Skip to content

4440/20

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling og efterfølgende smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Fyldningsbehandling og efterfølgende smerter. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 1. oktober 2019 på grund af smerter i venstre overkæbe. Det blev konstateret, at der var mindre infraktioner i tænderne +6,7 samt kraftig belastning af tænderne. Desuden blev der konstateret, at der var et lille cariesangreb i tanden +7, som blev behandlet med en fyldning. Desuden blev tænderne +6,7 beslebet og poleret, og der blev penslet mod følsomhed. Patienten henvendte sig igen den 10. oktober 2019 på grund af fortsatte gener. Der blev taget røntgen, som viste intet abnormt apikalt og der var ikke perkussionsømhed eller andet. Antagonisten -7 blev beslebet lidt samt poleret, og patienten blev bedt om at skåne tænderne i en periode. Ifølge journalen fra den 28. oktober 2019 henvendte patienten sig igen, da der fortsat var gener, idet patienten oplevede, at biddet havde ændret sig efter beslibningen. Patienten blev informeret om infraktion i tanden +7, og at det kunne blive nødvendigt at rodbehandle tanden. Der blev igen taget røntgen af tanden +7, som fandtes at vise intet abnormt apikalt. Ved kontrol den 29. november 2019 ønskede patienten ikke yderligere behandling andet end pensling af tænderne +6,7. Ifølge journalen fra den 3. februar 2020 havde patienten fundet en anden tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter til afhjælpning af generne samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. maj 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tænderne +6 og +7 blev slebet, poleret og penslet mod følsomhed den 1. oktober 2019, og at tanden +7 blev forsynet med en fyldning som følge af et lille hul i tanden. Herudover blev det den 1. oktober 2019 noteret, at der var kraftig belastning på begge tænder samt revner i begge tænder.

Tryg fandt videre, at røntgenbilledet af den 28. oktober 2019 dokumenterer tænderne med små og veltilpassede fyldninger, og at der i tanden +7 ses et veldefineret nervekammer med relativt store nerveudløbere med lille afstand mellem fyldning i tanden og tandens nerveudløbere. Desuden blev det noteret, at der var revnedannelser i begge tænder. Revnedannelser i små og store kindtænder er ofte forekommende og kan give anledning til smerter.

Tryg fandt herefter, at patientens grundlidelse i form af en kombination af revnedannelser, et lille hul og højt beliggende nerveudløbere er årsag til smerterne fra tanden.

Tryg fandt derfor, at behandling af tænderne med en plastfyldning samt beslibning og aflastning er korrekt udført på diagnostisk grundlag.

Tryg fandt videre, at når patienten ikke opnåede smertefrihed, skyldes dette med overvejende sandsynlighed patientens grundlidelse og ikke forhold ved den anmeldte behandling, hvorfor der ikke er tale om en behandlingsudløst og erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Afslutningsvist fandt Tryg, at når smertetilstanden normaliseres, muligvis efter en rodbehandling af tanden +7, vil oplevelsen af sammenbiddet ligeledes normalisere sig. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. maj 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 10. oktober 2019 viser, at fyldningen i tanden +7 var dyb og tæt på nervekammeret. Dette kan medføre, at der efterfølgende kommer symptomer fra tanden. Patientens efterfølgende symptomer er derfor en følge af behandlingen for grundlidelsen, caries og ikke en følge af, at tandlægen ikke har behandlet tanden bedst muligt. I den forbindelse finder nævnet, at tandlægen har ydet den rette behandling, og smerterne skyldes med overvejende sandsynlighed ikke en behandlerpåført skade.  

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.