4374/20

Beskrivelse:

Kronebehandling med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der den 27. oktober 2010 fik konstateret, at tanden 7+ ikke var bevaringsværdig, da rødderne ikke sad sammen. Tænderne 7,6+ blev herefter trukket ud den 4. februar 2016, hvor der tillige blev taget røntgen af tænderne 8+ og 4+. Den 2. marts 2016 blev der præpareret og taget aftryk til brobehandling med tænderne 8+,5+ og 4+ som bropiller. Desuden blev det noteret, at tanden -5 havde mistet en plaststiftkrone, som derfor blev recementeret på tanden. Desuden blev tanden behandlet med en fyldning. Broen regio 8,7,6,5,4+ blev herefter cementeret den 18. marts 2016. Patienten skiftede tandlæge den 16. maj 2018, hvor der blev taget røntgen af tanden -5, som var knækket. Det blev vurderet, at tanden -5 ikke kunne bevares på grund af caries, og tanden blev derfor fjernet operativt samme dag. Den 22. august 2018 blev der konstateret en dårlig kanttilslutning mellem krone og tand på tanden 5+ samt overskud af cement fra montering af broen på tænderne 8+ og 5+. Der blev herefter taget røntgen til diagnostik og kontrol. Ifølge journalen fra den 5. april 2019 var der indikation for at lave en ny bro regio 8,7,6,5,4+, og der blev igen taget røntgen. Den 10. maj 2019 blev der indledt brobehandling i regio -5 med tænderne -4 og -6 som bropiller. Broen blev endelig cementeret den 20. maj 2019.  

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger samt godtgørelse for varigt mén som følge af mistede tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. marts 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen for tanden -5.

Indledningsvist fandt Tryg, at stiftkronen af plast på tanden -5 var mistet den 2. marts 2016, hvor den herefter blev remonteret, og tanden fik en plastfyldning på forsiden. Desuden ses der ved røntgen af den 16. maj 2018 caries under plaststiftkronen, samt det forhold at tanden var knækket og ikke længere kunne bevares.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at det har været nødvendigt at lave en plastfyldning på tanden, samtidig med at plaststiftkronen blev remonteret, medvirker til, at det ikke er overvejende sandsynligt, at kronen på tanden har sluttet tæt til tandsubstansen, hvilket også underbygges af det forhold, at der opstår caries i en sådan grad, at tanden knækker.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at man havde draget omsorg for tanden -5, hvilket havde indbefattet, at tanden var blevet boret ren og først derefter forsynet med en stiftopbygning og en krone, som havde sluttet tæt på tanden. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at tanden mistes.

Patienten har derfor ret til erstatning for rimelige udgifter til skadesudbedrende behandling i form af fjernelse af tanden -5 og erstatning med tandbro. Patienten har dog med en erstatning for den skadesudbedrende behandling sparet udgifter til den ellers forventede behandling med stiftopbygning og krone, hvilket skønsmæssigt ville have beløbet sig til 7.000 kr. Efter tilskud fra Sygeforsikringen Danmark dækkes patientens udgifter først, når udgifterne overstiger den i forvejen forventede behandlingsudgift på 5.800 kr.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af brobehandlingen hos tandlægen, da der nu skal udføres en ny bro på tænderne 7+ og 6+ på selvsamme grundlag.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny bro på tænderne 7+ og 6+, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 17. marts 2020, som anført nedenfor.

Nævnet tiltræder Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden -5 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Nævnet finder, at der udover fradrag til stiftopbygning og krone på tanden -5 skal foretages fradrag til stiftopbyning og krone på tanden -4, da tanden -4 under alle omstændigheder skulle have været behandlet hermed for at bevares på længere sigt. Der kan alene tilkendes erstatning for mérudgifter som følge af den anerkendte skade og ikke for udgifter, som patienten under alle omstændigheder skulle have haft. Fradraget fastsættes til 7.000 kr. før tilskud fra Sygeforsikringen Danmark.

Nævnet tiltræder, at broen regio 8+ til 5+ kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til en ny bro.