Skip to content

4379/20

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Behov for ny brobehandling. Omgørelse. Ej godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny brobehandling. Omgørelse. Ej godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der den 4. januar 2018 fik foretaget opbygning af knoglen i overkæben på kæbekirurgisk afdeling. Desuden blev der den 11. januar 2019 isat 6 implantater i overkæben på kæbekirurgisk afdeling. Der blev herefter cementeret en fuldbro på implantaterne den 18. marts 2019 hos den behandlende tandlæge, mens tænderne på en delprotese i underkæben blev tilpasset. Efterfølgende havde patienten en del ubehagsgener, og det blev ifølge journalen forsøgt at aflaste ved beslibning samt medicinsk behandling med creme mod svamp i slimhinden. Frem til juli 2019 blev der gentagende gange noteret om ubehag fra broen, og der blev forsøgt en række justeringer. I juli 2019 blev mulighederne for bedring ved fremstilling af en ny bro drøftet, og den 8. oktober 2019 blev der isat en ny implantatbro. Ifølge journalen hjalp dette dog ikke på patientens gener. Den 11. december 2019 skiftede patienten tandlæge, som fandt, at der var forhold ved broen, som med fordel kunne ændres.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling, transport og tabt arbejdsfortjeneste. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. april 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten den 18. marts 2019 blev behandlet relevant for patientens grundlidelse med manglende tænder i over- og underkæben med en fuldbro monteret på implantater i overkæben og justering af delprotesen i underkæben. Efterfølgende oplevede patienten mange gener fra broen, og patienten gennemgik flere behandlinger med henblik på afhjælpning af disse gener uden opnåelse af et tilfredsstillende resultat.

Tryg fandt videre, at det fremgår af journalen og ny tandlæges udredning, at der er en formodning for, at patientens ubehagsgener, udgående fra broen i overkæben, vil ophøre ved fremstilling af en ny bro eller en protese fastholdt med trykknapper (en såkaldt hybridprotese).

Tryg fandt herefter, at selv om brobehandlingen i overkæben ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som på tidspunktet for den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få afmonteret broen i overkæben og fremstillet en ny bro, uden at det vil have en negativ påvirkning af implantaterne eller forringelse af patientens tand- og implantatstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten igen skal have foretaget behandling for patientens grundlidelse med manglende tænder i overkæben, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand, og manglende succes af en velbegrundet behandling berettiger heller ikke til erstatning.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling, eller omgørelse af den tidligere udførte behandling, er dette en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan honorar-spørgsmålet indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Det bemærkedes endvidere, at kompetencen til at vurdere, hvorvidt der kan ydes erstatning for komplikationer opstået i forbindelse med behandling udført på et sygehus, henhører under Patienterstatningen og ikke Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Det betyder, at dersom patienten ønsker en vurdering af mulig erstatning i relation til det kirurgiske indgreb foretaget på sygehuset forud for brobehandlingen, skal patienten anmelde dette forhold til Patienterstatningen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 2. april 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at brobehandlingen i overkæben har kunnet laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige brobehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at der ikke kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte, idet det ikke er overvejende sandsynligt, at patientens efterfølgende gener hovedsageligt var en følge af den udførte brobehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for de tidligere udførte brobehandlinger skal nævnet henvise patienten til at gøre sine eventuelle krav gældende overfor tandlægen, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager eller indlede civilt søgsmål mod tandlægen.