Skip to content

4511/20

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende tab af tænder. Nuværende behandlingsbehov svarer til det oprindelige behov. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Brobehandling og efterfølgende tab af tænder. Nuværende behandlingsbehov svarer til det oprindelige behov. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der den 30. august 2016 fik trukket tanden +2 ud. Der blev herefter cementeret en provisorisk bro i regio +1,2,3. Den 14. november 2016 blev der præpareret til bro i regio +1,2,3 samt taget aftryk til broen. Broen regio +1,2,3 blev herefter cementeret den 22. december 2016, hvor tanden +4 tillige blev behandlet med en plastfyldning. Ifølge journalen blev tænderne 2,1+ præpareret til kroner den 9. januar 2017, hvorefter der blev cementeret krone på tænderne den 25. januar 2017. Den 16. august 2017 blev der isat en implantatbåret bro i regio 6,5,4,3+, og den 1. marts 2018 blev det konstateret, at broen måtte laves om. Der blev derfor cementeret en ny implantatbro i regio 6,5,4,3 den 10. april 2018. Den 11. april 2018 blev broen +1,2,3 fjernet, og der blev taget nyt aftryk til bro regio 2,1+1,2,3. Den 28. april 2018 viste røntgen, at broen regio 2,1+1,2,3 ikke kunne komme på plads. Der blev derfor præpareret til bro i regio 2,1+1,2,3, og der blev igen taget nyt aftryk til broen. Broen regio 2,1+1,2,3 blev herefter cementeret den 14. juni 2018. Patienten henvendte sig akut den 13. november 2019, da broen var løs på tænderne 2+ og +3. Broen blev herefter fjernet, og det blev konstateret, at der var caries i tænderne 2,1+3, mens rodstiften i tanden +1 var knækket oppe i roden. Der blev herefter planlagt fjernelse af broen og erstatning med implantater i stedet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. august 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgen dateret til den 8. maj, 16. juni 2019, 13. september 2016 og igen den 6. december 2016 viser tilstanden for tænderne 2,1+1,2,4 inden behandling med krone på 2+ og 1+ og bro fra +1 til +3, som blev afsluttet den 25. januar 2017.

Tryg fandt herefter, at der umiddelbart er intet i journalen eller ud fra de indhentede røntgenoptagelser, der tyder på, at behandlingen udført med bro fra +1 til +3 samt for kronebehandlingerne for tænderne 2+ og 1+ har medført negative konsekvenser for tænderne 2,1+1,3.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af den 19. april 2017 viser tænderne i nogenlunde samme forfatning, som før behandlingerne blev udført. Desuden har der ikke været nødvendiggjort udtræk af tænder mellem behandlingerne 2016/2017 med bro og isætning af implantater, eller i 2018, hvor ny bro blev sat i.

Tryg fandt videre, at det ikke er overvejende sandsynligt, at behandlingen med bro 2+ til 3+ monteret den 14. juni 2018 er årsag til tabet af tænderne 2,1+1,3. Dog er det overvejende sandsynligt, at tændernes tilstand inden 2016 ikke havde den nødvendige styrke og kraft til at modstå et hårdt bid og tænderskæren.

I den forbindelse fandt Tryg, at der ud fra patientens tyggefunktion ses markant slid, hvilket tænderne 2,1+1,3 allerede i 2016 var ramt af. Røntgen fra 2015 og 2016 viser tænderne 1+ og +1 rodbehandlet med isat rodstifter. Allerede på dette tidspunkt var der begrænsede muligheder for at opnå et sikkert og stabilt ringgreb, hvilket er nødvendigt for at bevare tænderne på lang sigt.

Tryg fandt dermed, at de udførte behandlinger, som nu er blevet gennemført med implantater fra 2+ til +3, således være udført allerede i 2016 med årsag i patientens grundlidelse, indebærende tænder med omfattende fyldninger, rodbehandlede tænder, manglende tandsubstans og et tandsæt, som var mærket af flere års påvirkning af slid og tænderskæren.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skulle have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjede Tryg, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. august 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tænderne 2,1+1,3 allerede inden den udførte brobehandling i juni 2018 fremstod stærkt svækkede som følge af patientens grundlidelse med bidsænkning som følge af udtalt slid, caries, og kraftfuld funktion. Den behandling, der nu skal udføres, svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev udført en anden behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den udførte brobehandling er dette et forhold mellem patienten og Dem, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. Ved uenighed har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager eller indlede et civilt søgsmål mod Dem. I øvrigt henvises der til Trygs afgørelse vedrørende forældelsesfristerne for indbringelse af sagen for Styrelsen for Patientklager.