning. Den 6. april 2016 blev tænderne -4,5,6 behandlet med kroner.

Patienten søger nu om erstatning for mangelfuld behandling hos tandlægen.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af materialet, at patienten den 16. april 2015 blev anbefalet at få foretaget regulering af tænderne og at få foretaget bidhævning. Dette ønskede patienten ikke. Desuden fremgår det af en kendelse, at patienten som ung fik tilbudt tandreguleringsbehandling, hvilket hun ikke ønskede.

Tryg fandt videre, at der er tale om stort overbid og dybt bid, hvilket er betinget af manglende vækst af underkæben. Patienten er blevet tilbudt behandling ad 2 omgange, men har afslået dette.

Tryg fandt herefter, at behovet for tandregulering skyldes forhold ved patienten selv, og et tilbud om, eller mangel på samme, alene er behandling af grundlidelsen.

Tryg fandt videre, at det forhold, at fyldningerne ikke har været holdbare, ikke i sig selv udgør en skade, idet fyldningerne har kunnet laves om. Fyldningsbehandlingerne er som led i behandling af huller i tænderne, hvilket opstår som følge af forhold ved en selv.

Tryg fandt derfor, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. oktober 2019 med den af Tryg anførte begrundelse herfor.

Nævnet finder, at behovet for tandregulering af en følge af forhold ved patienten selv, og at behandlingen kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Der er således alene tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

For så vidt angår fyldningsbehandlingerne finder nævnet, at behandlingen kunnet have været lavet om under samme forudsætninger som tidligere. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Udtrækning af tænderne findes derfor ikke at skyldes den udførte fyldningsbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.