4321/20

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig mand, der den 9. februar 2006 fik behandlet tanden +4 med en plastfyldning, mens tanden 5+ blev behandlet med en plastfyldning den 28. februar 2006. Den 11. september 2006 blev der taget røntgen, hvor der blev konstateret en revne på den forreste kindvendende del af tanden 5+. Der blev herefter lavet en midlertidig behandling med IRM-cement, da patienten skulle rejse udenlands. Den 24. september 2006 blev tanden 6+ behandlet med en fyldning. Ifølge journalen fra den 5. september 2008 blev der konstateret caries i tanden +5, og tanden 6+ blev behandlet med en plastfyldning. Den 17. september 2008 blev der taget røntgen af tanden +5, og der blev ordineret antibiotika som behandling for symptomer. Tanden 6+ blev igen behandlet med en plastfyldning den 23. januar 2009, og den 16. juni 2009 blev tanden +4 igen behandlet med en plastfyldning. Den 7. december 2009 blev der taget røntgen af tænderne +4,5,6,7, og der blev noteret rodspidsbetændelse på tanden +5. Der blev derfor ordineret antibiotika. Patienten oplyste herefter den 11. december 2009, at det gik fint med tanden +5. Den 14. januar 2010 blev det konstateret, at tanden +4 var knækket på såvel krone- som rodniveau. Tanden blev derfor rodbehandlet den 20. januar 2010, og behandlet med en plastfyldning den 6. april 2010. Den 9. juni 2010 blev tanden 5+ igen behandlet med IRM-cement, hvilket blev gentaget den 27. august 2010, hvor tanden 4+ tillige blev renboret og forseglet med IRM-cement. Ifølge journalen den 14. september 2010 blev tanden 5+ delvis renboret og behandlet med en midlertidig fyldning på grund af defekt i tanden, og tanden 4+ blev ligeledes behandlet med en midlertidig fyldning. Den 23. juni 2011 blev tanden +5 behandlet med en plastfyldning. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, men vendte tilbage til den behandlende tandlæge igen den 24. april 2013. Ved statutundersøgelse den 23. oktober 2014 blev der taget røntgen af tænderne 6,5,4+, som fandtes at vise en stor defekt samt rodspidsbetændelse på tanden 6+. Tandens prognose blev vurderet som tvivlsom. Desuden fandtes røntgen at vise parodontitis på tanden 4+, og tanden 5+ blev igen behandlet med delvis renboring og en midlertidig fyldning. Den 3. november 2014 blev tanden +4 igen behandlet med en plastfyldning. Patienten henvendte sig den 10. august 2015 på grund af symptomer fra tanden 6+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise fortsat rodspidsbetændelse på tanden 6+. Da patienten skulle på ferie, blev der aftalt foreløbig behandling med penicillin, og det blev noteret, at tænderne 5,4+ var ”ok”. Den 28. oktober 2015 blev tanden 6+ behandlet med en plastfyldning. Patienten henvendte sig den 13. oktober 2016 med isninger fra bl.a. tanden +5. Patienten blev informeret om følsomme tandhalse, og der blev penslet med fluor. Patienten henvendte sig igen den 24. oktober 2016, da tanden +4 var knækket. Tanden blev derfor behandlet med plastfyldning på flere flader. Den 8. november 2016 blev der taget røntgen af tænderne +4,5,6,7, hvorefter det blev noteret, at tænderne +4,5 fremstod rodbehandlet. Ifølge journalen fra den 10. marts 2017 blev tanden 6+ behandlet med delvis renboring og en midlertidig fyldning. Den 4. oktober 2017 blev tanden 5+ behandlet med en plastfyldning, mens tanden +4 blev behandlet med en plastfyldning på 2 flader den 26. oktober 2017. Den 2. februar 2019 blev tanden 6+ igen behandlet med en plastfyldning, og efterfølgende skiftede patienten tandlæge. Ved konsultation hos ny tandlæge den 20. marts 2019 blev der taget bite wings, og konstateret caries i tændere 6,4,1+4,5,6 og -6. Desuden var tænderne 6,5+ og 7-6 frakturerede. Den 3. april 2019 blev det noteret, at der var behov for rodbehandling af tænderne -6 og 6+ samt behov for behandling med fyldninger af tænderne 5,4,1-4,5,6 samt -6. Efterfølgende planlægges der behandling med fjernelse af tænderne +4,5 samt efterfølgende knogleopbygning i regio +4,5 og rekonstruktion med implantatbårne kroner +4,5.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udbedring af alle fejl- og manglende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten som følge af behandlingen hos tandlægen med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af behov for rodbehandling på grund af påvirkning af tandnerven i tanden -6.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ikke foreligger oversigtsrøntgen af patientens tænder i perioden fra 2006 til 2019, selv om patienten har gået til regelmæssige kliniske undersøgelser.

Tryg fandt videre, at det fremgår af journalen fra de sidste kliniske undersøgelser den 28. juni 2017 og den 25. juni 2018, at der ikke blev registreret behandlingskrævende tilstande. Der blev heller ikke i forbindelse med disse undersøgelser optaget sammenbidsrøntgen til brug for diagnostik.

Tryg fandt herefter, at journal og sammenbidsrøntgen optaget hos ny tandlæge den 20. marts 2019 dokumenterer, at der var et omfattende hul-angreb i tanden -6 med heraf følgende påvirkning af tandnerven.

Set i forhold til hul-angrebets omfang den 20. marts 2019 fandt Tryg, at hullet med overvejende sandsynlighed også var tilstede og muligt at diagnosticere i forbindelse med de seneste kliniske undersøgelser hos tandlægen dels den 28. juni 2017 og den 25. juni 2018. 

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at hullet i tanden -6 var blevet diagnosticeret allerede den 28. juni 2019, hvorefter relevant tandbevarende behandling med renboring og fyldningsbehandling var blevet udført i umiddelbar forlængelse heraf. Herved var hul-angrebet i tanden med overvejende sandsynlighed blevet behandlet, førend der opstod påvirkning af tandnerven medførende behov for rodbehandling og efterfølgende restaurering af tanden med opbygning og krone. Det betyder, at den forsinkede diagnosticering og behandling har forøget behandlingsbehovet på tanden -6 fra en simpel renboring og fyldningsbehandling til en rodbehandling, stiftopbygning og krone.

Tryg fandt således, at der kan godkendes rimelige udgifter til skadesudbedrende behandling i form af rodbehandling af tanden -6 samt efterfølgende restaurering af tanden med en stiftopbygning og krone.

Tryg fandt endvidere, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade på tænderne 6,5,4,1-6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at behandlingen af tænderne 5,4,1+6 er den samme, som skulle have været udført, selv med tidligst mulig diagnosticering af hul-angrebene i disse tænder. Der kan derfor ikke ydes erstatning for det dokumenterede behandlingsbehov for hulangreb i tænderne 5,4,1+4,5,6 med plastfyldninger.

Tryg bemærkede dog, at der efterfølgende er indsendt et nyt behandlingsoverslag vedrørende mulig behandling af tænderne +4 og +5 med tandfjernelse af rekonstruktion med implantatbåren krone. Tryg vil derfor foretage en fornyet vurdering af disse tænder.

Tryg fandt desuden, at der foreligger røntgen af tanden 6+ dateret den 11. september 2006, den 23. oktober 2014 samt den 10. august 2015. Tanden 6+ ses på disse røntgenoptagelser med samme betydelige destruktion samt forandringer på tandens rodspidser i form af rodspidsbetændelse.

Tryg fandt derfor, at tanden 6+ fremstod uændret med behov for rodbehandling fra den 11. september 2006 og frem, og der er ved ny tandlæge planlagt rodbehandling af tanden 6+.

Tryg fandt dermed, at den behandling, der nu skal laves på tanden 6+, er den samme, som skulle have været udført allerede i 2006. Det forhold, at den relevant behandling for tandens grundlidelser er blevet udskudt, udgør ikke i sig selv en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke ydes erstatning efter KEL til behandlingen af tanden 6+. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. januar 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det nuværende behov for behandling af tænderne 6,5,4,1+6 svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at behandlingen ikke er blevet udført tidligere, har således ikke medført et øget behandlingsbehov, og der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne hertil.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden -6 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.

For så vidt angår tænderne +4,5 bemærkes det, at det fremgår af Trygs afgørelse, at de vil foretage en fornyet vurdering af disse tænder. Nævnet har derfor ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til disse tænder.