4378/20

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling. Omgørelse, udskudt behandling og behandling af grundlidelse samt forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen i perioden fra den 27. juni 1997 til den 19. marts 2019. I den periode er bl.a. tænderne 7,5-5 og 7,6+7 blevet behandlet med fyldninger, og 1. oktober 2014 blev tanden 3+ bleget og behandlet med en fyldning. Den 9. december 2014 blev tanden 7+ rodfyldt efter rodbehandling, og kronen blev opbygget i plast. Ifølge journalen fra den 25. april 2018 blev patienten anbefalet kirurgisk rodbehandling af tænderne +5,6, men det blev noteret, at patienten ikke umiddelbart ønskede denne behandling. Patienten henvendte sig til ny tandlæge den 9. juli 2019 med tyggesmerter. I den forbindelse blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodfraktur af tanden 6+. Tanden blev derfor fjernet samme dag. Desuden blev der registreret dyb caries i tanden 5+. Den 20. august 2019 blev der konstateret caries i tænderne 7,3+2,6 og tænderne 7,5-3,5. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tænderne +2,5,6, caries i tænderne +7 og-3,5 samt en defekt fyldning i tanden 7-. Ifølge journalen fra den 5. september 2019 blev der planlagt behandling med udtrækning af tanden +7, fyldningsbehandling af tænderne med caries, kirurgisk rodbehandling af tænderne +5,6 samt nye rodbehandlinger af kindtænderne og eventuelt kroner eller udtrækning. Tanden +7 blev herefter trukket ud samme dag, og den 27. september 2019 blev tanden +5 kirurgisk rodbehandlet. Desuden planlægges fjernelse af kronen på tanden +6 på grund af caries under kronen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. april 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at tænderne 7,3+2 og 7,5-3,5 fremstår med behov for kroner som følge af tændernes grundlidelse hul (caries) og store og nedslidte fyldninger. Tænder 5+ og +6 er allerede restaureret med kroner, og for disse tænders vedkommende vil der være et behov for behandling med nye kroner.

Tryg fandt dermed, at disse tænder under alle omstændigheder skulle have været restaureret med (nye) kroner for at kunne bevares på lang sigt. Denne behandling, som blev planlagt i 2019, er således ikke et resultat af tidligere mangelfuld behandling, men derimod en udskudt behandling for de pågældende tænders grundlidelse.

Tryg fandt videre, at for så vidt angår tænderne 7+2,6 og 7- fremgår det endvidere af seneste journal og røntgen, at de muligvis skal have nye rodfyldninger (revideres). Det vil sige, den oprindelige behandling med rodfyldning skal laves om. Det forhold, at patienten skal have foretaget den samme behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Loven er ikke en garanti for, at en nødvendig tandbehandling lykkes, og derfor berettiger manglende succes af en behandling ikke til erstatning. Der kan derfor ikke ydes erstatning efter KEL som følge af, at rodbehandlingerne udført hos tandlægen skal laves om.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honoraret for den første ikke-succesfulde behandling, eller omgørelse af den tidligere udførte behandling, er det en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan dette honorar-spørgsmål indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tryg fandt dog, at hvis der i forbindelse med behandlingerne af tænderne 7,3+2,6,7 samt 7,5-3,5 registreres et behov for udtrækning af én eller flere af tænderne, kan patienten vende tilbage og bede om genoptagelse af sagen til fornyet vurdering i relation til denne nye udvikling med tandtab.

Tryg fandt videre, at da rodbehandlingerne af tænderne +2,5,6 er udført for mere end 30 år siden, er et eventuelt erstatningskrav i relation til selve rodbehandlingerne af disse 3 tænder forældet.

I den forbindelse fandt Tryg, at ud fra journalnotat af 5. september 2019 er der heller ikke planlagt fjernelse af tænderne +2,5,6, men derimod behandling med omlavning af rodfyldningerne i tænderne evt. kirurgisk rodbehandling.

Tryg fandt derfor, at den nu planlagte behandling for tænderne +2,5,6 er den samme, som skulle have været udført, selv med en tidligere diagnose af rodspidsbetændelserne hos tandlægen.

Tryg fandt dermed, at der ikke på det foreliggende grundlag kan ydes erstatning efter klage- og erstatningsloven i relation til behandlingen af tænderne +2,5,6.

Tryg bemærkede dog, at hvis der i forbindelse med behandlingerne af tænderne +2,5,6 registreres et behov for udtrækning af én eller flere af tænderne, kan patienten vende tilbage og bede om genoptagelse af sagen til fornyet behandling i relation til denne nye udvikling med tandtab.

Tryg fandt desuden, at tanden 6+ igennem årene er blevet behandlet med fyldninger, rodbehandling og restaurering med krone. Der var således tale om en svækket tand.

Tryg fandt således, at journalnotat og røntgen optaget den 9. juli 2019 dokumenterer, at tanden 6+ mistes på grund af en rodfraktur. Rodfrakturen er en grundlidelse, der må henføres til en uheldig belastning på en svækket tand. Det betyder, at tabet af tanden 6+ ikke kan erstattes efter klage- og erstatningsloven.

Tryg fandt endvidere, at journal og røntgen dokumenterer, at tanden +7 manglede en modbidstand allerede den 15. november 1989. Tænder, der mangler modbid, har en tendens til at vokse ud af kæben, såkaldt elongering.

I den forbindelse fandt Tryg videre, at røntgenoptagelser dateret den 14. marts 2005 dokumenterer, at tanden +7 på dette tidspunkt var fremvokset (elongeret), stærkt svækket og uden rationale for behandling.

Tryg fandt dermed, at tanden +7 allerede i 2005 havde en dårlig langsigtet prognose og kunne med fordel have været fjernet allerede på dette tidspunkt.

Tryg fandt derfor, at udtrækningen af tanden +7 i 2019 ikke var et resultat af mangelfuld behandling, men derimod en udskudt behandling af et allerede indtrådt tandtab forårsaget af grundlidelserne tandfremvoksning og hul-angreb. Det forhold, at den nødvendige behandling for en tands grundlidelser er blevet udskudt, udgør ikke i sig selv en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Det betyder, at tabet af tanden +7 ikke kan erstattes efter klage- og erstatningsloven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 2. april 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 6+ mistes som følge af grundlidelsen rodfraktur og ikke som følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Rodfraktur er en grundlidelse, fordi den sker som følge af belastning ved daglig brud, der på sigt kan udtrætte en rod, som i forvejen er svækket, f.eks. som følge af rodbehandling. Tanden +7 mistes ligeledes som følge af grundlidelsen i form af en stærk svækket tand og ikke som følge af den udførte behandling eller mangel på samme.

Nævnet finder videre, at den nu nødvendige behandling af tænderne 7+2,5,6 og 7- kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår de øvrige tænder med behov for opbygninger og kroner tiltrædes Trygs begrundelse herfor.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.