4478/20

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten den 8. september 2014 fik fjernet tanden 8- ved et operativt indgreb på grund af smerter og betændelse ved tanden. Den 4. november 2014 oplyste patienten, at hun havde fået lette føleforstyrrelser i højre side svarende til kindnerven. I den forbindelse blev patienten informeret om, at det kunne tage et år, førend man kunne sige, om det var en permanent tilstand.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. juni 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 8. september 2015 havde kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 8- blev fjernet den 8. september 2014. Det fremgår af sagens oplysninger, at patienten forud for indgrebet ikke havde føleforstyrrelser. Den 4. november 2014 blev det noteret, at patienten havde fået føleforstyrrelser i højre side af kinden og munden. Patienten blev informeret om, at det kunne tage op mod et år, før man kunne sige, om det var permanent. Af neurosensorisk erklæring fra den 2. december 2019 fremgår det, at patienten fortsat har føleforstyrrelser.

Tryg fandt derfor, at patienten senest et år efter indgrebet havde kendskab til, at de opståede føleforstyrrelser kunne betragtes som værende permanente. Derudover havde patienten kendskab til føleforstyrrelserne allerede den 4. november 2014.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde havde fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/Tryg.

Tryg fandt videre, at patientens anmeldelse først er modtaget den 28. maj 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at hun fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

Tryg oplyste i den forbindelse, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.  

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 9. juni 2020 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 8. september 2015 fik kendskab til, at der i forbindelse med operativ fjernelse af tanden 8- den 8. september 2014 muligvis var sket en skade, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 28. maj 2019.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at der ikke er taget stilling til, at tilstanden beregnes som permanent, og at patienten er uforstående over for, at hun blev sendt til en specialtandlæge, hvis sagen alligevel bare er forældet.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle erstatningskrav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Tryg fandt, at patienten senest den 8. september 2015 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. 3-års fristen løb derfor senest fra dette tidspunkt og var udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 28. maj 2019.

I den forbindelse er der lagt vægt på, at det fremgår af journalen fra den 4. november 2014, at patienten havde lette føleforstyrrelser i højre side svarende til kindnerven, og patienten blev orienteret om, at det kunne tage et år, førend man kunne sige, om det var en permanent tilstand. Formanden finder derfor, at patienten allerede denne dato var bekendt med, at der var sket en skade, selv om det ikke var afklaret, om skaden var permanent eller midlertidig.

Sagen må, som anført af Tryg, derfor anses for at være forældet.

Det bemærkes, at hverken ukendskab til love og retsregler eller til omfanget af skaden, herunder til om en erkendt skade vil vise sig at være permanent eller midlertidig, suspenderer forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at tandlægen oplyste, at det kunne tage op til 1 år, før man kunne sige, om der var en permanent tilstand, og at patienten på grund af tandlægens barsel ikke fik anmeldt skaden tidligere. Det forhold, at Tryg foranledigede en neurosensorisk undersøgelse af patienten, kan i sig selv heller ikke føre til et andet resultat.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.