4303/20

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling og efterfølgende fraktur af anden tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig mand, der den 25. november 2014 fik behandlet tanden 2+ med en plastfyldning, da den tidligere fyldning var tabt. Den 30. oktober 2018 blev tanden 1+ behandlet med en plastfyldning, da den tidligere fyldning var tabt. Patienten henvendte sig den 24. april 2019, da tanden 2+ var knækket. Der blev taget røntgen og udleveret et behandlingsoverslag på rod- og kronebehandling af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for den knækkede tand som følge af fejlagtig behandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 9. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det var nødvendigt og relevant at behandle tanden 2+ med plastfyldning den 25. november 2014, eftersom den gamle fyldning i tanden var tabt. En tand med en fyldning vil i øvrigt altid være svækket som følge af det tidligere hulangreb og den nødvendige fyldningsbehandling heraf.

Tryg fandt desuden, at det var nødvendigt og relevant at behandlet tanden 1+ med en plastfyldning den 30. oktober 2018, da fyldningen i denne tand var tabt. Patienten har endvidere oplyst, at tanden 2+ knækkede den 23. april 2019, hvilket også fremgår af journalnotatet af 24. april 2019.

Tryg fandt dermed, at tanden 2+ først knækkede et halvt år efter den relevante plastbehandling på tanden 1+, og der foreligger således ikke den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem den udførte behandling på tanden 1+ og det senere brud på tanden 2+. Der er heller ikke i øvrigt dokumenteret eller sandsynliggjort en sammenhæng mellem den udførte behandling på tanden 1+ og et senere brud på tanden 2+.

Tryg fandt herefter, at det er mere sandsynligt, at bruddet på tanden 2+ har årsag i en naturlig belastning ved funktion (træthedsbrud) og/eller anden belastning af tanden, end at det har årsag i plastbehandlingen udført på nabotanden 1+ et halvt år tidligere. Det bemærkes i øvrigt, at tanden 2+ fortsat kan behandles på samme betingelser som tidligere.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. december 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at fyldningsbehandlingen af tanden 1+ den 30. oktober 2018 er årsagen til, at tanden 2+ knækkede et halvt år senere.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.