Skip to content

4375/20

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Parietal perforation og efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten den 14. april 2009 fik påbegyndt rodbehandling af tanden -4 på grund af rodspidsbetændelse. Rodbehandlingen blev fortsat den 29. april 2009, og i den forbindelse skete der en gennembrydning af roden lokaliseret 2-3 millimeter fra rodspidsen. Tanden blev herefter rodfyldt. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der ved kontrol den 30. maj 2011 blev noteret, at røntgen fandtes at vise en mangelfuld rodfyldning. Ifølge journalen blev patienten informeret om rodbehandlingens kvalitet og tandens tvivlsomme prognose med øget risiko for fraktur og behov for stift og krone. Desuden blev det noteret, at man ville indhente journal fra tandlægen. Den 16. juni 2011 blev det noteret, at det fremgik af den modtagne journal, at der var sket en gennembrydning af roden i forbindelse med behandlingen den 29. april 2009. Det blev desuden noteret, at patienten blev orienteret om gennembrydningen, og da han ikke havde symptomer, afstod man for at foretage sige yderligere. Efterfølgende er tanden blevet kirurgisk rodbehandlet i august 2019.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 16. juli 2011 fik kendskab til eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen den 29. april 2009 eventuelt var sket en skade. Det er i journalmaterialet dateret den 16. juni 2011 fra ny tandlæge noteret, at patienten her blev gjort opmærksom på, at der var sket en gennembrydning af roden ved rodbehandlingen af tanden -4 den 29. april 2009.

Tryg fandt videre, at det af journalen dateret 30. maj 2011 fremgår, at patienten blev orienteret om, at rodfyldningen var mangelfuld, og at tanden havde en tvivlsom prognose med øget risiko for fraktur og behov for stift og krone.

Tryg fandt derfor, at patienten i maj og juni 2011 havde eller burde have fået kendskab til, at der var sket en skade i tanden -4, og at tandens rodfyldning var mangelfuld, og at tanden havde en tvivlsom prognose med øget risiko for behandlingsbehov.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse.

Tryg fandt endvidere, at det heller ingen betydning har for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg

Tryg fandt dermed, at anmeldelsen først er modtaget den 12. december 2018, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet. I den forbindelse går den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 8. januar 2020 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 16. juni 2011 fik kendskab til, at der i forbindelse med rodbehandlingen i 2009 muligvis var sket en skade, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 12. december 2018.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at han aldrig har haft en opfattelse af, at der var sket en skade, og at det kunne have en indvirkning på hans helbred. Det er først hos patientens nuværende tandlæge, at han er blevet klar over, at der er sket en fejl. Ellers havde patienten ageret tidligere på forløbet.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle erstatningskrav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Tryg fandt, at patienten senest 16. juni 2011 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. 3-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 12. december 2018. Sagen må, som anført af Tryg, derfor anses for at være forældet.

I den forbindelse er der lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at patienten den 30. maj 2011 blev informeret om rodfyldningerne og deres tilstand, samt at tandens prognose var tvivlsom. Desuden fremgår det af journalen fra den 16. juni 2011, at patienten blev orienteret om, at der var sket en gennembrydning i forbindelse med rodbehandlingen i 2009.

Det bemærkes, at hverken ukendskab til love og retsregler eller til omfanget af skaden suspenderer forældelsesfristen. Patientankenævnets sagsbehandlingstid kan derfor ikke tillægges betydning. Det har heller ikke betydning, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at anmelde forholdet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.