4405/20

Beskrivelse:

Parietal perforation og eventuelt efterfølgende tab af tand. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 29-årig kvinde, der ved undersøgelse den 30. oktober 2019 fik konstateret dyb caries i tanden +5. Der fandtes derfor at være behov for rodbehandling, og den 1. november 2019 blev tanden rodbehandlet i to kanaler. Den 11. november 2019 blev der foretaget udboring til stift, og i den forbindelse skete der en gennembrydning af roden. Gennembrydningen blev herefter lukket med midlertidig cement.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. marts 2020 traf Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af gennembrydning af tanden +5 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journalen, at der under stiftudboringen den 11. november 2019 skete en gennembrydning af rodoverfladen. Erfaren specialiststandard havde været at sikre, at stiftudboringen fulgte den rodfyldte kanals forløb. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået gennembrydningen og behovet for lukning med MTA.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til lukning med MTA-cement. Hvis tanden ikke kan bevares ved en sådan behandling, kan der frem til 10 år regnet fra afgørelsens dato indsendes et overslag på implantatbehandling samt opdateret journal og røntgen, hvorefter Tryg vil tage stilling til, om det er skaden, der er årsagen til tandtabet. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 14. marts 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgen viser, at tanden +5 allerede forud for den planlagte behandling med rodkanalforankring og krone, var en stærk svækket tand, idet tanden på den bagudvendende flade var nedbrudt til under knogleniveau. Et eventuelt tab af tanden +5 er derfor ikke en følge af en eventuel gennembrydning, men skyldes grundlidelsen i form af en svækket tand. Det forhold, at der alligevel blev forsøgt en behandling, er ikke en skade i lovens forstand.

Den af Tryg tilkendte ret til erstatningen er derfor bortfaldet.