4339/20

Beskrivelse:

De udførte tandbehandlinger og efterfølgende tab af tand på grund af betændelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 54-årig kvinde, der ved første undersøgelse hos tandlægen den 9. november 2017 klagede over periodevise symptomer ved tænderne +5,6,7. Det blev noteret, at tænderne var risiko-tænder med store restaureringer, og patienten blev derfor anbefalet kronebehandling af tænderne. I forbindelse med undersøgelsen blev der optaget bite wings til diagnostik. Den 20. november 2017 blev det noteret, at patienten stadig havde symptomer fra tænderne, og der blev igen taget røntgen. Ifølge journalen fra den 8. december 2017 blev tænderne +6,7 forsynet med plastiske opbygning, hvorefter der blev cementeret porcelænskroner på dem den 22. december 2017. Ved konsultationerne den 9. januar, den 9. februar, den 17. maj og den 26. maj 2018 blev det noteret, at patienten oplevede tiltagende ubehag ved tænderne +6,7 ved tygning, og der var irritation af tandkødet. Der blev ordineret medicinsk behandling, og den 18. juni 2018 blev det noteret, at der var fin opheling af tandkødet ved tænderne +6,7. Patienten henvendte sig igen den 24. september 2018 med betydelige smerter og dårlig smag fra kronerne +6,7. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden +6 den 10. oktober 2019, og den 25. oktober 2018 blev tanden rod- og plastfyldt. Det blev aftalt at se tiden an, før tanden +7 blev rodbehandlet. Ved statusundersøgelse den 6. november 2018 blev det noteret igen, at tanden +5 var en risiko-tand med behov for kronebehandling. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor hun henvendte sig den 7. maj 2019 med kraftige smerter fra tanden +7. Det blev konstateret, at kronen på tanden +7 var løs, hvorefter den blev fjernet. Desuden blev der noteret utæt kronekant distalt på tanden +6 samt lugt af råd fra både tanden +6 og tanden +7. Patienten blev derfor informeret om behov for rodbehandling. Den 4. juni 2019 havde patienten betydelige smerter, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden +5. Der blev derfor planlagt antibiotisk behandling forud for rodbehandling af tænderne +5,7. Efterfølgende er tanden +7 mistet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger. 

1. instans afgørelse:

I brev af 10. februar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tænderne +5,6,7 var blevet behandlet ved tidligere tandlæge den 21. februar 2017 med store plastfyldninger med tæt relation til tandnerverne, fordi tænderne var angrebet af hul/ caries. Det betyder, at der allerede som følge af patientens grundlidelse og den nødvendige behandling heraf med fyldningsterapi var en forøget risiko for henfald af tandnerven i tænderne +5,6,7. Det ses således også noteret i journalen fra fyldningsbehandlingerne den 21. februar 2017, at patienten allerede på dette tidspunkt blev oplyst om risiko for senere rodbehandling af disse tænder. Endvidere er det bekræftet i journalen fra den 21. februar 2017 til den 22. december 2017, at disse tænder også gav anledning til gener og ubehag allerede i forløbet inden behandlingen med kroner på tænderne +6 og +7.

Tryg fandt videre, at journalen dokumenterer, at tanden +6 blev rodbehandlet den 25. oktober 2018, og den 7. maj 2019 og den 4. juni 2019 blev der ved ny tandlæge konstateret behov for rodbehandling af tænderne +5 og +7.

Tryg fandt derfor, at patientens behov for rodbehandling og efterfølgende krone-restaurering af de tre tænder, +5,6,7 med overvejende sandsynlighed har årsag i disse tænders grundlidelse i form af hul/caries og den heraf følgende behandling med omfattende fyldningsterapi.

I den forbindelse bemærkes det, at der den 7. maj 2019 blev konstateret løshed og utæt kronekant på tænderne +6,7 med heraf følgende behov for omlavning af disse to kroner.

Tryg fandt herefter, at omlavning af en tandbehandling ikke udgør en tandskade i lovens forstand. Årsagen er, at selv om den oprindelige kronebehandling ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som på tidspunktet for den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten, efter den planlagte rodbehandling af tanden +7, kan få fremstillet og monteret nye kroner på såvel tanden +6 som +7, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget kronebehandling på tænderne +6,7 igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Loven er ikke en garanti for, at en nødvendig tandbehandling lykkes, og derfor berettiger manglende succes af en behandling ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første kronebehandling, eller omgørelse af den tidligere udførte behandling, er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. februar 2020.

Nævnet finder, at tanden +7 mistes som følge af komplet tab af knoglefæste med årsag i betændelse i tandens nerve, der har bredt sig omkring roden, og ikke som følge af de tidligere udførte behandlinger.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.