4167/19

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 19. februar 2018 på grund af smerter fra tanden +6. Der blev taget røntgen af tanden, som ikke fandtes at vise tegn på behandlingskrævende tilstande. Det blev dog noteret, at der var mistanke om en revnedannelse i tanden, og tanden blev herefter rodbehandlet samt behandlet med en midlertidig fyldning. Patienten henvendte sig igen den 21. februar 2018 på grund af kraftig hævelse i munden og i ansigtet. Den 26. februar 2018 blev patienten set af anden tandlæge, som noterede, at der var opstået en tandbyld ud for tanden. Tandbylden blev herefter drænet. Der blev igen indledt rodbehandling af tanden den 28. februar 2018 af en tredje tandlæge. Ved den fortsatte rodbehandling den 6. marts 2018 blev det noteret, at der kunne trykkes pus ud ved nabotanden, hvilket ligeledes var tilfældet den 22. marts 2018. Ifølge journalen fra den 28. marts 2018 blev rodbehandlingen fortsat med skylning, og det blev noteret, at smerterne var aftagende.  Der blev desuden konstateret en fistel ved tanden, og der blev herefter indlagt et indlæg med iod efterfulgt at et indlæg med calciumhydroxid. Den 4. april 2018 blev det noteret, at der var bedring, men der kunne fortsat trykkes blod og pus ud. Patienten oplyste i den forbindelse, at hun mente, at der var sket en gennembrydning af et rodkanalinstrument i kæbehulen. Patienten blev herefter henvist til en anden tandlæge. Patienten henvendte sig akut til en tredje tandlæge den 6. april 2018, da der var knækket en rod på tanden. Der blev herefter taget røntgenbillede, som fandtes at vise betændelse ved tanden. Det blev noteret, at patienten mente, at der var sket en gennembrydning til kæbehulen, og at rodbehandlingen ikke var blevet afsluttet. Tandens tre rodkanaler blev herefter udrenset, og der blev ordineret antibiotika. Den 13. april 2018 blev rodbehandlingen afsluttet. Tanden blev herefter fjernet den 18. april 2018 af en ny tandlæge, som noterede, at der var en rodfraktur af den bagudvendende rod på tanden. Patienten ringede til anden tandlæge den 3. maj 2018 og oplyste, at tanden var blevet fjernet, men at hun stadig oplevede smerter og havde feber. Patienten havde derfor fået en tid til scanning på sygehus den 7. maj 2019. Ifølge journalen af 8. maj 2018 fra anden tandlæge havde patienten fået ordineret antibiotika af en øre-,næse- og halslæge. Desuden var der hævelse, men røntgen viste ikke efterladte tandrødder. En blæseprøve var negativ og der var ingen tegn på forbindelse mellem mundhulen og næsehulen. Den 16. maj 2018 blev der konstateret heling i området, og den 14. juni 2018 blev der igen noteret normal heling i området. Ved undersøgelse den 1. november 2018 oplyste patienten, at hun fortsat oplevede problemer med kæbehulen, og at hun ofte led af snue. Ifølge patienten havde øre-,næse- og halslægen oplyst, at der muligvis var forbindelse mellem kæbehulen og næsehulen. Den 5. november 2018 noterede en specialtandlæge, at patienten havde haft kæbehulebetændelse i flere måneder. Der blev herefter foretaget en CBCT-scanning af regio +6, som fandtes at vise ingen tegn på gennembrydning til kæbehulen. Den 12. november 2019 blev der foretaget en explorativ opklapning i området, og det blev noteret, at der ikke var sygdomstegn hverken i tandlejet eller i kæbehulen.

Patienten søger nu om erstatning, da tandlægen havde lukket rødderne med betændelse i og nægtede hende adgang til kirurgi i 6 måneder.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af rodbehandlingen af tanden +6 hos tandlægen den 19. februar 2018.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at rodbehandle tanden den 19. februar 2018, da patienten oplevede symptomer fra tanden. Desuden var der tre dage efter og i den efterfølgende periode frem til starten af maj 2018 smerter og hævelse ved tanden, og der blev gentagne gange konstateret en tandbyld ud for tanden. Endvidere blev tanden fjernet den 18. april 2018.

Tryg fandt herefter, at tabet af tanden med overvejende sandsynlighed skyldtes patientens grundlidelse i form af en revne i tanden, hvilket blev dokumenteret den 19. februar 2018.

Tryg fandt således, at der med overvejende sandsynlighed ikke er tale om en behandlingsudløst skade ved rodbehandlingen af tanden den 19. februar 2018, men forhold ved tanden selv.

Tryg fandt videre, at der ikke er sket en gennembrydningen fra mundhulen til næsehulen, da hverken CBCT-scanningen den 5. november 2018 eller den kliniske undersøgelse den 12. november 2018 dokumenterede, at der var sket en gennembrydning.

Tryg fandt dermed, at selv om der var en tidsmæssig sammenhæng mellem kæbehulebetændelsen og rodbehandlingen, er der ikke årsagssammenhæng mellem behandling og kæbehulebetændelse. Kæbehulebetændelsen blev derfor ikke udløst af den anmeldte behandling.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. september 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder på baggrund af specialtandlægens skrivelse af 22. januar 2020, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en gennembrydning til kæbehulen og forskubbelse af en rod til kæbehulen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.