4446/20

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der i 2010 fik isat implantater i regio 5,4+ med knogleopbygning med knoglegranulat og membran hos anden tandlæge. I den forbindelse blev der tillige lavet et lukket løft af kæbehulebunden. Patienten henvendte sig den 5. november 2010 hos den behandlende tandlæge, hvor der bl.a. blev taget røntgenbillede. Den 16. november 2010 blev patienten informeret om, at hun havde parodontitis, og der blev derfor foretaget behandling heraf. Den 19. november 2010 blev tanden 6+ trukket ud på grund af parodontitis. Der blev herefter isat et implantat i regio 6+ den 7. december 2010 med løft af kæbehulebunden. Desuden blev implantaterne regio 5,4 forberedt til kroner, og der blev taget røntgen. Kronerne blev herefter monteret på implantaterne 6,5,4+ den 24. marts 2011 med røntgenkontrol. Ved undersøgelse den 2. august 2011 blev der konstateret hævelse ved implantatet regio 4+, og der blev foretaget tandrodsrensning. Den 1. december 2011 blev der taget røntgen af regio 7,6,5,4+. Desuden blev der noteret lidt knoglesvind, samt at patienten brugte tandstikkere lodret op i tandkødslommen ved implantaterne 5,4+. Patienten blev derfor instrueret i at undgå tandstikkere i området og bruge specialbørster i stedet for. Den 22. juni 2012 blev der igen taget røntgen, hvorefter kronerne på implantaterne 5,4+ blev lavet om. Ifølge journalen fra den 11. november 2019 blev der taget røntgen, som fandtes at vise 50% tab af knogle ved implantaterne 5,4+. Patienten blev derfor anbefalet at få implantaterne fjernet og isat et ny implantat i regio 4+, hvorefter der kunne monteres en bro på implantaterne 6+ og 4+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. juni 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten blev set første gang hos tandlægen den 15. november 2010, og at hun dagen efter blev diagnosticeret med parodontitis. Desuden blev der den 7. december 2010 indsat et implantat til erstatning af tanden 6+.

Tryg fandt videre, at kæbekammeret i området ved tænderne 6,5,4+ allerede i 2010 var meget svækket af parodontitis, og før implantatindsættelsen ses området på røntgenbillede af 26. august 2010 med mistet knogle næsten til kæbehulens bund. Der var derfor meget lidt knogle, hvori implantaterne kunne forankres. Efter implantatindsættelsen ses implantaterne at være omgivet af kunstig knoglemasse og isat et kæbehulebundsløftet område jf. røntgenbillede af 26. august 2010. Desuden blev der monteret kroner på implantaterne 6,5,4+ den 24. marts 2011.

Tryg fandt herefter, at nydannelse af knogle ud fra kunstig knoglemasse placeret omkring implantaterne som en rullekrave ikke er muligt, hvorfor denne knogleopbygning forventeligt vil smuldre bort. Processen med mistet knogleopbygning ses på røntgenbillede af 1. december 2011 at være i fuld gang, da implantaterne 5,4+ har mistet 60% af knogleillusionen – formentlig i forbindelse med hævelsen den 3. august 2011. Det samme ses på røntgenbillede af 22. juni 2012. Røntgenbillede af 11. november 2019 viser den reelle knoglemasse, som implantaterne har været forankret i, siden de blev indsat, og det ses, at den kunstige knoglemanchet er forsvundet. Patienten har fået udført behandling for parodontitis siden 2010 på et informeret grundlag.

Tryg fandt derfor, at patientens parodontitis og tilsvarende sygdom omkring implantaterne (periimplantitis) har været behandlet og kan have medført en funktionsforlængelse af implantaterne 5,4+, men ikke en forringelse, fordi knoglemassen i området siden 2010 er nogenlunde uændret.

Tryg fandt videre, at den foreslåede behandling med fjernelse af implantaterne 5,4+ kunne være sket tidligere og allerede i 2010. Det har dog ikke forringet patientens mulighed for den planlagte behandling, da indsættelsen af et nyt implantat ved 4+ kan ske på samme præmisser som i 2010.

Tryg fandt dermed, at patienten ikke mister implantaterne ved 5,4+ med behov for nyt implantat ved 4+ med årsag i tandlægens behandling eller mangel på samme, men på grund af forhold ved patienten selv, grundlidelse – parodontitis.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. juni 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillederne taget i 2010 og i 2019 viser, at knogleniveauet er det samme nu som forud for de udførte implantatbehandlinger i regio 6,5,4+. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at implantatbehandlingerne kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling ikke er lykkedes og eventuelt skal laves om ved nye implantater eller ved en bro, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.