Skip to content

4452/20

Skadetype: Skade på anden anatomisk struktur end tand/nerver - Tab af knogle
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand med efterfølgende behov for knogleopbygning og implantatbehandling. Omgørelse og erstatning for medicinudgifter. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Operativ fjernelse af tand med efterfølgende behov for knogleopbygning og implantatbehandling. Omgørelse og erstatning for medicinudgifter. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig mand, der den 16. april 2019 havde knækket tanden 5+ i niveau med tandkødsranden. Der blev derfor taget røntgen til diagnostik, og den resterende del af tanden blev fjernet operativt samme dag. I den forbindelse med det noteret, at der ved udtagningen blev fjernet knogle foran og bagved tanden. Den 8. maj 2029 var patienten til undersøgelse hos anden tandlæge med henblik på vurdering af mulig behandling i regio +5. Det blev konstateret, at der var stor knogledefekt og behov for knogleopbygning, hvis der skulle isættes et implantat i regio +5. Den 30. august 2019 blev der taget panoramarøntgen og CBCT-scanning. Ved konsultation hos en specialtandlæge den 3. oktober 2019 blev det vurderet, at prognosen for tanden +4 var dårlig.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til opbygning af kæben samt implantat. Desuden søger om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. juni 2020 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 17.697,86 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at den modtagne regning på 30.231,36 kr. omhandler røntgenundersøgelse, panoramarøntgen, 2 membraner, implantatoperation og implantat i området for +4, knogleopbygning +4 og +5, implantatoperation og implantat i området for +5, lokalbedøvelse, knogle substitut og safescraper.

Tryg fandt herefter, at regningen kan godkendes delvist, da beløbene for implantatoperation og implantat i området for +5 på i alt 8.857 kr. ikke godkendes. Årsagen er, at der ikke erstattes for udgifter til rekonstruktion af +5. Der dækkes således med 21.374,36 kr. Der foretages dog fradrag for tilskud fra Sygeforsikringen Danmark på 4.236 kr. Erstatningen udgør herefter 17.138,36 kr.

Tryg fandt videre, at patientens udgifter til transport og medicin også vedrører rekonstruktion af tanden +5, som ikke erstattes. Der er dermed tale om udgifter, som patienten også ville have haft, hvis skaden på +4 ikke var sket. Der er derfor ikke tale om en forøget udgift som følge af den anerkendte skade på tanden +4, og der betales derfor ikke erstatning for disse udgifter.

Tryg fandt endvidere, at patientens sygeperiode ikke går ud over, hvad der er forventeligt efter en implantatoperation.

Tryg fandt dermed, at patientens forventede sygeperiode som følge af rekonstruktion af tanden +5 ikke er blevet forlænget af, at der også er foretaget operation i området for +4. Den anerkendte skade i form af rekonstruktion af tanden +4 har dermed ikke medført en øget sygeperiode, og der betales derfor ikke for godtgørelse for svie og smerte.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke har haft et økonomisk tab som følge af tandskaden, og der betales derfor ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 16. juni 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der kan tilkendes en skønsmæssig erstatning på 500 kr. for udgifter til antibiotika og smertestillende medicin, idet er er overvejende sandsynligt, at patienten har haft udgifter hertil som følge af den anerkendte skade.

Nævnet finder dog, at der ikke kan tilkendes erstatning for afholdte transportudgifter incl. tidsforbruget, idet der er tale om behandling af grundlidelsen i form af implantatbehandling regio +5.  

For så vidt angår mérudgiften til implantatbehandling er dette et forhold mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen, og ikke en skade i lovens forstand.