4525/20

Beskrivelse:

Nuværende behov for behandling svarer til det oprindelige behandlingsbehov som følge af den eksterne resorption. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 32-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen første gang den 7. august 2017. I den forbindelse blev der taget bite wings og foretaget en klinisk undersøgelse. Efterfølgende var patienten løbende til undersøgelser og konsultationer, og den 20. august 2019 blev der bl.a. konstateret en ekstern resorption ved tanden -6. I den forbindelse blev det aftalt, at der skulle foretages en CBCT-scanning med henblik på stillingtagen til behandling af denne. Den 22. januar 020 blev det noteret, at tanden var yderst vanskeligt at behandle. Tandens prognose var derfor dårlig, og patienten blev informeret herom.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden -6 med implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. juli 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende diagnosticering eller behandling hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgenoptagelse dateret til den 7. august 2017 viser tab af tandvæv i kronen og ved rodsoklen på tanden -6. Dette er ikke blevet diagnosticeret hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at efterfølgende undersøgelse og røntgen af den 6. september 2019 viser ekstern rodrevnedannelse ved tanden -6.

Tryg fandt herefter, at den opståede eksterne revnedannelse har årsag i patientens grundlidelse, samt at revnedannelsen allerede i 2017 havde et omfang, der med overvejende sandsynlighed betyder, at tanden -6 på dette tidspunkt reelt var tabt.

Tryg fandt dermed, at selvom der var sket mangelfuld diagnostik af en ekstern revnedannelse, har den manglende diagnostik ikke haft betydning for tandens prognose, hvorfor der ikke er tale om en erstatningsberettigende skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. juli 2020.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra august 2017 viser, at resorptionen ved tanden -6 havde et sådant omfang, at tanden ikke stod til at redde. Den behandling, der nu skal udføres, svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført.

Nævnet finder således, at den forsinkede diagnostik og behandling ikke har medført et forøget behandlingsbehov.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.