Skip to content

4437/20

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende betændelse og smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kronebehandling og efterfølgende betændelse og smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig mand, der henvendte sig den 10. oktober 2016 til tidligere tandlæge på grund af gener fra tanden 6-. Det blev konstateret, at der var infraktioner i tanden, hvorfor den blev behandlet en plastfyldning på 3 af tandens flader. Ifølge journalen fra den 31. maj 2017 var tanden følsom ved anvendelse af tandtråd. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise en spalte mellem fyldningen og tanden. Tanden blev derfor behandlet med en fyldning den 12. juni 2017, hvor det blev noteret, at det var en vanskelig behandling på grund af dyb caries i tanden. Den 9. august 2017 var patienten til behandling hos den behandlede tandlæge, hvor det blev konstateret, at fyldningen var utilstrækkelig i tanden 6-. Den 28. september 2017 blev der taget røntgen, hvorefter der blev indledt kronebehandling af tanden den 7. november 2017. Patienten henvendte sig den 13. november 2017 på grund af murren fra tanden, og det blev noteret, at røntgenbillede fra september viste tegn på rodspidsbetændelse på begge rødder. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 14. november 2017, hvor der blev konstateret delvis død nerve. Rodbehandlingen blev afsluttet den 23. november 2017 med rodfyldning og midlertidig cementering af kronen. Den 28. november 2017 blev kronen endelig cementeret. Patienten henvendte sig igen den 15. januar 2018 på grund af ømhed fra tanden. Tanden blev herefter pudset, og patienten blev anbefalet at anvende en bidskinne på grund af mulig tænderskæren om natten. Ifølge journalen fra den 13. marts 2018 var der fortsat ømhed fra tanden, som blev slebet. Desuden blev der planlagt behandling med en bidskinne. Ved undersøgelse den 25. april 2018 blev det noteret, at patienten fortsat oplevede ømhed fra tanden. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise forandringer i forhold til tidligere røntgen. Desuden blev det noteret, at patienten blev informeret om, at generne kunne have årsag i, at der var en revne i roden. Hvis generne ikke forsvandt, måtte tanden trækkes ud. Den 12. juni 2018 blev det noteret, at patienten havde glæde af brug af bidskinne. Patienten var til undersøgelse hos en ny tandlæge den 11. april 2019, hvor røntgen fandtes at vise rodspidsbetændelse på den bagerste rod og utilstrækkelig rodfyldning. Det blev desuden noteret, at patienten stadig havde gener fra tanden ved tygning, og patienten blev derfor anbefalet en kirurgisk rodbehandling af tanden. Patienten blev herefter henvist til anden tandlæge, hvor tanden blev kirurgisk rodbehandlet den 23. august 2019. Den 26. august 2019 fik patienten ordineret antibiotika. Ved kontrol den 17. september 2019 blev der konstateret en lille åbning i tandkødet ind til tanden. Den 21. oktober 2019 blev der noteret tilfredsstillende forhold. Patienten blev derfor afsluttet.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt fremtidige udgifter til behandling af tanden. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. marts 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at forsyne tanden 6- med en krone den 27. september 2017, da tanden tidligere havde været rodbehandlet, og da der var tab af tandsubstans på grund af tandens grundlidelse, hul (caries) og dyb fyldning.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 28. september 2017 dokumenterer, at der var en dyb fyldning på tanden 6-, at der var hul (caries) under fyldningen, og at fyldningen ligger tæt på nerven i tanden. På grund af den dybe fyldning i tanden findes det overvejende sandsynligt, at patienten skulle have haft en rodbehandling af tanden under alle omstændigheder. Der monteres herefter en krone på tanden.

Tryg fandt endvidere, at hvis man som behandler vurderer, at en rodbehandling af en given tand er blevet udført tilfredsstillende, så kan tandlægen umiddelbart herefter montere en krone på den givne tand, hvilket særligt gøres for at beskytte tanden mod at knække, herunder i tilfælde, hvor der er et større tab af tandsubstansen.

Tryg fandt desuden, at der den 11. april 2019 blev konstateret rodspidsbetændelse på tanden, hvilket røntgenbillede af samme dato dokumenterer. Der blev den 23. august 2019 lavet en kirurgisk rodbehandling af tanden.

Tryg fandt herefter, at monteringen af kronen på tanden ikke har noget at gøre med udviklingen af rodspidsbetændelsen. Det er derimod overvejende sandsynligt, at rodspidsbetændelse har årsag i grundlidelsen hul (caries) og følgetilstande hertil samt udførelsen af selve rodbehandlingen. Det vil sige, at der ikke er sket en skade med årsag i tandlægens behandling eller mangel på samme.

Tryg fandt dermed, at selv om rodbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan rodbehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få lavet en ny rodbehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

I den forbindelse fandt Tryg, at omgørelsen kan udføres gennem kronen eller ved en kirurgisk rodbehandling, som patienten har fået foretaget den 23. august 2019.

Tryg fandt videre, at selv rodbehandlinger, der er udført optimalt, kan ved kontrol fremstå med en infektion, som kræver omgørelse. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. marts 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der var indikation for kronebehandling af tanden 6-, da der var begrænset resttandsubstans. I den forbindelse bemærkes det, at en revne giver øget risiko for fraktur og dermed tab af en tand, og kronebehandling er en relevant måde på at forebygge dette.

Nævnet finder videre, at rodspidsbetændelsen er en følge af grundlidelsen, caries og følgetilstande hertil og ikke kronebehandlingen. Det forhold, at en rodbehandling ikke lykkes og må laves om, er ikke i sig selv en skade.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.