4275/19

Beskrivelse:

Rodbehandling med efterfølgende nerveskade til følge. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 30-årig kvinde, der henvendte sig den 5. august 2013, da tanden +6 var knækket. Tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning, og det blev noteret, at der var dyb caries i tanden, og at den formentlig skulle rodbehandles. Patienten ønskede dog at vente hermed, men på grund af smerter fra tanden blev der foretaget akut oplukning den 9. august 2013. I den forbindelse blev der noteret pus ved tanden, og patienten fik ordineret antibiotika. Den 21. august 2013 blev rodbehandlingen afsluttet med en rodfyldning, og der blev taget kontrolrøntgen. Patienten henvendte sig telefonisk den 12. december 2013, da der var symptomer fra tanden igen. Ved undersøgelse den 20. december 2013 blev det noteret, at der var smerter fra tanden samt øget følsomhed ved kulde. Tandkronen blev derfor åbnet for at søge efter en 4. rodkanal, hvilket igen blev forsøgt den 22. januar 2014 og den 4. februar 2014. Det blev herefter konstateret, at der ikke var en 4. rodkanal, og der blev igen taget røntgen. Da patienten fortsat havde smerter, blev hun henvist til anden tandlæge den 6. juni 2014 for at få lavet rodbehandlingen om, da man mente, at smerterne skyldtes betændelse ved tanden. Der blev derfor indledt rodbehandling den 9. september 2016, som blev fortsat den 18. september 2014, hvor man fandt en ekstra rodkanal samt pus ved tandens inderste rodkanal. Ved kontrol den 28. oktober 2014 blev det noteret, at der var en bedring af patientens gener, og tanden blev herefter rodfyldt. Patienten kontaktede igen tandlægen den 30. april 2015, da hun fortsat havde smerter ved tanden. Ved kontrol hos anden tandlæge den 10. august 2015 blev det noteret, at der var en klar bedring efter rodbehandlingen, men at patienten fortsat havde symptomer ved tygning af hårdt. Røntgen fandtes at vise pæne apikale forhold og ingen mistanke om endodontiske problemer som årsag til de fortsatte gener. Den 3. december 2015 blev det igen noteret, at patienten havde smerter ved tanden trods instruktion i øget renhold. Efterfølgende blev der foretaget en CBCT-scanning, som viste en mindre opklaring ved den forreste/ yderste rod. Der blev derfor aftalt kirurgisk rodbehandling af tanden, hvilket blev foretaget den 19. april 2016. Ved kontrol den 19. oktober 2016 blev det noteret, at patienten stadig var plaget af smerter ved +6, og tanden var meget øm. Røntgen fandtes at vise radiolucens apikalt på fac. rødder. Efterfølgende har patienten været til undersøgelse på Tandlægeskolen den 21. september 2018, hvor det blev noteret, at patienten oplyste, at hun havde haft smerter siden rodbehandlingen i 2013. Efter nærmere undersøgelse blev det den 14. december 2018 konkluderet, at patientens fortsatte smerter med overvejende sandsynlighed skyldtes en nerveskade opstået i forbindelse med rodbehandlingen af tanden +6 i august 2013.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i forbindelse med de udførte behandlinger, skadesudbedrende behandling, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. 

1. instans afgørelse:

I brev af 22. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet kun gælder for skader, der er anmeldt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg senest 3 år efter, at patienten har fået eller burde have fået kendskab til skaden.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten henvendte sig den 12. december 2013, 4 måneder efter rodbehandlingen, fordi der var symptomer ved tandområdet. Ved undersøgelse den 20. december var der smerter ved tanden og øget følsomhed ved kulde. Der blev forsøgt en fornyet rodbehandling, og igen i september 2014 blev der hos en specialist foretaget endnu en rodbehandling på grund af fortsatte smerter og gener fra tandområdet.

Tryg fandt videre, at patienten kontaktede tandlægen den 30. april 2015, da hun fortsat havde smerter i området ved +6, og ved en kontrol den 10. august 2015 hos anden tandlæge blev det noteret, at der var klar bedring efter rodbehandlingen, men at patienten fortsat havde symptomer i form af smerter. Desuden fremgår det af journalen fra Tandlægeskolen, at patienten oplyste, at hun havde haft smerter i snart 6 år, og at patienten oplevede dem som daglige konstant borende og stikkende smerter. Smerterne forværres ved fysisk aktivitet og berøring på venstre kind.

Tryg fandt derfor, at selve smertebilledet har været tilstede umiddelbart efter rodbehandlingen i august 2013, eller i hvert fald fra december 2013, hvor det blev journaliseret første gang. Der har været forsøgt gentagne omlavninger af rodbehandlingen for at udelukke sygdom fra tanden, men uagtet dette har patientens smerter været til stede i større eller mindre grad. Patienten har selv oplyst, at smerten har været der i omkring 6 år, og at de har karakter af daglige konstant borende og stikkende smerter.

Tryg fandt videre, at selv om en betændelsestilstand i kæben og behandlingen heraf i form af en rodbehandling kan være yderst smertefuld, så fremgår det fra notatet af den 10. august 2015, at der var klar bedring efter rodbehandlingen, men at patienten fortsat havde smerter.

Tryg fandt derfor, at patienten senest da burde havde vidst, at smerterne ikke skyldes selve betændelsestilstanden ved tanden +6, men derimod noget andet, som havde været tilstede siden rodbehandlingen i august 2013.

Tryg fandt herefter, at patientens anmeldelse først er modtaget den 7. april 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse gjorde Tryg opmærksom på, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 22. oktober 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at patienten tidligst den 14. december 2018 fik kendskab til, at der var sket en nerveskade i forbindelse med den udførte tandbehandling, da patienten først på dette tidspunkt blev informeret om, at smerterne skyldes en behandlerpåført nerveskade og ikke en eventuel persisterende rodspidsbetændelse, som tidligere antaget. 

Sagen er derfor ikke forældet og hjemvises til Tryg med henblik på en fornyet vurdering af, om der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til de øvrige bestemmelser i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.