4544/20

Beskrivelse:

Brobehandling med efterfølgende behov for udtrækning og behandling af nabotænder: TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 75-årig mand, der den 19. september 2011 fik cementeret en bro på implantaterne 5,4+ med svæveled bagud til regio 6+. Den 7. maj 2013 blev broen efterspændt, og den 21. februar 2014 blev broen afmonteret for isættelse af helingsskruer. Broen blev herefter recementeret den 28. april 2014. Ifølge journalen fra den 12. december 2014 var abutmentskruen 4+ knækket, hvorfor skruerne på implantaterne 5+ og 4+ blev fornyet. Patienten overgik herefter til behandling hos en ny tandlæge på klinikken, som fjernede tænderne +5,6,7 den 5. november 2015. Der blev herefter isat et implantat i regio +5. Desuden blev det noteret, at implantatbroen regio 6,5,4+ var løs, hvilket den havde været et stykke tid, og der var knækket porcelæn af flere steder på broen. Broen blev herefter skruet fast. Den 10. marts 2016 blev den videre behandling af regio +5,6 drøftet. Det blev desuden noteret, at der var behov for remontering af implantatbroen 6,5,4+ samt eventuelt justering af biddet. Den 23. marts 2016 henvendte patienten sig med løs bro regio 6,5,4+, og det blev konstateret, at skruen i regio 4+ var knækket og sad i implantatet. Det blev forsøgt at fjerne skruen uden held. Den 20. juni 2016 blev det noteret, at broen regio 6,5,4+ skulle afkortes, så ekstentions-leddet ikke mere skulle være på. Ved undersøgelse den 29. august 2016 blev der bl.a. taget røntgen samt konstateret slid og reduceret bidhøjde. Desuden sås implantatet regio 4+ med defekt skruegang. Den 19. september 2016 blev behandlingsplanen for retablering af bidhøjde og støttezoner fremlagt. Ifølge journalen fra den 28. juni 2017 blev patienten opfordret til at starte behandlingen af det mangelfulde tandsæt. Den 11. september 2017 fik patienten udleveret en hård bidskinne for aflastning og til brug hele døgnet. Ved undersøgelse den 23. januar 2018 blev patienten igen opfordret til at komme i gang med handling af sine tænder. Patienten ønskede dog at vente med behandling. Patienten henvendte sig herefter til en tidligere tandlæge den 20. marts 2019, hvor det blev vurderet efterfølgende, at implantaterne regio 5,4+ var for ødelagte til at kunne bevares. De blev derfor fjernet den 19. juni 2019, hvorefter der blev isat et nyt implantat i regio 5+ samme dag. Efterfølgende blev der foretaget behandling med bl.a. montering af kroner på implantaterne +5,6, kroner på 3,2,1+1,2,3 og en dobbeltkrone på implantatet 5+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til det omfattende behandlingsbehov.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. august 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at storrøntgenbilledet fra 4. marts 2008 viser, at patienten allerede på det tidspunkt kun havde sammenbidskontakter til og med de små kindtænder, og at patienten havde meget slidte tænder med stort behov for restaurering. Patienten har dermed igennem mange år manglet kindtænder og dermed støttezoner.

Tryg fandt videre, at behandlingen med implantater i venstre side i områderne +5 og +6 udgør behandling af grundlidelsen, tab af tænder, og er ikke en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt endvidere, at implantaterne 5+ og 4+ i højre side mistes som følge af gentagne løsninger af broen. Årsagen til de gentagne løsninger vurderes er en følge af overbelastning. Gevindet i implantaterne er derved blevet ødelagt af, at patienten har gået med en løsnet bro for længe.

I den forbindelse fandt Tryg, at behandlingen af de ødelagte implantater har været at skrue implantaterne ud og isætte et nyt, nu med dobbeltkrone. Dette behandlingsbehov, fandt Tryg, er en omgørelse af den oprindelige behandling og ikke en behandlingsskade.

Tryg fandt herefter, at selv om den oprindelige behandling muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, er behandlingen på det foreliggende grundlag lavet om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten har fået nye implantater, uden at det har haft en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at der er foretaget ny behandling, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjede Tryg, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.
Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for de første behandlinger eller omgørelse af de tidligere udførte behandlinger er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingerne. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 28. august 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at tænderne 3,2,1+1,2,3 forud for brobehandlingen i regio 5,4+ i september 2011 var blevet opbygget og behandlet med kroner. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået det efterfølgende behov for rodbehandling og stiftopbygning af tænderne 3,2,1+1,3 og udtrækning af tanden +2.

Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til rodbehandling og stiftopbygning af tænderne 3,2,1+1,3 samt udgiften til udtrækning af tanden +2. Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på opgørelse af erstatningen herfor.

Nævnet finder, at implantatbehandlingerne i regio 5,4+ kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at behandling med implantater i regio +5,6 er en behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført. Det forhold, at behandlingen eventuelt kunne have været udført tidligere, er ikke en skade i lovens forstand. Der er således alene tale om udskudt behandling.