4338/20

Beskrivelse:

Behov for nye rod- og kronebehandlinger. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig mand, der den 24. august 2010 fik taget røntgen og konstateret dyb caries i tanden 5+. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet den 7. september 2010 med rod- og plastfyldning. Desuden blev patienten anbefalet at få tanden kronebehandlet efter 6 måneder. Den 13. december 2012 blev tanden 6- behandlet med en plastfyldning grundet tand- og fyldningsfraktur. I den forbindelse blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden. Patienten henvendte sig med en fistel ved tanden 6- den 13. januar 2014. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse samt en knækket rodfil i tanden. Patienten blev derfor anbefalet at kontakte den tandlæge, der tidligere havde rodbehandlet tanden samt at anmelde forholdet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Ifølge journalen fra den 23. januar 2014 kontaktede tandlægen den tidligere tandlæge, som ikke mente, at der var knækket en rodfil i tanden 6-. Der var derfor ikke grundlag for at anmelde forholdet. Den 29. januar 2014 blev der foretaget oplukning af tanden 6-, hvor der ikke blev lokaliseret en knækket rodfil. Begge rødder havde dog en metalkerne i rodfyldningen. Desuden blev patienten informeret om, at prognosen var dårlig på grund af stort knoglesvind om den fremadvendende rod. Der blev herefter foretaget rodspidsamputation på tanden 6- den 3. februar 2014. Patienten henvendte sig med tandpine den 10. april 2017. Der blev derfor taget røntgen af tænderne 5+ og 6-, som viste løs fyldning samt rodspidsbetændelse ved tanden 5+. Patienten blev derfor henvist til en kirurgisk rodspidsamputation. Den 25. april 2017 blev tanden 5+ behandlet med en plastfyldning, og patienten blev igen anbefalet kronebehandling af tanden. Ved statusundersøgelse den 1. maj 2017 blev patienten igen anbefalet kronebehandling af tænderne 5+ og 6-. Det blev dog aftalt at behandle med plastfyldninger foreløbigt. Tanden 6- blev derfor behandlet med plastfyldning den 8. maj 2017, mens tanden 5+ blev behandlet med plastfyldning den 30. juli 2017. Ved statusundersøgelse den 23. august 2018 blev patienten igen anbefalet kronebehandling af tænderne 5+ og 6-, og patienten blev igen henvist til kirurgisk rodspidsamputation af tanden 5+. Desuden blev der igen aftalt behandling med plastfyldning af tanden 5+, samt at der efterfølgende skulle foretages kronebehandling af tænderne 5+ og 6-. Tanden 5+ blev derfor behandlet med en plastfyldning den 5. september 2018, og patienten blev igen henvist til kirurgisk rodspidsamputation af tanden 5+. Desuden blev det aftalt, at tænderne 5+ og 6- herefter skulle kronebehandles. Tanden 5+ blev herefter behandlet med en kirurgisk rodspidsamputation af en specialist, og ved kontrol den 27. september 2018 blev der konstateret fine forhold. Den 5. marts 2019 blev der taget røntgen til kontrol af den kirurgiske rodspidsamputation af tanden 5+, som fandtes at vise pæn heling af betændelsestilstanden. Det blev herefter aftalt, at tænderne 5+ og 6- skulle behandles med plastopbygninger og kroner. Tænderne blev derfor forsynet med plastopbygninger og præpareret til kroner den 3. april 2019. Kronerne blev herefter cementeret den 17. april 2019, hvor der tillige blev taget kontrolrøntgen. Den 30. april 2019 blev tanden 5+ beslebet i højden. Patienten blev igen set af specialisten den 3. maj 2019, da han havde smerter i højre side af overkæben ved hård fysisk aktivitet og følte, at tanden 5+ var løs. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise tegn på infektion eller fraktur af rod. Der blev derfor ikke fundet tegn på sygdom, og det blev aftalt, at tilstanden skulle observeres. Desuden blev patienten anbefalet at få en bidskinne på grund af tæt bid og begyndende slid. Patienten konsulterede herefter til anden tandlæge for en second opinion den 18. juni 2019. Ifølge journalen havde patienten tabt kronen på tanden 5+ og medbragte den i en pose. Desuden oplyste patienten, at han havde haft problemer med biddet, siden kronen blev påsat. Det blev konstateret, at tanden var knækket ved tandkødsniveau, og det blev i den forbindelse vurderet, at tanden burde have været forsynet med en støbt opbygning og en metalkeramikkrone for optimalt ringgreb. Roden fandtes ikke at være bevaringsværdig på grund af murren i området, og røntgen fandtes at vise en meget lille resttandsubstans. Patienten henvendte sig igen til anden tandlæge den 2. juli 2019, da han følte, at tanden 6- var løs. Det blev konstateret, at kronen var løs, hvorfor den blev fjernet. Ifølge journalen ønskede patienten, at kronen blev påsat igen, men det blev vurderet ikke at være muligt. Desuden blev der taget røntgen, som viste, at tanden var rodspidsamputeret på mesiale rod, og med en kort rodfyldning i distale rod med mulig betændelse. Patienten blev informeret om, at tanden 6- skulle undersøges yderligere for at tage stilling til den fremtidige behandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rekonstruktion af tænderne.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen fra bl.a. den 23. august 2018 viser tegn på en ekstra kanal i form af en todelt parodontalspalte langs hele roden på tanden 5+.

Tryg fandt derfor, at tanden 5+ kan bevares ved at rodfylde den ekstra rodkanal gennem kronen, hvorefter der kan laves en støbt opbygning eventuelt med 2 rodstifter og en ny krone på tanden.

Tryg fandt videre, at tanden 6- kan bevares ved at gøre rodbehandlingen i de bagudvendende rodkanaler om, hvorefter der kan laves en støbt opbygning og en ny krone på tanden.

Tryg fandt herefter, at selv om de oprindelige rod- og kronebehandlinger muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingerne på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som de oprindelige behandlinger kunne være udført. Det betyder, at patienten kan få nye rod- og kronebehandlinger af tænderne 5+ og 6-, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget disse behandlinger igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for de første behandlinger eller omgørelse af de tidligere udførte behandlinger er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingerne. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. november 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at de udførte behandlinger af tænderne 5+ og 6- kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.