4249/19

Beskrivelse:

Rodbehandling med for lang rodfyldning og efterfølgende gener. Godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 33-årig mand, der henvendte sig til tandlægen første gang den 13. november 2012 på grund af smerter fra tanden +5. Ifølge journalen var der påbegyndt rodbehandling af denne tand af anden tandlæge 12 måneder tidligere. Tanden blev herefter udrenset, og der blev ilagt desinficerende materiale i tanden. Den 19. november 2012 blev tanden rodfyldt. Patienten henvendte sig den 3. november 2014 med dunkende smerter fra tanden +6. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden samme dag og ilagt desinficerende materiale i tanden. Rodbehandlingen blev herefter afsluttet den 12. november 2014 med rodfyldning og røntgenbillede. Patienten henvendte sig igen den 17. juni 2015 grundet smerter i tænderne -4,5. Tanden -5 blev herefter behandlet med en fyldning. Ifølge journalen fra den 26. august 2015 henvendte patienten sig igen, da han havde smerter og gener fra venstre side af overkæben, og ifølge journalen fortsatte patientens smerter efterfølgende, hvorefter patienten skiftede tandlæge i maj 2016. Ved ny tandlæge blev det den 9. august 2016 noteret, at patienten havde trykken og gener fra venstre side. Der blev herefter renset grundigt i regio +5,6,7. Patienten henvendte sig igen den 7. oktober 2016, da han fortsat havde gener fra venstre over- og underkæbe. I den forbindelse blev der taget røntgen, som fandtes at vise caries ved tanden -4, ellers intet. Tanden -4 blev derfor behandlet med en plastfyldning den 13. oktober 2016. Den 29. maj 2017 var smerterne og symptomerne uændret, og ifølge patientens smertedagbog havde patienten hyppige smerteanfald i relation til regio +5,6. Patienten blev herefter henvist til Tandlægeskolen den 6. juni 2017, hvor man efterfølgende fandt, at tanden +6 var rodfyldt med overskud af rodfyldningsmateriale. Der fandtes derfor at være grundlag for revision af rodbehandlingen af tanden +6.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de unødvendige behandlinger igennem 5 ½ år samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 0 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at patienten i det indsendte oplysningsskema bl.a. har forklaret, at han har haft diverse udgifter til smertestillende medicin, som han mente, skyldtes den anerkendte tandskade, men at han ikke har tidligere kvitteringer eller lignende som dokumentation.

Tryg har dog modtaget oversigt fra Sygeforsikringen Danmark på tilskud til tandbehandlinger i perioden fra 5. januar 2016 til 3. maj 2018. I oversigten fremgår diverse tilskud til tandbehandlinger i form af røntgen, plastfyldning, lokalbedøvelse m.v. Ud fra tilskudslisten fra Sygeforsikringen Danmark fremgår det dog ikke, at patienten skulle have haft udgifter til smertestillende medicin.

Tryg fandt derfor, at grundet andre sygeforhold hos patienten kan medicinudgifterne ikke opgøres skønsmæssig, da udgifterne, patienten har ønsket opgjort, har været smertestillende medicin.

I den forbindelse fandt Tryg, at det fremgår af indsendte lægebreve, at patienten har taget smertestillende medicin i form af Ibumetin, Panodil, Duloxetin, Gabapentin og Pregabalin. Det fremgår dog også af selvsamme lægebreve, at årsagen til patientens smertetilstande har både været med årsag i ansigtssmerter i både over- og undermund, men også grundet andre forhold såsom smerter fra nakke/skulderåget og rygproblemer. Dermed har Tryg ikke skønsmæssigt kunne vurdere hvor mange udgifter, patienten muligvis har haft til smertestillende medicin, og da der ikke er sendt konkrete regninger/ kvitteringer ind. Dermed kan patientens medicinudgifter ikke anerkendes.

Såfremt patienten i fremtiden ønsker, at Tryg skal tage stilling til dette, bedes dokumentation i form af regninger eller lignende indsendes, og Tryg vil herefter tage stilling til disse.

Tryg fandt videre, at da patienten har medsendt sygedagpengesedler, er dette medtaget i vurderingen af tabt arbejdsfortjeneste. Desuden har patienten både telefonisk og i oplysningsskemaet noteret, at tandproblemerne ikke var den udelukkende årsag til patientens sygemelding, men også problemer med nakke/skulderåge, rygproblemer og psykisk sygdom, som patienten er blevet diagnosticeret med. Det fremgik af oplysningsskemaet, at patienten vurderede, at hans tandsmerter var med til, at han havde svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, kørte forkert og havde en meget kort lunte. Ifølge lægebrev af 2. april 2019 fremgik det også, at patienten modtog antidepressiv medicin, som har været med til at forstærke tandpres og tænderskæren.

Tryg fandt herefter, at selv om den anerkendte tandskade har kunne give gener, der kan medføre, så er patienten disponibel for gener og smerter grundet patientens andre forhold.

Tryg fandt derfor, at patienten ikke er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da patienten som følge af sine gener fra nakke/skulderåget, rygproblemer og slutteligt depression/ angst med overvejende sandsynlighed ville have været sygemeldt og dermed også mulig nedgang i løn, uagtet om der var sket en tandskade eller ej.

Tryg fandt således, at patientens mulige tabte arbejdsfortjeneste ikke kan anerkendes, da det ikke er overvejende sandsynligt, at han har lidt et tab overvejende som følge af den anerkendte tandskade.

Til vurderingen af patientens svie- og smerteforløb har Tryg modtaget et uddrag af patientens smertedagbog og journalmateriale. Derudover fremgår det også, at patienten grundet manglende succes for behandling har været ved flere tandlæger, indtil man fandt frem til den korrekte behandlingsmetode. I patientens egen smertedagbog har patienten beskrevet, at hans gener både er til stede i over- og undermunden.

Tryg fandt herefter, at selv om generne fra den anerkendte tandskade kunne give gener, skyldes patientens gener ved nakkesmerter, hovedpine, rygproblemer, muskelspændinger m.m. med overvejende sandsynlighed ikke den anerkendte tandskade, men som følge af andre forhold ved patienten selv.

Tryg fandt derfor, at patienten som følge af sine gener fra nakke/skulderåget, rygproblemer og slutteligt depression/angst med overvejende sandsynlighed ville have været sygemeldt, uagtet om der var sket en tandskade eller ej. Patientens mulige sygdomsforløb kan derfor ikke anerkendes som berettiget til erstatning.

Tryg fandt endvidere, at patienten ikke ifølge sagens akter har varige gener efter behandlingsskaden, som modsvarer et varigt mén på 5% eller derover, som med overvejende sandsynlighed kan henføres til den anerkendte tandskade.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten allerede har været ved en neurolog, som ikke kunne forklare årsagen til patientens smerter og gener. Derudover kan patientens benyttelse af antidepressiv medicin forstærke tandpres og tænderskæren, som kan have været med til at give smerter ved kæbeled, muskulatur og med overvejende sandsynlighed også medføre hovedpine. Ved undersøgelse den 19. marts 2019 blev der foretaget en sensibilitetsundersøgelse, hvor der ikke kunne måles objektive forandringer som følge af skaden, og det blev ved samme undersøgelse vurderet, at der ingen forskel var på højre og venstre ansigtshalvdel i forhold til sensibilitet.

Tryg fandt dermed, at patienten som følge af den anerkendte tandskade har et varigt mén svarende til under 5%, og der kan dermed ikke foretages udbetaling for dette.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed har et erhvervsevnetab på mere end 15%, da patienten ikke vurderer, at hans fremtidige erhvervsmuligheder er blevet ændret som følge af behandlingsskaden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 22. november 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte rodbehandling af tanden +6 er årsagen til patientens nuværende gener. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for et eventuelt erhvervsevnetab.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte finder nævnet, at patientens gener ifølge journalen ikke har haft et sådant omfang, at det i sig selv kan berettige til en godtgørelse. I den forbindelse er der lagt vægt på, at patientens gener kom og gik, og at patienten angav et smerteniveau på 2-3 ud af en skala 1-10.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke kan tilkendes yderligere erstatning og/eller godtgørelse.