Skip to content

4503/20

Skadetype: Nerveskade
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Bedøvelse

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling med anlæggelse af bedøvelse medførende føleforstyrrelser. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Fyldningsbehandling med anlæggelse af bedøvelse medførende føleforstyrrelser. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten den 4. november 2015 fik behandlet tanden -7 med en plastisk fyldning på grund af caries. I den forbindelse blev der anlagt lokalbedøvelse, hvorefter tanden blev renboret og bygget op med plast. Den 25. oktober 2016 blev det noteret, at patienten har haft og stadig har sensibilitetsudfald efter bedøvelsen ved behandlingen af tanden -7 i november 2015. Patienten blev informeret om, at der stadig var mulighed for tilbagevenden af hele følelsen, og patienten skulle sige til, hvis forværring af udfaldet, da der evt. kunne være tale om anden årsag til udfaldet. Tilstanden skulle observeres til næste gang, og hvis ikke bedring, skulle patienten henvises til en nærmere vurdering. Ifølge journalen fra den 7. december 2017 var der ingen væsentligt bedring. Den 3. september 2019 var der stadig let sensibilitetsudfald efter bedøvelsen, og patienten ønskede at anmelde forholdet.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. juni 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 4. august 2016 havde kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten har oplyst, at hun ikke forud for behandlingen havde føleforstyrrelser. Patienten oplyser, at der efter behandlingen opstod føleforstyrrelser, og at hun i starten af 2016 drøftede dette med tandlægen, som oplyste, at der skulle gå op mod to år, før man kunne sige, at om det var permanent. Desuden fremgår det af den neurosensoriske erklæring, at patienten havde haft føleforstyrrelser siden behandlingen i november 2015.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde havde fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/Tryg.

Tryg fandt videre, at patientens anmeldelse først er modtaget den 7. november 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten havde kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

Tryg bemærkede videre, at tandlægens anmeldelse blev modtaget den 10. september 219. Det har dermed ingen betydning for forældelsesfristen, at tandlægens anmeldelse blev modtaget tidligere end patientens.

Tryg oplyste i den forbindelse, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.  

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 9. juni 2020 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 4. august 2016 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen af tanden -7 den 4. november 2015 muligvis var sket en skade, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 7. november 2019.

Patienten har i sin ankeskrivelse blandt andet anført, at patienten føler sig uretfærdigt behandlet. Patienten har fået en dokumenteret skade, men tandlægen har ikke indberettet det indenfor tre år, og patienten kan derfor ikke få erstatning.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle erstatningskrav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Tryg fandt, at patienten senest den 4. august 2016 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. 3-års fristen løb derfor senest fra dette tidspunkt og var udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 7. november 2019.

I den forbindelse er der lagt vægt på, at det fremgår af journalen fra den 25. oktober 2016, at patienten har haft og stadig har sensibilitetsudfald efter bedøvelsen ved behandlingen i november 2015, og at hun blev anbefalet at se tiden an til næste undersøgelse, og hvis ikke bedring, skulle hun henvises til yderligere vurdering. Patienten har i ankeskrivelsen bl.a. anført, at hun gjorde tandlægen opmærksom på problemet, så snart hun oplevede gener, og hun har i anmeldelsen anført, at skaden blev konstateret i begyndelsen af 2016. Formanden finder derfor, at patienten allerede umiddelbart efter behandlingsdagen eller senest i begyndelsen af 2016 var bekendt med, at der var sket en skade, selv om det ikke var afklaret, om skaden var permanent eller midlertidig.

Sagen er derfor, som anført af Tryg, forældet.

Det bemærkes, at hverken ukendskab til love og retsregler eller til omfanget af skaden, herunder om en erkendt skade vil vise sig at være permanent eller midlertidig, suspenderer forældelsesfristen. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at patienten har stolet på tandlægen, som ikke har indberettet det indenfor tre år, og at patienten har fået at vide, at føleevnen kunne reetableres inden for 2 år. Det forhold, at Tryg foranledigede en neurosensorisk undersøgelse af patienten, kan i sig selv heller ikke føre til et andet resultat.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.