4253/19

Beskrivelse:

Ej forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig mand, der den 14. december 2017 fik taget røntgenbilleder. I den forbindelse blev der konstateret dyb caries i tanden 4+, som derfor blev gradvis ekskaveret og bygget op med en midlertidig fyldning. Ifølge journalen fra den 14. juni 2018 fremstod tanden 6+ med en tabt fyldning og et akut caries-angreb. Tanden blev derfor gradvis ekskaveret og bygget op med en midlertidig fyldning. Efterfølgende blev tanden 4+ færdigbehandlet den 5. juli 2018 med renboring og en plastfyldning, og den 10. januar 219 blev tanden 6+ færdigbehandlet med renboring og en plastfyldning.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af tanden 6+.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tænderne 6+ og 4+ begge var angrebet af grundlidelsen hul (caries). Desuden dokumenterer journalen og røntgen optaget i forbindelse med statusundersøgelsen den 14. december 2017, at tanden 4+ var angrebet af et dybt hul.

Tryg fandt videre, at der med nogen usikkerhed kan ses en sløring i emaljen (tandens yderste lag) på tanden 6+ på røntgenoptagelsen fra den 14. december 2017. Det fremgår imidlertid af journalbeskrivelsen fra patientens henvendelse den 14. juni 2018, at grundlaget for behandlingen af tanden 6+ var en tabt fyldning og akut hul-angreb.

Tryg fandt herefter, at såvel tanden 4+ som tanden 6+ blev, efter diagnosticering af hul-angrebene, behandlet med en fagligt anerkendt metode ved dybe huller i form af gradvis ekskavering. Denne behandlingsmetode indebærer delvis renboring, hvorefter der afventes en fysiologisk tilbagetrækning af tandnerven, således at tanden efterfølgende kan gøres færdig med fyldning uden påvirkning af tandnerven.

Tryg fandt således, at uanset behandlingen af tanden 6+ var blevet iværksat tidligere i det beskrevne forløb, er der ikke sket en skade i lovens forstand, fordi tanden i begge tilfælde kunne behandles med en fyldning.

Tryg fandt dermed, at da både tanden 4+ og tanden 6+ således er blevet relevant behandlet med fyldninger på grund af hul-angrebene i disse tænder, er omfanget af den nødvendige behandling for tændernes grundlidelse ikke blevet forøget som følge af den udførte behandling.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 25. november 2019.

Nævnet finder, at der på nuværende tidspunkt ikke er sket en erstatningsberettigende skade som følge af forsinket diagnostik af caries på tanden 6+, da tanden under alle omstændigheder skulle have været behandlet med en fyldning som følge heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Hvis der senere opstår behov for rodbehandling af tanden 6+ som følge af den udførte fyldningsbehandling, skal dokumentation herfor sendes til Tryg, der herefter vil træffe afgørelse, om der kan tilkendes erstatning for udgifterne hertil.