Skip to content

4513/20

Skadetype: Bidfunktionsgener - Reduceret gabeevner og smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og efterfølgende nedsat gabeevne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Udtrækning af tand og efterfølgende nedsat gabeevne. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 80-årig kvinde, der henvendte sig akut til tandlægen den 13. juni 2019 på grund af konstante smerter i regio -6. Det blev konstateret, at den bagerste rod på tanden -6 var knækket af, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på tanden. Tanden blev derfor trukket ud samme dag. Den 14. juni 2019 oplyste patienten telefonisk, at hun var meget hævet, og der blev derfor ordineret antibiotika. Ifølge journalen fra den 20. juni 2019 blev der igen ordineret antibiotika, da der ikke var opnået tilfredsstillende heling. Den 22. juni 2019 blev det efter telefonisk samtale noteret, at patienten stadig var ret hævet, og der var nedsat gabeevne. Patienten henvendte sig igen akut den 24. juni 2019, da hun ikke kunne gabe op. Patienten blev derfor vejledt om at lave øvelser. Den 3. juli 2019 oplyste patienten, at det ikke var blevet bedre trods adskillige gabeøvelser. Patienten henvendte sig igen akut den 5. juli 2019 på grund af fortsat gabebesvær. Det blev noteret, at der var en symmetrisk gabeevne, og at årsagen til den nedsatte gabeevne kunne være muskulært betinget. Patienten henvendte sig igen akut den 11. juli 2019 på grund af fortsat gabebesvær og muskelømhed. Der blev konstateret en lille forbedring i gabeevnen. Den 7. august 2019 blev det noteret, at der fortsat var nedsat gabeevne på 10 mm på trods af behandlinger ved fysioterapeut. Det blev desuden noteret, at fysioterapeuten mente, at årsagen til den nedsatte gabeevne kunne være i kæbeleddet. Patienten var herefter til undersøgelse på kæbekirurgisk afdeling den 13. august 2019, hvor det blev noteret, at gaveevnen var på 11 mm. Patienten blev instrueret i at øge gabeevnen ved at bruge spatler, og at der nu kunne indsættes 6 spatler, som kunne øges til 9 spatler. Patienten henvendte sig igen akut til tandlægen den 20. august 2019 på grund af løs fyldning i tanden 2+. Fyldningen blev skiftet, og det blev noteret, at der var bedring i gabeevnen. I den forbindelse blev gabeevnen målt til 17 mm. Efterfølgende øgede patienten antallet af spatler, og den 10. oktober 2020 blev tanden +2 behandlet med en ny plastfyldning på grund af løs fyldning. Ifølge journalen fra den 26. november 2019 blev det konstateret, at gabeevnen var øget til 21 mm. Den 16. december 2019 henvendte patienten sig akut på grund af knækket fyldning i tanden +1. Tanden blev derfor behandlet med en ny plastfyldning. Patienten henvendte sig igen akut den 5. februar 2020, da fyldningen i tanden +1 var knækket igen. Fyldningen blev derfor skiftet. Desuden blev det noteret, at patienten mente, at der var sket en nerveskade i forbindelse med anlæggelsen af bedøvelsen ved fjernelse af tanden -6 den 13. juni 2019.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. juli 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at fjerne tanden -6 den 13. juni 2013 på grund af betændelse og fraktur.

Tryg fandt herefter, at der ikke er noget, der indikerer, at behandlingen ikke er foretaget bedst muligt. Desuden fik patienten ordineret antibiotika af tandlægen den 14. juni 2019 og den 20. juni 2019 på grund af infektion.

Tryg fandt derfor, at den nedsatte gabeevne ikke med overvejende sandsynlighed har årsag i tandlægens behandling, men derimod har årsag i den opståede infektion, hvilket er forhold ved patienten selv.

Tryg fandt i den forbindelse, at infektionen har spredt sig til tyggemusklen i venstre side, og der er som følge heraf opstået trismus (stivhed i musklen), hvilket er en almindelig, om end uheldig, forekommende følgetilstand og ikke i sig selv en erstatningsberettigende skade, da det skyldes forhold ved patienten selv.

Tryg fandt videre, at det er blevet forsøgt at behandle infektionen med antibiotika, ligesom det er forsøgt at behandle den nedsatte gaveevne med spatelbehandling (strækbehandling af musklerne så mobiliteten øges).

Tryg fandt herefter, at det forhold, at patientens fyldninger knækker i forbindelse med spatelbehandlingen, ikke kan tilskrives behandlingen med fjernelse af tanden -6, og der er dermed ikke tale om en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt dermed, at der ud fra det foreliggende materiale ikke er noget, der indikerer, at der skulle være tale om en nerveskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 1. juli 2020 med den af Tryg anførte begrundelse herfor.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en skade i forbindelse med udtrækning af tanden -6, idet den efterfølgende nedsatte gabeevne skyldes forhold ved Dem selv.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.