Skip to content

4352/20

Skadetype: Skade på rod - Rodresorption
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende rodresorptioner til følge. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende rodresorptioner til følge. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 22-årig kvinde, der den 16. september 2010 var et til informationsmøde forud for opstart af en tandreguleringsbehandling på grund af manglende tandanlæg regio 5-5 samt en tilbagestående underkæbe. Tandreguleringsbehandlingen blev herefter påbegyndt den 5. november 2010 med montering af fast apparatur i overkæben. Efterfølgende blev der regelmæssigt foretaget justeringer af tandreguleringsapparaturet. Den 14. februar 2011 blev det anbefalet af Regionstandplejen, at de bagerste tænder i underkæben skulle fremadføres for at mindske mellemrummet som følge af de manglende tandanlæg ved 5-5. Ifølge journalen fra den 26. maj 2011 ønskede patientens mor ikke at følge denne anbefaling, og det blev derfor noteret, at patienten og hendes mor blev informeret om, at det ville medføre, at eventuelle fremtidige udgifter til implantatbehandling i regio 5-5 var for egen regning. Efterfølgende fortsatte tandreguleringsbehandlingen med regelmæssige justering af bøjlen. Den 7. februar 2013 blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodresorptioner på tænderne 2,1+1,2. Ifølge journalen fra den 24. april 2013 viste røntgenkontrol, at der var sket forværring af rodresorptionerne. Henset til at behandlingsresultatet næsten var opnået og omfanget af rodresorptioner, blev det planlagt at stoppe tandreguleringsbehandlingen. Den 7. juni 2013 blev det noteret, at patienten og hendes mor accepterede, at tandreguleringsbehandlingen blev stoppet på grund af rodresorptionerne. Desuden blev der noteret et mindre overbid. Tandreguleringsapparaturet blev herefter afmonteret den 17. juni 2013. Ved ny tandlæge blev der den 19. juni 2016 taget røntgen, som fandtes at vise moderate rodresorptioner.

Patienten søger nu om erstatning for de opståede skader som følge af tandreguleringen.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1, og § 19, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 13. juni 2013 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade i form af rodresorptioner.

Tryg fandt i den forbindelse, at der den 7. februar 2013 blev konstateret rodresorptioner ved tænderne 2,1+1,2 som følge af tandreguleringsbehandlingen. Røntgen af den 24. april 2013 viste en forværring af resorptionerne, og den 7. juni 2013 blev patienten og hendes mor informeret om, at tandreguleringsbehandlingen skulle stoppe, da der ellers ville ske en kritisk forværring af rodresorptionerne. Patienten blev samtidig informeret om, at det ønskede behandlingsresultat ikke var opnået, men at der fortsat var et mindre overbid.

Tryg fandt videre, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt herefter, at anmeldelsen først er modtaget den 5. april 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I øvrigt oplyste Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for patientens sag.

For så vidt angår en påstået manglende behandlingsløsning som følge af de manglende tandanlæg ved 5-5 fremgår det, at der allerede i 2011 blev tilbudt en behandlingsmulighed, som patienten frasagde sig muligheden for.

Tryg fandt videre, at manglende tandanlæg og behandlingen hermed er en følge af forhold ved en selv i form af ens kæbes medfødte anatomi. Det, at der er manglende tandanlæg, er ikke i sig selv en skade.

Tryg fandt således, at en eventuel udgift forbundet med behandling heraf alene er et økonomisk tab som følge af den forudbestående grundlidelse. Patienten er derfor ikke påført en skade i lovens forstand som følge af de manglende tandanlæg og behandlingen eller mangel på samme heraf. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Tryg afgørelse af 9. januar 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at patienten først ved undersøgelsen hos specialtandlægen i april 2019 vidste eller burde vide, at der eventuelt var sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen hos tandlægen. Anmeldelsen anses derfor for at være indgivet rettidigt i henhold til loven.

Sagen hjemvises herefter til Tryg til fornyet behandling.