4226/19

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende tab af tænder til følge. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 53-årig kvinde, der den 2. juli 2014 fik taget røntgen samt aftryk til studiemodeller. Den 17. og 24. september 2014 var patienten til samtale hos tandlægen, hvor de forskellige behandlingsmuligheder blev gennemgået. Det blev herefter aftalt, at der skulle foretages en mindre behandling i overkæben med fast bøjle, samt tandreguleringsbehandling i underkæben med fast bøjle og skrueforankring. Der blev derfor i perioden fra den 19. november 2014 og frem til 13. maj 2015 foretaget en tandreguleringsbehandling med fast apparatur i overkæben, og den 13. maj 2015 blev der påbegyndt behandling med fast bøjle i underkæbens højre side, hvor der tillige blev isat et forankringsimplantat i kæbeknoglen. Efterfølgende var patienten til regelmæssige justering af tandreguleringsapparaturet i underkæben. Ifølge journalen fra den 18. november 2015 var tænderne 5- og 2- løse og havde derfor en tvivlsom prognose. Den 12. februar 2016 blev der monteret en fast bøjle på alle tænderne i underkæben. Patienten henvendte sig den 4. oktober 2017, da hun havde et slimhindesår ved tænderne 4,3,2-. Det blev igen noteret, at tanden 2- havde en tvivlsom prognose. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 20. november 2017 på grund af smerter fra tanden 3-. Der blev herefter taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden 2- med fisteldannelse. Der blev derfor udført en kirurgisk rodbehandling af tanden 2- den 7. december 2017. I den forbindelse blev der konstateret en ødelagt rod på tanden 2-, som derfor ikke var bevaringsværdig. Tanden blev derfor trukket ud. Den 3. januar 2018 blev der udført en CBCT-scanning, som fandtes at vise mulig rodspidsbetændelse på tænderne 6,1-1 samt knogletab facialt på tænderne 1-1. Behandlingsplanen blev herefter revurderet den 18. januar 2018, hvor det blev vurderet, at tanden 4- ikke var bevaringsværdig på grund af knogledefekt facialt på tanden samt løshed. Desuden var tænderne 1-1 ikke egnet til yderligere ortodontisk behandling på grund af facial knogledefekt. Der blev derfor planlagt en mindre rebehandling med tandregulering for tilbageføring af tænderne 6,5- samt isættelse af to implantater i regio 4- og 2- med efterfølgende fremstilling af implantatbro.

Patienten søger nu om erstatning for honorar på 15.000 kr. samt for de fremtidige udgifter. Desuden søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden 4- samt behov for tandregulering som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at journalmaterialet mangler en egentlig behandlingsplan, optag af relevant journalmateriale forud for behandlingsopstart (eks. parodontale forhold og fæstetab), beskrivelse af røntgenundersøgelsesfund, en konkret vurdering af bevaringsværdigheden af den rodbehandlede fortand (2-) forud for behandlingsopstart, samt tilstrækkelig observation af de relevante tandforhold undervejs i behandlingsforløbet i form af røntgenundersøgelser.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard ville have omfattet at justere behandlingsplanen undervejs, som komplikationerne opstod. Forud for behandlingsigangsættelsen havde den erfarne specialist desuden foretaget en optimal risikovurdering af den planlagte behandling.

Tryg fandt derfor, at komplikationerne er opstået som følge af, at der ikke undervejs i behandlingen blev taget højde for patientens tandforhold. Hvis erfaren specialiststandard var blevet fulgt, havde patienten med overvejende sandsynlighed undgået tabet af 4-, samt behov for fornyet tandregulering.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til implantatbehandling regio 4- samt udgifter svarende til 1/3 af den implantatbaserede bro, udgifter til tandreguleringsbehandling samt eventuelle udgifter til behandling af 1-1,2, hvis disse mistes.

Tryg fandt dog, at der ikke kan ydes erstatning til implantaterstatning af tanden 2-, 2/3 af udgiften til den implantatbårede bro, samt udtrækning af 2-, da disse udgifter er en følge af patientens grundlidelse (parodontose og manglende tænder).  

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 15. august 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at den udførte tandreguleringsbehandling er årsagen til efterfølgende tab af tanden 2-. Der kan derfor tilkendes erstatning for tabet af tanden 2-.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatning for tabet af tanden 2- samt eventuel godtgørelse for svie og smerte, da Tryg ikke har truffet afgørelse herom.

Hvis tanden 5- efterfølgende mistes som følge af den udførte tandbehandling, skal dokumentation herfor fremsendes til Tryg, der herefter vil træffe afgørelse om, der kan tilkendes erstatning for tab af tanden 5-.

I det øvrige tiltrædes Trygs afgørelse.