4284/19

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende behov for rodbehandling og ny brobehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig mand, der henvendte sig til tandlægen den 2. oktober 2018 med ønske om fjernelse af tanden 7- og erstatning heraf med en bro. Der blev taget røntgen og noteret, at tanden 7- enten havde behov for rodbehandling eller udtrækning. Desuden blev der noteret caries til bifurkatur på tanden 6- samt parodontitis. Patienten blev anbefalet brobehandling, da det blev vurderet, at det ikke var muligt at opnå sufficient højde af eventuel suprastruktur i forbindelse med implantatbehandling. Desuden skar patienten også tænder. Tanden 7- blev herefter fjernet den 4. oktober 2018. Den 4. december 2018 blev der aftalt brobehandling regio 8,7,6-. Tænderne 8- og 6- blev herefter præpareret til bro den 11. januar 2019. Ifølge journalen fra den 25. januar 2019 oplyste patienten, at han havde haft smerter fra området ved tænderne 8- og 6-. Der blev derfor cementeret en midlertidig bro, og der blev aftalt kontrol med henblik på vurdering af, om der var behov for rodbehandling af tænderne 8- og 6-. Efterfølgende havde patienten smerter af varierende karakter og den 19. marts 2019 blev der konstateret løsning af broen. Broen blev derfor cementeret igen midlertidig. Den 28. marts 2019 blev det noteret, at patienten ikke mærkede noget til bropillerne. Broen blev derfor cementeret permanent. Ved en diagnostisk grundundersøgelse den 29. maj 2019 blev der taget bite wing til diagnostik, og diagnosen parodontitis blev stillet. Der blev derfor iværksat behandling heraf. Patienten henvendte sig til en ny tandlæge den 20. juni 2019 med smerter i regio 8,7,6-. Det blev noteret, at der var slebet meget på broen, og at patienten var utilfreds med udseendet af broen og den ru overflade. Der blev taget røntgen og konstateret porcelænsdefekt og caries under broankret 6- samt rodspidsbetændelse ved tanden 6-.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til brobehandling 8- til 6-, rodbehandling af tanden 6- samt udtrækning af tanden 7-.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet den 2. oktober 2018 dokumenterer, at tanden 7- havde utilstrækkelige rodfyldninger, betændelse om begge rodspidser og reduceret tandsubstans. Fjernelse af tanden 7- var derfor et behandlingsalternativ, som var fagligt velgrundet og relevant, eftersom patienten efter orientering havde fravalgt rodbehandling.

Tryg fandt videre, at det fremgår af sagen, at svækkelsen af visdomstanden 8- var så stor, at bevarelse af denne tand ville kræve en krone. Endvidere viser røntgenoptagelse af 4. december 2018, at også tanden 6- var markant svækket. Derfor var brobehandlingsalternativet til erstatning af tanden 7- med anvendelse af tænderne 8- og 6- som bropiller fagligt velbegrundet.

Tryg fandt dernæst, at røntgen optaget hos ny tandlæge den 29. maj 2019 og den 20. juni 2019 dokumenterer cementoverskud på broen 876- og muligt kantunderskud på bropilletanden 8-. Endvidere ses tanden 6- med et udseende af rodspidsknoglen, der kan være tegn på henfald af nerven og dermed behov for rodbehandling.

Tryg fandt derfor, at rodbehandlingsbehov af tænder som kronebehandles (som ved brobehandling) er velkendt med en hyppighed på 10-15%. Det betyder, at rodbehandlingsbehovet på tanden 6- med overvejende sandsynlighed har årsag i den nødvendige brobehandling og er en hændelig og for hyppig komplikation til, at der kan ydes erstatning herfor efter loven.

Tryg fandt herudover, at behovet for omlavning af broen 876- ikke udgør en skade i lovens forstand, fordi denne behandling på det foreliggende grundlag kan laves om under samme forudsætninger som på tidspunktet for den oprindelige brobehandling. Det betyder, at patienten kan få en ny bro 876-, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringe tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at brobehandlingen ikke har opfyldt patientens forventninger til holdbarhed og resultat, ikke berettiger til erstatning efter loven. Dette skyldes, at manglende succes af en velbegrundet behandling ikke udgør en erstatningsberettigende skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første brobehandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan honorar-spørgsmålet indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes et civilt søgsmål med tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. december 2019.

Nævnet finder, at brobehandlingen i regio 8,7,6- kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige brobehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Behovet for rodbehandling af tanden 6- er en almindelig og velkendt komplikation med en hyppighed på ca. 10%. Rodbehandlingsbehovet på tanden 6- er derfor med overvejende sandsynlighed en følge af den nødvendige brobehandling og er en hændelig komplikation, som ikke er erstatningsudløsende.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.