4451/20

Beskrivelse:

Tandregulering med efterfølgende rodresorptioner til følge. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 22-årig kvinde, der i efteråret 2007 fik konstateret åbent bid. Patienten var derfor til undersøgelse med henblik på eventuel tandregulering i foråret 2008, hvor det bl.a. blev noteret, at patientens tunge pressede mod fortænderne. I november 2011 blev der påbegyndt behandling med tandregulering, som blev afsluttet den 24. august 2012. Patienten fik herefter udleveret en ganebøjle. Den 18. december 2012 blev det konstateret, at der var åbning i biddet igen samt tungepres. Desuden blev retentionstråden repareret. Retentionstråden på fortænderne i undermunden blev repareret den 20. november 2014. Ifølge journalen fra den 4. marts 2015 var der åbent bid i overkæben, og der blev informeret om, at der eventuelt skulle kirurgisk behandling til, hvis det skulle lukkes. Det blev desuden noteret, at patientens vækst gjorde det svært at lukke biddet alene ved bøjlebehandling. Patienten blev afsluttet hos tandlægen den 8. september 2015, hvor det blev noteret, at der var opstået let til svær rodresorption. Desuden blev patienten igen informeret om, at der eventuelt kunne opstå behov for kirurgisk behandling på et senere tidspunkt. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 15. september 2012 for en second opinion.  Der blev noteret åbent bid, små rødder regio 1+1, men ellers ingen symptomer. Patienten henvendte sig igen den 29. februar 2016, da retaineren var gået løs. Det blev noteret, at den var for kort og let bøjet, og at der generelt var hyldedannelse på alle tænderne med plast. Patienten blev herefter anbefalet at få lavet en ny retainer, da reparation ikke fandtes at være optimalt på grund af, at plasten ikke sad særligt godt på de andre tænder samt svært renhold. Ifølge journalen fra den 15. januar 2019 ønskede patienten behandling med Invisalign.

Patienten søger nu om erstatning for skaden, da hun stadig har åbent bid samt daglige smerter i tænderne.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. juni 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 29. februar 2016 havde kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at det den 4. marts 2015 efter endt tandregulering blev noteret, at der var åbent bid i overkæben, og patienten og hendes mor blev informeret om, at der eventuelt skulle kirurgisk behandling til, hvis det skulle lukkes. Det fremgår af journalnotat af den 8. september 2015, at patienten blev informeret om, at der var opstået let til svær rodresorption som følge af behandlingen. Den 29. februar 2016 blev det hos ny tandlæge noteret, at holdetråden var for kort, og at denne behandling skulle laves om. Patienten blev også informeret om, at plasten ikke sad godt fast på tænderne.

Tryg fandt videre, at patienten skriver i anmeldelsen, at da hun fyldte 18 år, hvilket var i 2015, blev hun undersøgt hos en anden tandlæge, hvor hun fik at vide, at der skulle en ny tråd på tænderne, og at der var afkortede rødder.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Tryg har først modtaget anmeldelsen den 30. april 2020, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse gjorde Tryg opmærksom på, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 11. juni 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at patienten tidligst den 5. februar 2019 har vidst eller burde vide, at der eventuelt var sket en skade i lovens forstand, da det først i journalen herfra er noteret, at patienten blev informeret om, at der ikke kunne anbefales yderligere tandregulering grundet røddernes tilstand.

Da Tryg ikke har taget stilling til, om de øvrige betingelser i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er opfyldte, hjemvises sagen til fornyet behandling i Tryg.