4289/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Udskudt behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 16-årig dreng, der den 23. februar 2016 fik taget bite wings. I den forbindelse blev der konstateret caries i flere tænder, bl.a. -6. Desuden blev det noteret, at tænderne 7-7 var i frembrud. Den 22. august 2018 blev der igen taget bite wings og konstateret caries i tanden 6- og i -6 med ”skygge” ca. halvt inde i det indre tandben. Der blev derfor påbegyndt behandling af caries i tanden 7- med gradvis ekskavering den 4. september 2018, hvilket ligeledes blev påbegyndt i tanden -6 den 9. november 2018. Ifølge det oplyste blev tænderne 7- og -6 behandlet med endelig renboring og fyldninger den 4. december 2019. Desuden er der planlagt fortsat observation med henblik på eventuel yderligere behandling af tænderne.

Der søges nu om erstatning for økonomisk kompensation for to ødelagte kindtænder svarende til betaling af to implantater samt godtgørelse for varigt mén som følge af de to ødelagte tænder. 

1. instans afgørelse:

I brev af 10. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 24, stk. 1, da skaden ikke overstiger undergrænsen på 10.000 kr.

Indledningsvist fandt Tryg, at erfaren specialiststandard havde været, at der var iværksat behandling af hul-angrebene i tænderne 7- og -6 umiddelbart efter påvisning af disse på røntgenoptagelsen af 23. februar 2016. Herved havde patienten med overvejende sandsynlighed undgået det forøgede tab af tandsubstans i tænderne 7- og -6 som følge af videreudviklingen af hul-angrebene i disse to tænder i perioden fra den 23. februar 2016 til den 22. august 2018.

Tryg fandt videre, at det som følge af det forøgede tab af tandsubstans var nødvendigt at behandle tænderne 7- og -6 med trinvis renboring forud for fyldningsbehandlingen, fordi de dybe huller betyder, at der er en forøget risiko for senere behov for rodbehandling og kronerestaurering af disse tænder.

Tryg fandt dermed, at det forøgede tab af tandsubstans i tænderne 7- og -6 og det heraf følgende forøgede behandlingsbehov udgør en skade i lovens forstand.

Tryg fandt herefter, at det fremgår af sagen, at patienten ikke som følge af behandlingsskaden har haft udgifter i forbindelse med skaden på nuværende tidspunkt.

Tryg var dog opmærksom på, at det var oplyst, at patienten muligvis får behov for yderligere behandling på tænderne 7- og -6 som følge af det forøgede tab af tandsubstans på baggrund af den forsinkede diagnosticering og behandling af huller. Hvis det viser sig, at patienten senere får behov for yderligere behandling af tænderne 7- og -6, kan der rettes henvendelse igen, hvorefter Tryg vil genoptage sagen til fornyet behandling. Patienten kan inden for en periode på 10 år fra skadesdatoen eller seneste positive afgørelse, anmode om at få sagen genoptaget jf. KEL § 59, stk. 2.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten ikke er berettiget til godtgørelse for svie og smerte, der vil kunne bringe den samlede erstatning over 10.000 kr.

Tryg fandt endvidere, at tandskaden ikke med overvejende sandsynlighed har medført et varigt mén på 5% eller derover, hvilket er en forudsætning for, at der kan tilkendes godtgørelse for varigt mén efter loven. Det oplyses i den forbindelse, at det følger af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel og praksis på området, at tandtab og/eller det forhold, at én eller flere tænders prognose er blevet forringet, ikke udgør et varigt mén på 5% eller derover.

Tryg fandt herefter samlet set, at patientens behandlingsskade ikke har medført et erstatningskrav, som overstiger minimumsgrænsen på 10.000 kr., og at han derfor ikke på det foreliggende grundlag er berettiget til erstatning efter loven. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 samt § 24, stk. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 10. december 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder ved en sammenligning af bite wings fra 2016 med bite wings fra 2018, at cariesangrebet i tanden -6 ikke har udviklet sig i perioden. Den fyldningsbehandling, der blev udført efterfølgende, svarer derfor til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført. Der er således alene tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at bite wings fra 2016 ikke med overvejende sandsynlighed viser behandlingskrævende caries i tanden 7-. Der er således ikke med overvejende sandsynlighed tale om forsinket diagnostik og behandling af caries i tanden 7-, hvorfor der ikke er sket en skade omfattet af loven.

Den af Tryg tilkendte ret til erstatning inden for en periode på 10 år er derfor bortfaldet.