4192/19

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende behov for knogleopbygning. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

1. instans afgørelse:

I brev af 18. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden -6 blev erstattet med et implantat den 29. juni 2016. Desuden blev det den 24. maj 2018 noteret, at kronen på implantatet var løsnet. Kronen blev herefter remonteret. Endvidere blev der optaget røntgenbillede den 12. september 2018, som viste, at implantatet var revnet.

Tryg fandt herefter, at implantatets diameter, længde og vinkling med overvejende sandsynlighed tyder på, at kæbekammens bredde har været begrænset, da et smalt implantat er brugt i et område, hvor tandstørrelsen og belastningen er stor. Der har således været en begrænset knoglevolume fra starten, hvilket storrøntgen af 8. juni 2011 også dokumenterer.

Tryg fandt således, at en eventuel knogleopbygning allerede i 2011 har været en mulighed, fordi man i en bredere kæbekam kunne isætte et tykkere implantat. Knogleopbygningen har derfor årsag i et gammelt behov.

Tryg fandt dermed, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, da implantatet er knækket, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få fjernet det knækkede implantat og monteret et nyt implantat, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 18. juli 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgen og journal dokumenterer, at behandlingen med isættelse af implantat ikke har været bedst mulig, idet implantatets diameter og indsættelses-retningen ikke har været hensigtsmæssigt i forhold til belastningen. Den udførte behandling har dermed medført behov for knogleopbygning, idet der ses at være tilstrækkelig knogle forud for den oprindelige behandling, således at der kunne have været indsat et implantat med en større diameter. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne hertil.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på godkendelse af udgiften til knogleopbygning.

For så vidt angår udgiften til nyt implantat finder nævnet, at der ikke kan tilkendes erstatning herfor, da selve implantatet kan laves om under samme forudsætninger, som forud for den oprindelige behandling, når der er udført knogleopbygning. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.