4294/19

Beskrivelse:

Knækket rodfil og mangelfuld rodfyldning. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten henvendte sig til tandlægen den 3. august 2011 på grund af tandpine ved tanden +6. Ved undersøgelse blev der konstateret ømhed ved tryk, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse.Patienten blev derfor informeret herom, og at der var behov for rodbehandling. Rodbehandlingen blev derfor påbegyndt samme dag, men det var ikke muligt at finde den ene rodkanal. Patienten fik derfor en ny tid, og der blev ordineret antibiotika. Den 8. august 2011 blev rodbehandlingen fortsat med mekanisk udrensning, hvilket blev foretaget igen den 24. august 2011. Der blev igen ordineret antibiotika, og den 21. september 2011 blev tanden rodfyldt, ligesom der blev taget røntgenkontrol. Patienten henvendte sig igen den 14. maj 2012, da fyldningen i tanden var knækket. Der blev derfor taget røntgen og ilagt en ny fyldning. Desuden blev patienten informeret om, at hvis der opstod yderligere problemer med tanden, kunne implantatbehandling blive nødvendig, eller alternativt få lavet en rodbehandling under mikroskop. Ifølge journalen fra den 13. marts 2013 havde patienten fortsat smerter fra tanden, primært ved tygning. Patienten blev derfor anbefalet konsultation hos anden tandlæge med henblik på vurdering af behandlingsmulighederne, men patienten ønskede imidlertid at vente med beslutningen. Den 8. maj 2013 blev der lavet en ny fyldningsbehandling på grund af knækket/tabt fyldning, og den 28. august 2013 henvendte patienten sig igen, da fyldningen var knækket. Patienten blev anbefalet en krone på tanden, men ønskede en reparation af tanden. Tanden blev derfor behandlet med en ny fyldning uden beregning. Ifølge journalen fra den 14. marts 2014 oplyste patienten, at der havde været symptomer fra tanden siden aftrykstagningen på kæbekirurgisk. Det blev desuden noteret, at tanden var rodbehandlet, men ikke helt op i den mesiale kanal og med overskud i den palatinale. Symptomerne var dog aftagende, og der blev aftalt kontrolrøntgen ved næste behandling. Der blev derfor taget røntgen den 31. marts 2014, som fandtes at vise manglende rodfyldning i den ene kanal og en for lang rodfyldning i den anden kanal. Patienten blev informeret om, at tanden ikke havde gode fremtidsudsigter på grund af rodfyldningen, og muligheden for implantat eller rodbehandling foretaget med mikroskop blev derfor igen drøftet. Ved undersøgelse den 11. november 2015 havde patienten stadig gener fra tanden, specielt ved tygning i hårde ting. Der blev igen taget røntgen, som fandtes at vise en for lang rodfyldning, som gik igennem rodspidsen. Patienten blev igen informeret om tandens dårlige prognose, og blev anbefalet implantatbehandling. Efterfølgende har anden tandlæge konstateret en knækket rodfil i tanden +6.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af den knækket rodfil samt færdigbehandling af tanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at loven kun gælder for skader, der er anmeldt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg senest 3 år efter, at patienten har fået eller burde have fået kendskab til skaden.

Tryg fandt herefter, at patienten senest den 11. november 2015 havde kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten oplyste den 14. marts 2014, at der havde været symptomer fra tanden siden rodbehandlingen i 2011. Røntgen af den 31. marts 2014 viser en manglende rodfyldning i den forreste kindvendende kanal og en for lang rodfyldning på den bagerste. Patienten blev informeret om, at tanden ikke havde gode fremtidsudsigter på grund af rodfyldningen, hvorfor muligheden for implantat eller rodbehandling foretaget med mikroskop blev drøftet.

Tryg fandt videre, at patienten ved undersøgelse den 11. november 2015 oplyste, at der stadig var gener fra tanden +6, og specielt ved tygning på hårde ting. Der blev taget røntgen, og det blev noteret, at rodfyldningen fortsat var for lang og gik gennem rodspidsen. Patienten blev igen informeret om, at tandens prognose på sigt ikke var god, og blev anbefalet implantatbehandling.

Tryg fandt desuden, at der ikke på de modtagne røntgen kan ses en knækket rodfil, men alene en for kort rodfyldning og en rodfyldning, som går ud gennem rodspidsen. Det er efter Trygs vurdering disse rodfyldninger, som med overvejende sandsynlighed har været årsagen til patientens gener og ikke en udokumenteret knækket rodfil.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunkt for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt videre, at anmeldelsen først er modtaget den 9. september 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse oplyste Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 1. oktober 2019 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 11. november 2015 fik kendskab til, at der i forbindelse med rodbehandlingen den 15. august 2011 muligvis var sket en skade, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 9. september 2019.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at hun nu har fået tanden behandlet hos en specialtandlæge, som fjernede en rodfil samt fandt en anden rod, der heller ikke var rodbehandlet. Den murren, patienten har haft i tanden, er nu forsvundet. Patienten har desuden oplyst, at tandlægen aldrig har oplyst hende om muligheden for at klagen over behandlingen, tværtimod skulle patienten selv betale, hvis hun ville have tanden ud.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle erstatningskrav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Tryg fandt, at patienten senest 11. november 2015 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. 3-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 9. september 2019. Sagen må, som anført af Tryg, derfor anses for at være forældet.

I den forbindelse er der lagt vægt på, at det fremgår af journalen fra den 31. marts 2014, at patienten af og til mærkede noget fra tanden +6, og at røntgen fortsat fandtes at vise manglende rodfyldning i den mesiale kanal og overskud i den palatinale kanal. Da tanden ikke havde gode fremtidsudsigter på grund af rodfyldningen, blev implantatbehandling drøftet med patienten. Den 11. november 2015 havde patienten fortsat gener fra tanden, specielt ved tygning af hårde ting. Der blev taget røntgen, og det blev vurderet, at tanden ikke havde en god prognose. Patienten blev derfor anbefalet implantatbehandling, hvilket hun ikke ønskede, da generne ikke var daglige.  

Det bemærkes, at hverken ukendskab til love og retsregler eller til omfanget af skaden suspenderer forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at anmelde forholdet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, herunder at patienten ikke blev informeret herom af tandlægen.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.