Skip to content

4533/20

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Behandling med stift og krone og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandling med stift og krone og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 84-årig kvinde, der den 1. marts 2008 fik cementeret en krone på tanden +4. I august 2014 var kronen tabt, og den 4. august 2014 blev patienten henvist til anden tandlæge med henblik på rodbehandling af tanden. I den forbindelse blev det noteret, at tanden var tillukket. Efter rodbehandlingen blev der den 6. november 2014 monteret to stifter i tanden, og det blev noteret, at tandroden var spinkel, hvorfor stifterne var korte. Den 1. december 2014 blev der cementeret en ny krone på tanden. Den 14. august 2019 henvendte patienten sig til ny tandlæge, da kronen var tabt. Det blev konstateret, at tanden var fraktureret, og skulle erstattes med implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantat regio +4.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. maj 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden +4 ifølge det vedlagte journalmateriale er blevet behandlet flere gange for hul (caries) med rodbehandling og krone.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 21. oktober 2014 viser tanden med en beskeden resttandsubstans, og tanden ses rodbehandlet. Desuden blev tanden forsynet med to stifter den 6. november 2014.

Tryg fandt herefter, at patienten med overvejende sandsynlighed mister tanden med årsag i den naturlige svækkelse, som tanden har på grund af sin grundlidelse, hul (caries) og følgetilstande hertil.

I den forbindelse fandt Tryg, at det den 6. november 2014 blev journaliseret, at tandroden var spinkel, og at stifterne var korte, samt at teknikseddel af 18. november 2014 beskrev, at beslibningen af tanden gik ned til bunden af tandkødslommen.

Tryg fandt derfor, at dette er et udtryk for, at tandens destruktion allerede på dette tidspunkt var omfattende, og at prognosen for dens bevarelse derfor var usikker. Det vil sige, at patienten ikke mister tanden med årsag i tandlægens behandling eller mangel på samme.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. maj 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra oktober 2014 viser, at tanden +4 allerede forud for kronebehandlingen var stærkt svækket som følge af meget lidt resttandsubstans. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden allerede på daværende tidspunkt har været så svækket, at det ikke har været muligt at fremstille en krone med sufficient ringgreb på tanden +4. Tanden mistes således som følge af grundlidelsen i form af en svækket tand og ikke som følge af den udførte behandling med stift og krone i 2014.

Det forhold, at der alligevel blev udført en kronebehandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.