Skip to content

4480/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig mand, der den 30. maj 2000 og igen den 27. august 2002 fik behandlet tanden +5 med en fyldning. Den 22. januar 2007 blev det noteret, at tanden +5 snarest muligt skulle forsynes med en krone. Ifølge journalen fra den 26. marts 2010 blev tanden 4+ behandlet med en plastfyldning. Den 25. februar 2013 blev det noteret, at tanden 4+ var knækket og havde behov for rodbehandling og plastopbygning. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 4+ den 18. marts 2013, som blev afsluttet med rod- og plastfyldning den 16. april 2013. Den 24. november 2014 blev det noteret, at tanden +5 var knækket. Ved undersøgelse den 1. december 2014 blev der taget røntgen af tanden +5, som fandtes at vise tilfredsstillende rodfyldninger og ingen tegn på rodspidsbetændelse. Der blev derfor indledt opbygning af tanden +5 den 6. januar 2015, og den 17. marts 2015 blev tanden forsynet med en rodstift samt præpareret til krone. Den 8. maj 2015 blev kronen cementeret på tanden +5. Den 26. februar 2020 konstaterede ny tandlæge, at tænderne 4+ og +5 ikke kunne bevares som følge af manglende tandsubstans under knogleniveau.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. april 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af manglende diagnosticering af en utæt opbygning på tanden 4+ som følge af behandlingen hos tandlægen den 16. april 2013.

Tryg fandt i den forbindelse, at det den 25. februar 2013 blev noteret, at tanden var knækket, og at tanden skulle rodbehandles og bygges op i plast. Desuden blev tanden rodbehandlet den 18. marts 2013 og rodfyldt den 16. april 2013, hvor der samtidig blev optaget et røntgenbillede af tanden. Endvidere blev det den 26. februar 2020 noteret, at tanden ikke kunne bevares som følge af manglende tandsubstans under knogleniveau på tanden.

Tryg fandt herefter, at røntgenbilledet af den 16. april 2013 dokumenterer, at plastopbygning på tanden ikke sluttede tæt til tanden, og der derfor udviklede sig et hul under opbygning med det resultat, at tanden ikke kan bevares med en krone og derfor i stedet tabes.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været at drage omsorg for, at tanden den 16. april 2013 blev behandlet med en tætsiddende plastopbygning med rodstift og derefter var blevet behandlet med en krone med tæt og sikkert ringgreb. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at der opstod et hul under opbygningen på tanden med tab af tanden 4+ til følge.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifter til fjernelse af tanden og erstatning af tanden med implantat eller bro. Patienten havde dog uden den anerkendte skade kunnet bevare tanden 4+ med behandling af tanden med en stiftopbygning og en krone. Patienten har derfor sparet udgifterne hertil, som skønsmæssigt fastsættes til 7.000 kr. Udgifterne til behandling kan derfor først erstattes, når de overstiger den forventede behandlingsudgift på 7.000 kr.

Tryg fandt videre, at skaden i form af manglende diagnosticering af et hul i tanden +5 er sket den 21. maj 2004, og at patientens anmeldelse er modtaget af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/Tryg den 26. juni 2019.

Tryg fandt derfor, at skaden vedrørende tanden +5 er sket mere end 10 år før, patienten søgte erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/Tryg. Den 10-årige forældelsesfrist er en absolut frist, der regnes fra det tidspunkt, hvor skaden er sket. Der kan ikke ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere i forløbet, eller selv om der først opstår symptomer på en skade 10 år efter skadestidspunktet. Tryg kan derfor ikke behandle sagen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 30. april 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at skadedatoen vedrørende tanden +5 er den 8. maj 2015, da opbygning og kronebehandlingen er udført på dette tidspunkt og ikke findes at være udført bedst mulig med korrekt forankring i form af optimal opbygning og krone med tilstrækkelig ringgreb omkring sund tandsubstans.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang vedrørende tanden +5.