4264/19

Beskrivelse:

Kronebehandlinger og smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 11. december 2007 oplevede jag, hvor gang hun tyggede i hårde ting. Der blev herefter taget røntgen, som fandtes at vise intet abnorm. Patienten blev anbefalet kronebehandling af tænderne 7-7, hvilket hun accepterede. Den 18. december 2007 blev tanden -7 præpareret til kronen, og der blev taget aftryk. Kronen blev herefter cementeret den 21. januar 2008. Ifølge journalen fra den 12. marts 2008 følte patienten, at tanden -7 var for høj, hvorfor kronen blev slebet i højden. Denne behandling blev gentaget den 23. maj 2008, hvor tanden +7 ligeledes blev slebet. Den 6. oktober 2008 blev det noteret, at patienten var ked af kronen regio -7, og at hun var stoppet med at tygge i den side, da hun følte, at maden satte sig fast konstant. Kronen blev derfor fjernet den 27. oktober 2008, hvorefter der blev påsat en ny krone den 25. november 2008. Efterfølgende havde patienten fortsat gener, og den 7. september 2009 blev kronen igen beslebet. Den 11. april 2016 oplyste patienten telefonisk, at kronen -7 og kæben gjorde ondt, og den 18. maj 2016 var patienten til konsultation uden behandling. Det blev i den forbindelse noteret, at patienten mente, at kronen på -7 var lavet forkert og slet ikke passede ind i munden. Patienten var meget ked af tanden og følte, at den havde ødelagt biddet fuldstændigt, hvilket hun mente, at hun havde gjort opmærksom herpå fra starten. Ifølge journalen fra den 18. august 2017 ønskede patienten pengene for kronen tilbage, da hun aldrig havde været tilfreds med den. Selv om garantien var udløbet, blev patienten tilbudt, at der blev lavet modregning i en regning på næste 4.000 kr. Dette accepterede patienten, og det blev noteret, at patienten ville finde en ny tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til opretning af skaden samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 2.

Tryg fandt, at lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet kun gælder for skader, der er anmeldt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg senest 10 år efter, at skaden er sket.

Tryg fandt herefter, at skaden er sket den 21. januar 2008, og patientens anmeldelse er modtaget i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg den 4. juni 2018.

Tryg fandt derfor, at skaden er sket mere end 10 år før, patienten søgte erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg. Den 10-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor skaden er sket. Der kan ikke ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere i forløbet, eller selv om der først opstår symptomer på en skade 10 år efter skadestidspunktet.

Tryg fandt videre, at patienten selv har oplyst, at hun allerede ved kronebehandlingen i januar 2008 havde kendskab til skaden, da tanden var alt for høj, og at patienten var genereret heraf. Lovens korte forældelsesfrist på 3 år er derfor også overskredet.

Tryg fandt derfor, at sagen ikke kan behandles.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 2. september 2019, men med en ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder ikke, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en skade ved behandlingen af tanden -7. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at patienten ifølge journalen havde symptomer i form af smerter ved tygning forud for de udførte kronebehandlinger i januar og november 2008, hvilket svarer til de symptomer, som patienten har haft efter de udførte kronebehandlinger i 2008.

Nævnet finder derfor, at patientens nuværende gener ikke skyldes de udførte krone-behandlinger, men derimod forhold ved patienten selv.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.