4357/20

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries samt behov for kronebehandling. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der den 12. december 2008 fik påbegyndt rodbehandling af tanden -6 på grund af smerter. Rodbehandlingen blev afsluttet den 18. december 2008, og ifølge journalen knækkede der en rodfil i den forreste rod. Den 7. januar 2009 blev der taget kontrolrøntgen, hvorefter tanden blev aflukket med en plastfyldning. Ved konsultation den 20. december 2011 blev der taget røntgen, som alene fandtes at vise caries ved tanden +7. Den 19. december 2013 blev tanden 7- behandlet med en plastfyldning på to flader. Ved den sidste konsultation hos tandlægen den 13. september 2017 fandtes der ikke at være aktiv sygdom, og der blev udført tandrensning. Ved første konsultation hos ny tandlæge den 3. september 2019 blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på 2 rødder på tanden -6 samt en knækket rodfil i den forreste rod og for korte rodfyldninger i 2 af tandens 3 rødder. Ved statusundersøgelse den 6. september 2019 blev der taget yderligere røntgen og konstateret caries i tænderne 7+,7- og -6. Tanden 7- blev herefter renboret og præpareret til kronebehandling den 23. september 2019. Den 8. oktober 2019 blev tanden 7+ delvis renboret og forsynet med en fyldning. Desuden blev kronen cementeret på tanden 7-. Endvidere blev det noteret, at patienten havde smerter fra tanden -6, og det blev derfor aftalt, at tanden skulle trækkes ud hurtigst muligt. Tanden -6 blev herefter trukket ud den 23. oktober 2019.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af behov for delvis renboring og midlertidig fyldning af tanden 7+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra 20. december 2011 viser hul i den bagerste flade på tanden 7+, og at røntgen fra 2019 viser omfattende hul på den bagerste flade på tanden 7+. Desuden blev hullet i tanden 7+ diagnosticeret af ny tandlæge den 6. september 2019 og derefter behandlet med delvis renboring og midlertidig fyldning den 8. oktober 2019.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at hullet i tanden 7+ var diagnosticeret den 20. december 2011 eller umiddelbart derefter. Yderligere havde erfaren specialiststandard været at behandle tanden med renboring og plastfyldning samme dag eller umiddelbart derefter. Herved havde behovet for delvis renboring og midlertidig fyldning af tanden med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning herfor. Endelig fyldning af tanden erstattes ikke, da der er tale om en udgift, patienten ville have haft under alle omstændigheder, også hvis skaden ikke var sket.

Skulle der opstå behov for rodbehandling af tanden 7+ som følge af den forsinkede diagnostik og behandling af cariesangreb, kan sagen genoptages.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tanden 7- hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at røntgen fra 9. juni 2008 viser, at tanden 7- var behandlet med fyldning på to flader. Store fyldninger i kindtænder medfører ofte i sig selv et behov for kronebehandling af tanden.

Tryg fandt desuden, at røntgen fra 9. juni 2008 og 20. december 2011 tillige viser hul på den forreste flade af tanden. Ud fra journalmaterialet blev dette ikke diagnosticeret og behandlet med renboring og fyldning. Endvidere viser røntgen fra 6. september 2019 hul på den forreste flade af tanden.

Tryg fandt derfor, at hullet i 2019 ikke har et sådant omfang, at behovet for kronebehandling af tanden er en følge af dette hul. Behovet for kronebehandling af tanden er således ikke en følge af mangelfuld diagnostik og behandling hos tandlægen, men en følge af tandens grundlidelse; hul på de andre flader. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor.

Tryg fandt endvidere, at tanden -6 blev rodbehandlet den 18. december 2008, og at det i den forbindelse blev journaliseret, at der knækkede en rodfil i tandens forreste rod. Desuden viser røntgen fra den 3. september 2019 den knækkede rodfil i tandens forreste rod samt for korte rodfyldninger på 2 af tandens 3 rødder. Herudover havde patienten smerter fra tanden den 8. oktober 2019, og tanden blev fjernet den 23. oktober 2019.

Tryg fandt derfor, at tanden er fjernet på grund af akut rodspidsbetændelse med årsag i en ikke optimalt udført rodbehandling den 18. december 2019.

På den baggrund fandt Tryg, at skaden er forårsaget den 18. december 2008, og at patientens anmeldelse er modtaget den 15. september 2019. Skaden er derfor forårsaget mere end 10 år før, patienten søgte erstatning. Den 10-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor skaden er forårsaget. Der kan ikke ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere i forløbet, eller selv om der først opstår symptomer på en skade 10 år efter skadestidspunktet. Sagen kan derfor ikke behandles.

Hvis patienten ønsker en vurdering af, om tanden 6- kunne være bevaret og eventuelt er fjernet uretmæssigt, skal der foretages en ny anmeldelse mod den tandlæge, der fjernede tanden. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. januar 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for kronebehandling af tanden 7- er en følge af tandens grundlidelse i form af caries og den nødvendige behandling heraf. Det forhold, at behandlingen kunne have været udført allerede i 2008, har ikke medført et øget behandlingsbehov. Der er således alene tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

For så vidt angår tanden -6 finder nævnet, at sagen er forældet, idet skaden er forårsaget den 18. december 2008, og patientens anmeldelse er først modtaget den 15. september 2019. Skaden er derfor forårsaget mere end 10 år før, patienten søgte erstatning. Tandskadeankenævnet har ikke kompetence til at fravige den absolutte forældelsesfrist på 10 år.

Nævnet tiltræder således Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden 7+ i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til, om der eventuelt er sket en erstatningsberettigende skade ved udtrækning af tanden -6 den 23. oktober 2019, skal patienten indgive en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning med angivelse af navnet på den tandlæge, der fjernede tanden.