4263/19

Beskrivelse:

Behandling med abutment og krone og efterfølgende behov for behandling med mucogingival plastik. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 38-årig kvinde, der den 8. november 1999 fik isat et implantat i regio 1+ af anden tandlæge. Den 16. juni 2000 blev der cementeret en krone på implantatet. Ifølge journalen fra den behandlende tandlæge blev der den 11. november 2013 præpareret til krone på implantatet regio 1+, og den 25. november 2013 blev der cementeret en metalkeramik-krone på implantatet. Ifølge patienten opdagede hun den 1. august 2018 et hul i tandkødet over fortanden, som forårsagede en blottelse af selve implantatoverfladen. Ved statusundersøgelse den 22. august 2018 blev det noteret, at der var en tilbagetrækning af tandkødet på forsiden af implantatet 1+. Der blev i den forbindelse taget røntgen, som fandtes at vise normale forhold omkring implantatet. Patienten blev anbefalet at henvende sig til anden tandlæge med henblik på evt. plastikbehandling af tandkødet. Den 24. september 2018 var patienten derfor til undersøgelse hos anden tandlæge med henblik vurdering af implantatet 1+. Der blev derfor taget røntgen, hvorefter der blev planlagt behandling med henblik på æstetisk forbedring af forholdene ved hjælp af indsættelse af et mindre abutment samt forstærkning af tandkødet med væv hentet fra ganen. Implantatkronen og abutmentet blev herefter fjernet den 3. december 2018, og der blev transplanteret væv til forstærkning af tandkødsvævet/ slimhinden. Det blev desuden noteret, at det oprindeligt indsatte abutment var for stort. Den 4. februar 2019 blev behandlingen fortsat med etablering af adgang til implantatet 1+ med helingsskrue. Der planlægges herefter behandling med krone på implantatet samt justering af tandkødsranden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopretning af tandkød m.v.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at det følger af de gældende retningslinjer og tandlægefaglige standarder på området, at et implantat 1+ skal placeres i en tilstrækkelig dimensioneret knogle, for at der kan opnås bedst muligt behandlingsresultat. Implantatet 1+ blev isat ved anden tandlæge tilbage i 1999. Den behandlende tandlæge monterede efterfølgende en metalkeramikkrone på implantatet 1+ den 25. november 2013.

Tryg fandt herefter, at billedet i mail af 23. august 2018 dokumenterer, at tandkødsniveauet ved nabotænderne til implantatet 1+ (dvs. tænderne 2+ og +1) var i nogenlunde samme niveau. Når dette sammenholdes med patientens oplysning om, at der i starten af august 2018 var et hul i slimhinden og gennemskin af metal, må tandkødsranden i forvejen have været afvigende og tilbagetrukket ved implantatet 1+ i forhold til nabotænderne. Det er derfor også overvejende sandsynligt, at tandkødsforløbet har haft dette forløb i 2013 og før, da tandkødsforløbet ikke ændrer sig så hurtigt.

Tryg fandt dermed, at det ikke er tandkødsforløbet, men selve blotlæggelsen af metallet, som var problemet ved implantatet 1+.

Tryg fandt dernæst, at billedet i mailen fra den 23. august 2018 også viser, at der er en markant tykkere knogleskal og slimhinde på nabotænderne til implantatet 1+. Slimhinden ved implantatet 1+ fremstår tynd, sart og bevægelig i hele tandens bredde. Dette ses også at gøre sig gældende opefter (i det omfang billedet tillader vurdering heraf).

Tryg fandt dermed, at det er overvejende sandsynligt, at knogle i området for tanden 1+ ikke har ændret sig siden 1999, hvor implantatet 1+ blev isat.

Tryg fandt derfor, at en forstærkning af knoglens yderside i området for tanden 1+ med fordel kunne have været foretaget allerede i 1999 for at sikre en slidbase for implantat og slimhinde.

Tryg fandt herefter samlet, at årsagen til blotlæggelsen af implantat 1+ ikke har årsag i behandlingen med ny implantatkrone den 25. november 2013, men mere sandsynligt skyldes, at implantatet 1+ oprindeligt har været placeret for yderligt i knoglen eller i for tynd knogle.

Tryg fandt videre, at det fortsat er muligt at ændre placeringen af implantatet, dels ved omlavning af implantatbehandlingen samt udførelse af det udskudte behandlingsbehov med forstærkning af knoglen/ knogleopbygning samt eventuelt forstærkning af blødtvævet (som planlagt.).

Tryg fandt derfor, at det ikke udgør en behandlingspåført skade i lovens forstand, at den oprindelige behandling skal laves om, og/eller et oprindeligt behandlingsbehov er blevet udskudt, men stadig kan gennemføres under samme forudsætninger som på tidspunktet for den oprindelige behandling. At en velbegrundet behandling ikke lykkedes og derfor medfører en fordyrelse i forhold til det oprindeligt aftalte, udgør ikke en erstatningsberettigende tandskade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan dette spørgsmål indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. oktober 2019 men med en ændret begrundelse.

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at patienten i forbindelse med abutment og kronebehandlingen i 2013 var blevet henvist til behandling med mucogingival plastik. Det betyder, at den behandling, der nu bliver udført, oprindeligt skulle have været udført i 2013, og der er således alene tale om udskudt behandling. Udskudt behandling er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til, om der eventuelt er sket en erstatningsberettigende skade ved implantatindsættelsen hos anden tandlæge i 1999, skal patienten indgive en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning med angivelse af denne tandlæges navn.