Skip to content

4501/20

Skadetype: Varia
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende gener. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Implantatbehandling med efterfølgende gener. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 84-årig kvinde, der den 24. maj 2018 fik trukket tænderne 3-3 ud og erstattet med en helprotese. Den 2. oktober 2018 blev der isat implantater i regio 3-3, og den 5. december 2018 blev der påsat tryklåse på implantaterne sammen med helprotesen. Ved kontrol den 6. december 2018 blev det noteret, at der intet abnormt var at bemærke. Ved kontrol den 17. december og igen den 19. december 2018 blev protesen aflastet ved -3. Desuden blev der taget røntgen. Den 2. januar 2019 konsulterede patienten egen læge på grund af smerter. Lægen tolkede generne som trigeminus neurologiske smerter og ordinerede smertestillende medicin. Da patienten fortsat havde smerter i venstre side, kontaktede hun tandlægen igen den 7. januar 2019. Der blev taget røntgen samt udleverede smertestillende medicin under formodning om, at patienten led af trigeminus neuralgi jf. egen læge. Den 14. januar 2019 udskrev egen læge en recept på medicinen Tegretol. Efterfølgende blev patienten henvist til en neurologisk udredning, som konkluderede, at patienten ikke led af neurologiske smerter eller lignende. Den 28. januar 2019 var patienten hævet i venstre side, hvorfor egen læge henviste hende til en øre-,næse- og halsafdeling. Her konstaterede man, at patienten havde en fistel tæt på hagen, og der blev derfor udskrevet antibiotika. Desuden blev der konstateret betændelsesvæv ved implantatet i regio -3 samt fordybet tandkødslomme. I den forbindelse blev der foretaget en scanning, som viste klare betændelsestegn og knogleopløsning ved implantatet. Den 7. februar 2019 fandt tandlægen, at implantatet stadig sad fast, og der blev optaget røntgen til diagnostik. Den 11. februar 2019 blev det noteret, at patienten ikke havde nogen gener, og det blev aftalt med kæbekirurgisk afdeling at afvente situationen, men med opmærksomhed på eventuelt knoglehenfald grundet behandling mod knogleskørhed igennem flere år. Ved kontrol på kæbekirurgisk afdeling den 22. februar 2019 blev patienten anbefalet at få implantatet regio -3 fjernt, da det ikke var fuldt integreret og havde knoglesvind. Efterfølgende henvendte patienten sig til en ny tandlæge, som den 5. marts 2019 fjernede implantatet regio -3 ved en operation. I den forbindelse blev der taget kontrolrøntgen. Ved undersøgelse på øre-,næse- og halsafdelingen den 13. juni 2019 blev der konstateret fin heling og ingen tegn på fistel. Der blev herefter taget panoramarøntgen med henblik på vurdering af isættelse af nyt implantat og ny helprotese.

Patienten søger nu om erstatning for de ubrugelige implantater, protese, medicin m.m. samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. juli 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at patienten fik isat implantat i -3, som blev konstateret fuldt integreret i munden, hvilket røntgen optaget både den 10. oktober og 19. december 2018 dokumenterer. På dette tidspunkt er der ikke journaliseret gener fra området hos patienten. Efterfølgende opstår der gener og smerter omkring starten af 2019, hvor patienten tager kontakt til egen læge. Egen læge mistænker patienten for at have neurologiske gener i form af trigeminus neuralgi.

Tryg fandt videre, at egen læge udleverer smertestillende, som normalt anvendes ved neurologiske smerter. Et længere forløb hos egen læge opstartes med forventningen om, at patienten har neurologiske gener. I denne periode er patienten stadig smerteplaget, og den udleverede medicin giver patienten ikke den hjælp, man kunne forvente. Det er først, efter patienten gennemgår en neurologisk udredning, at man finder frem til, at patientens gener ikke er neurologiske.

Imidlertid konstateres der i februar 2019 betændelse og knogleopløsning omkring implantatet -3. Speciallægen overvejer, at knoglehenfaldet kan skyldes flere års medicinsk behandling mod knogleskørhed som årsag. Herefter blev implantatet -3 fjernet, og patientens gener og fistel forsvinder.

Tryg fandt endvidere, at det var egen læge, som stillede diagnosen trigeminus neurologiske gener og ikke tandlægen. Desuden går der lang tid, inden egen læge henviser patienten til en reel neurologisk udredning. Dette har været med til, at patientens smerteforløb m.v. er blevet trukket ud, hvilket ikke kan henføres til tandlægens manglende diagnosticering og behandling.

Tryg fandt herefter, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at man har kunne fjerne implantatet i -3 og reelt isætte et nyt i -3, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt videre, at der var fjernet yderligere knogle som følge af betændelsen igennem længere tid, men at patienten i forvejen har haft antiresorptiv behandlinger mod knogleskørhed, som vurderes med overvejende sandsynlighed at have spillet en rolle i forhold til behandlingen.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første implantatbehandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.   

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 8. juli 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der ikke er handlet i overensstemmelse med bedste specialiststandard henset til, at patienten igennem flere år har været i behandling for knogleskørhed. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at der var blevet ordineret antibiotika både før, under og efter implantatbehandlingen jf. gældende retningslinier for patienter i antiresorptivbehandling.

Desuden bemærkes at implantaterne allerede blev belastet 2 måneder efter den kirurgiske indsættelse, hvilket øger risikoen for komplikationer.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til om en eventuel erstatning/ godtgørelse overstiger minimumsgrænsen på 1.000 kr.

For så vidt angår udgiften til ny implantatbehandling finder nævnet, at behandlingen har kunnet laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige implantatbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, hvorfor udgiften hertil ikke kan dækkes.

Eventuelt krav om tilbagebetaling af honorar for den udførte implantatbehandling skal derfor rettes mod den tandlæge, der udførte behandlingen, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelse for Patientklager eller indlede et civilt søgsmål mod tandlægen.