4254/19

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende rodspidsbetændelse med tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig mand, der den 6. juni 2008 fik taget røntgen af tanden 6-, som fandtes at vise fin heling på tandens rodspidser. Desuden blev det noteret, at der senere skulle laves en krone på tanden. Den 11. november 2015 blev der taget røntgen af tanden 6-, som fandtes at vise intet abnormt. Tanden 6- blev herefter præpareret til krone den 5. januar 2016, og den 13. januar 2019 blev kronen cementeret på tanden. Ifølge journalen fra den 9. januar 2018 viste røntgen rodspidsbetændelse ved tanden 6-. Der blev derfor foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden samme dag, og kontrolrøntgen fandtes at vise tilfredsstillende resultat. Den 17. januar 2018 blev der noteret pæn heling og ingen nævneværdige eftersmerter. Ved undersøgelse den 10. september 2018 oplyste patienten, at han havde haft en anderledes følelse ved tanden 6- den sidste uges tid. Der blev derfor taget røntgen af tanden, som fandtes at vise ikke optimal heling af tanden. Det blev dog besluttet at se tiden an. Patienten henvendte sig med smerter fra tanden 6- den 16. oktober 2018, og der blev konstateret manglende bid på tænderne 7- og 5-. Tanden 6- var derfor overbelastet, hvorfor der blev slebet for at få jævn bid. Den 2. november 2018 blev der konstateret en fistel ved tanden, og patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden. Ifølge journalen fra den 5. november 2018 fandtes røntgen at vise insufficient opheling efter kirurgisk rodbehandling. Da rødderne var for korte til at kunne lave en ny kirurgisk rodbehandling, blev der aftalt udtrækning af tanden samme dag. Tanden blev herefter trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udtrækning af tanden samt omkostningerne til et nyt implantat. 

1. instans afgørelse:

I brev af 6. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at tanden 6- var rodbehandlet og forsynet med en krone før 2008.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 6. juni 2008 viser tanden 6- med opheling omkring tandens to rodspidser. Desuden viser røntgenbillede af 11. november 2015 usikre tegn på fortsat opheling, og der ses tegn på, at den kirurgiske rodfyldning af tandens bagerste rod mangler. Endvidere viser røntgenbillede af 18. december 2017 tanden med betændelse omkring tandens bagudvendende tandrod.

Tryg fandt derfor, at der var grundlag for at indlede en kirurgisk rodbehandling af tanden den 9. januar 2018, da der var betændelse omkring tanden. Tanden mistes herefter den 5. november 2018.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 9. januar 2018 viser tanden behandlet bedst muligt med kirurgisk rodfyldning af tandens to tandrødder.

Tryg fandt herefter, at den kirurgiske rodbehandling, som skulle have været udført i 2015, hvor man kunne se, at rodfyldningen i tandens bagudvendende tandrod manglede, er den samme behandling, som blev udført den 9. januar 2018.

Tryg fandt efter en konkret vurdering, at det er overvejende sandsynligt, at resultatet af behandlingen ville have været det samme, hvis den var blevet foretaget i 2015, som da den blev foretaget i 2018.

Tryg fandt således, at rodbehandling af en tand medfører en dårligere prognose, og patienten mister med overvejende sandsynlighed tanden med årsag i den svækkelse, som behandlingen af tandens grundlidelse har betydet for tanden. Det vil sige, at patienten ikke mister tanden som følge af tandlægens behandling eller mangel på samme.

Tryg fandt dermed, at der er tale om en behandling, som blev udskudt. Der kan ikke ydes erstatning hertil, da der er tale om en behandling, som patienten skulle have haft under alle omstændigheder.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for kronebehandlingen den 13. januar 2016 er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte kronebehandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Det bemærkes, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. november 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 2015 og 2018 dokumenterer, at udviklingen af betændelsen i denne periode skete neden for roden og ikke opad mod tandkronen. Det betyder, at rødderne ikke er blevet forkortet yderligere som følge af, at der ikke er blevet udført en kirurgisk rodbehandling på et tidligere tidspunkt.

Nævnet finder derfor, at tanden 6- med overvejende sandsynlighed mistes som følge af forhold ved tanden selv i form af persisterende/ikke behandlingsbar rodspidsbetændelse og ikke som følge af, at der ikke blev foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden før kronepåsættelse i 2016, idet en tidligere kirurgisk rodbehandling ikke ville have ændret på, at tanden blev mistet.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.