Skip to content

4393/20

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Fyldningsbehandlinger m.m. og nuværende behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Fyldningsbehandlinger m.m. og nuværende behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 89-årig mand, der den 18. oktober 2000 fik monteret en delprotese i overkæben. Den 16. september 2003 blev der lavet en ny delprotese på grund af tab af flere tænder i overkæben. I den efterfølgende periode frem til tandlægeskift i 2019 blev der regelmæssigt udført undersøgelser med diverse fyldningsbehandling og tandrensninger. Den 11. juni 2013 blev det noteret, at mundhygiejnen var meget dårlig, og at der generelt var plak og madrester ved tænderne.  Den 9. januar 2014 blev tanden -6 trukket ud, og ifølge journalen fra den 16. april 2015 var der forekomst af aktiv caries, tandkødsbetændelse og dårlig mundhygiejne. Der blev taget røntgen af tænderne 5,4- den 11. august 2015, hvorefter tanden 4+ blev trukket ud samme dag. Ifølge journalen blev tænderne 3+ og +4 trukket ud den 29. oktober 2015, hvorfor delprotesen i overkæben igen blev udvidet med de manglende tænder 4,3+4 samme dag. Den 23. november 2015 blev der konstateret rodspidsbetændelse på tanden 5-, og der blev aftalt udtrækning af tænderne ved fortsatte symptomer. Det blev herefter forsøgt at fjerne tanden 5- den 13. januar 2016 uden held, og der blev derfor planlagt fjernelse af tanden på et senere tidspunkt. Tænderne 7,6+ blev trukket ud den 7. april 2016 på grund af caries, og delprotesen blev igen udvidet. Den 13. juni 2017 blev tanden +5 trukket ud, og den 24. januar 2018 blev det forsøgt at forbedre delprotesen i overkæben. Patienten skiftede tandlæge den 17. januar 2019, hvor der blev konstateret caries i tænderne 2,1+3 og 5,4-. Det blev herefter planlagt, at tænderne +1,3 og 5,4- skulle trækkes ud. Patienten blev informeret om, at der var et omfattende behov for behandling, men patienten valgte en henholdende plan, der overordnet set skulle rettes mod ubehag og symptomer. Den 26. april 2019 blev behandlingsplanen ændret til udtrækning af tænderne 2,1+1,2,3 og rehabilitering af tænderne i overkæben med en helprotese. Ifølge journalen fra den 8. juli 2019 var behandlingsplanen for underkæben en delprotese, og det blev noteret, at en efterladt tandrod regio 5- ikke skulle fjernes. Der blev herefter gennemført en behandling af tandsættet i underkæben med fyldnings-behandling af tænderne 7,4,3-1,2,3,4,7.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopretning af tandsættet.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. februar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af materialet, at tandsættet i overkæben blev reetableret med en delprotese i 2003 og med efterfølgende udvidelser i 2014, 2015 og 2016. Efter et tandlægeskift blev tænderne 2,1+1,2,3 fjernet, og tandsættet blev reetableret med en helprotese.

Tryg fandt videre, at der i perioden fra 2004 og frem løbende er noteret, at patientens mundhygiejne var dårlig, og at patienten ønskede en henholdende/ afventende behandling.

Tryg fandt endvidere, at cariesangrebene, der fører til tab af tænderne i perioden fra 2004 og frem er placeret i tandhalsene (cervikalt) og under kroner. Lokalisationer, der under alle omstændigheder kun vanskeligt kan behandles, og tanden +1 mistes med årsag i totalbetændelse.

Tryg fandt derfor, at statusændringen fra delprotese til helprotese altovervejende tilskrives grundlidelserne. Det må således lægges til grund, at der ubetinget har været et stort behov for behandling med årsag i grundlidelsen, og der løbende er indhentet samtykke til udtrækning af tænder, der gav anledning til ubehagsgener.

Tryg fandt videre, at der i underkæben er planlagt udtrækning af tænderne 5- og 4- efter et tandlægeskift. For så vidt angår tanden 5- blev der indledt udtrækning af tanden den 23. november 2015. Udtrækning af tanden 5- er derfor alene udskudt behandling.

Tryg fandt desuden, at røntgen dateret den 11. august 2015 viser tanden 4- rodbehandlet og uden kronesubstans. Tanden er bygget op i plast. Sammenlignes røntgen dateret den 11. august 2015 med 17. januar 2019 fremstår tanden nogenlunde uforandret.

Tryg fandt dermed, at tanden 4- er bygget op i plast den 22. februar 2019 og igen den 8. juli 2019. Uanset valget af behandling kan dette henføres til grundlidelsen og ikke forsinket diagnostik og behandling.

Tryg fandt derfor, at patienten, hverken samlet eller isoleret set, er påført en skade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. februar 2020.

Nævnet finder, at de foreliggende røntgenbilleder og journalen dokumenterer, at der igennem en lang årrække har været nye huller (carieslæsioner) i tænderne, som er blevet udbedret med fyldninger eller tandfjernelse.

Journalen viser videre, at mundhygiejnen løbende har været mangelfuld med ophobning af bakteriebelægninger til følge. Udvikling af huller i tænderne forårsages af bakteriebelægninger (plak) på og omkring tænderne sammen med kulhydrater (sukker).

Patientens nuværende behandlingsbehov er derfor en følge af forhold ved patienten selv, idet mangelfuld mundhygiejne har udviklet huller i tænderne og forværret patientens tandstatus.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20,