4336/20

Beskrivelse:

Rod- og kronebehandling og efterfølgende fraktur og tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 6. marts 2015 med knækket porcelænsindlæg på tanden 6-. Tandlægen anbefalede derfor kronebehandling af tanden, og tanden blev herefter præpareret til krone. Den 20. marts 2015 blev der cementeret en krone på tanden, og der blev taget røntgenkontrol. Patienten henvendte sig igen den 10. april 2015 på grund af tandpine fra tanden. Der blev derfor indledt rodbehandling igennem kronen den 29. april 2015, og den 28. maj 2015 blev rodbehandlingen afsluttet med rodfyldninger. Den 24. juni 2015 blev kronen aflukket med plastfyldning. Patienten henvendte sig den 1. februar 2018 med smerter fra tanden og oplyste, at hun siden kronebehandlingen havde haft gener fra tanden, bl.a. opstod der ved tygning en boble i tandkødet ved tanden. Patienten blev informeret om, at der formentlig var rodspidsbetændelse ved tanden, og at succesraten for rodbehandling er 80-90%. Desuden blev patienten informeret om, at der var behov for en ny rodbehandling, hvis der var rodspidsbetændelse. Ifølge journalen ønskede patienten ikke, at der blev taget røntgen af tanden, og det var derfor ikke muligt at stille en sikker diagnose. Efterfølgende henvendte patienten sig til en ny tandlæge den 2. februar 2018, hvor der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden. Desuden blev der konstateret en poche på 10 mm ved tanden, og der var derfor grundlag for at foretage en ny rodbehandling af tanden. Ifølge journalen fra den 26. februar 2018 blev det vurderet, at der kunne være brud på tandens rod henset til patientens symptomer og de foreliggende røntgenbilleder. Patienten blev derfor tilbudt en tid til fjernelse af tanden, hvilket patienten ikke ønskede, da hun ikke havde ondt. Den 28. maj 2018 havde patienten ikke symptomer fra tanden, og der blev målt poche på 9 mm. Det blev herefter vurderet, at der var grundlag for en fornyet rodbehandling af tanden eller eventuelt fjernelse af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte. 

1. instans afgørelse:

I brev af 15. februar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 6- blev kronebehandlet i 2015 og kort tid efter rodbehandlet gennem kronen, samt at der i 2018 blev konstateret rodspidsbetændelse på tanden, som kræver ny rodbehandling af tanden. Desuden viser røntgenbilledet fra 20. marts 2015 tanden 6- med en veltilpasset krone og med tætte kanter til tandsubstansen.

Tryg fandt videre, at røntgenbilleder dateret 2. februar 2018 viser tanden 6- med tætte og homogene rodfyldninger i de fremadvendende rødder og uden tegn på brud. Den bagudvendende rod er ikke gengivet på røntgenbilledet.

Tryg fandt endvidere, at det forhold, at der opstår behov for rodbehandling efter kronebehandlingen af tanden, er en komplikation, som opstår i 12-15% af tilfældene, selv om behandlingen har været optimal. Dette behandlingsbehov er derfor ikke en følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at rodbehandling fra 2015 skal gøres om nu, skyldes forhold ved tandrøddernes anatomi, idet der kan findes små rodkanaler, som løber tilnærmelsesvis vinkelret på hovedrodkanalen. Behovet for ny rodbehandling af tanden har heller ikke årsag i behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at selv om rodbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny rodbehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 15. februar 2020.

Nævnet finder, at den udførte rod- og kronebehandling af tanden 6- ikke er årsagen til, at tanden knækkede og efterfølgende mistes. Tanden mistes derfor som følge af grundlidelsen i form af en svækket tand og den nødvendige behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.