Skip to content

4401/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 78-årig kvinde, der regelmæssigt har fået foretaget klinisk undersøgelse og kontrolrøntgen hos tandlægen i perioden fra den 21. september 1996 til den 15. oktober 2018. Den 24. juni 2001 blev der isat en ny bro i regio 6,5,4+ med tænderne 6+ og 5+ som bropiller. Den 4. januar 2008 blev der isat en bro i regio +4,5,6 med +5,6 som bærende bropiller. I perioden fra den 18. januar 2010 til den 10. juli 2018 var patienten til halvårlige undersøgelser, hvor der alene blev foretaget behandling af mindre huller i enkelte tænder. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 14. januar 2019 blev diagnosticeret behandlingskrævende caries i tænderne 3+3,6,7 samt 4- og 1-. Til diagnostik blev der taget panoramarøntgen af tænderne i overkæben den 17. januar og igen den 3. maj 2019. Tænderne 1- og +7 blev behandlet med plastfyldninger henholdsvis den 17. januar og den 24. januar 2019. Tanden 4- blev rodbehandlet den 18. februar 2019, da røntgen fandtes at vise rodspidsbetændelse samt en større fyldning. Den 11. juni 2019 blev tanden -5 behandlet med en plastfyldning, og den 8. juli 2019 blev der taget aftryk til stiftopbygning til tanden 4-. Tanden 4- blev herefter kronebehandlet den 19. august 2019. Det blev desuden vurderet, at tænderne 6,5+ skulle trækkes ud på grund af caries, hvorfor broen 6,5,4+ mistes. Desuden skulle tænderne 3+3 samt tænderne +5,6 trækkes ud på grund af caries, hvorfor broen regio 3,2,1+1,2,3 samt broen regio +4,5,6 mistes. Broerne og tænderne blev herefter fjernet den 26. september 2019, og der blev isat implantater i regio 6,5,3+3,5.

Patienten søger nu om erstatning for diverse udgifter, der er nødvendiggjort af den mangelfulde diagnostik og behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af forøget behandlingsbehov som følge af den forsinkede diagnosticering og behandling af huller i tænderne 5,3+3,6 under patientens behandlingsforløb ved tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at patienten ikke er udeblevet fra tandlægen, da det indhentede journalmateriale dokumenterer, at patienten løbende igennem perioden har været til konsultationer hos tandlægen. Der blev her udført regelmæssige kliniske undersøgelser, hvor der frem til tandlægeskift ikke blev diagnosticeret behandlingskrævende tilstande i tandsættet på nær almindelige overfladiske huller og tandrensninger.

Tryg fandt videre, at der ved første undersøgelse hos ny tandlæge diagnosticeres markant behandlingskrævende forhold, samt der ved røntgen af den 3. maj 2019 ses dyb og omfattende huller i tænderne 5,3+3,6. Det betyder, at tænderne 5,3+3,6 ikke længere er bevaringsværdige og dermed mistes.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at man senest den 10. juli 2018 ved den kliniske undersøgelse havde foretaget konkret behandling i form af fjernelse af tandbroerne på tænderne fra bropillerne, hvorefter man havde renboret tænderne og opbygget efterfølgende. Herefter havde man isat nye tandbroer med tæt og fast ringgreb i områderne. Herved havde patienten med overvejende sandsynlighed undgået, at tænderne 5,3+3,6 var mistet, og at der nu skal installeres implantater i området for de mistede tænder.

Tryg fandt dog, at patienten skulle have fået foretaget nye brobehandlinger på tænderne, da erfaren specialiststandard havde været at fjerne de eksisterende broer og erstattet dem med nye broer på tænderne. Patienten har derfor ret til erstatning efter loven for tænderne 5,3+3,6.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til den skadesudbedrende behandling i form af isætning af implantater for tænderne 5,3+3,6. Det fremsendte behandlingsoverslag kan ikke godkendes, da overslaget indeholder behandlinger, som ikke er del af den anerkendte behandlingsskade.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne 6+5 hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at tænderne 6+5 blev fjernet uden angivelse i journalen om årsagen til, at dette skete.

Tryg fandt dermed, at tænderne 6+5 ikke fjernes som følge af den manglende diagnostik, men som følge af reel behandling, hvor fjernelse af tænder også kan fungere som behandling af sygdomme så som hul og lignende. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling for tænderne 6+5 hos tandlægen.

Tryg fandt desuden, at tænderne 5,4,1- og +7 blev behandlet med fyldninger i januar og juni 2019, efter patienten skiftede til ny tandlæge.

Tryg fandt dermed, at patienten ikke er berettiget til erstatning for tænderne 5,4,1- og +7, da behandlingsbehovet med fyldningerne ved ny tandlæge ville have været den samme behandling, patienten skulle have haft tidligere. Der er dermed tale om en udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 31. januar 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at den korrekte skadesudbedrende behandling ved tab af tænderne 5,3+3,6 er, at tænderne 6+ og +5 tillige fjernes og erstattes med implantater. Der kan derfor også tilkendes erstatning for udgifterne til implantater i regio 6+ og +5.

For så vidt angår selve udgifterne til broerne i overkæben, kan der ikke tilkendes erstatning herfor, da broerne under alle omstændigheder skulle have været lavet om som følge af grundlidelsen caries.

For så vidt angår tanden 4-, finder nævnet, at der er tale om behandling af grundlidelserne caries og rodspidsbetændelse. Den nu nødvendige behandling svarer derfor til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningsudmålingen.