4556/20

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling og efterfølgende behov for rodbehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 3. marts 2020 med en knækket plastfyldning i tanden 6+.  Der blev derfor taget røntgenbillede, som fandtes at vise en dyb fyldning i tanden, og patienten blev informeret om, at der kunne blive behov for rodbehandling ved fortsatte symptomer. Der blev herefter lagt en bedøvelse, hvorefter der blev lavet en ny plastfyldning i tanden. Patienten henvendte sig igen den 25. maj 2020 med smerter fra tanden og følte, at hun var hævet. Tanden var perkussionsøm, og der var ingen reaktion ved kuldetest. Patienten blev informeret om, at tanden enten skulle fjernelse eller rodbehandles, hvorefter patienten valgte rodbehandling. Der blev derfor taget røntgen som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved den ganevendende rod. Den 4. juni 2020 blev der derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev fortsat den 16. juni 2020 med rod og plastfyldning samt røntgenkontrol. 

1. instans afgørelse:

I brev af 29. oktober 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten henvendte sig med en knækket fyldning den 3. marts 2020, og at denne fyldning var dyb. Dybe fyldninger er i tæt relation til nervekammeret, og der er dermed stor risiko for påvirkning af tandnerven.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at de efterfølgende smerter og hævelse samt rodspidsbetændelsen har årsag i forhold ved tanden (grundlidelse) og den nødvendige behandling heraf.

Tryg fandt således, at der ikke er sket en skade i forbindelse med behandlingen hos tandlægen, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 29. oktober 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for rodbehandling af tanden 6+ er en følge af grundlidelsen i form af caries og den nødvendige behandling med en dyb fyldning. I den forbindelse bemærkes det, at eventuel manglende information om et kommende behov for rodbehandling ikke i sig selv er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.